Brev:
Søvn - baby 6 mdr.
Kære Helen,
Vores datter er begyndt at sove uroligt og vågner flere gange om natten.
Hun har indtil for godt og vel et par uger siden sovet rigtigt godt om natten. I hendes første ryk har hun normalt sovet mellem 5-7 timer, hvorefter hun blev ammet og puttet igen og uden problemer sov til ca. kl. 07:00.
Indtil vores datter blev 4.5 måned sov hun i en slyngevugge.
Transitionen fra slyngevugge til hendes egen seng er forløbet stort set uden problemer (vi har taget udgangspunkt i din bog om søvn). Vi startede ud med at putte hende i vores seng i en nest i mellem os. Det gjorde vi en lille uges tid, og flyttede hende efterfølgende fra vores seng over i hendes egen seng, dog stadig i nesten.
Efter en lille måned i nesten kom hun også af med den. Under hele forløbet har hun stortset sovet som beskrevet ovenfor – altså 5-7 timer i første ryk, så amning hvorefter hun let blev puttet igen og sov til næste morgen. Vi har taget den ene side af tremmesengen, og den står derved op ad vores seng.
Vores putteritual er fuldstændigt uændret. Og hun er som oftest super nem at putte til natten.
Vi spiser aftensmad omkring kl. 18:00-18:30 hvor vi primært kører BLW til hende. Derefter får hun et bad efterfulgt af en amning. Efter amningen leger vi roligt med hende, enten i sofaen eller på hendes legetæppe i 20-30min. Vi går ind i soveværelset og starter den egentlige putning. Vi synger altid for hende og går roligt rundt i soveværelset indtil hun slapper helt af i kroppen hvorefter vi lægger hende i ned i sengen. Vi fortsætter med at synge for hende og støtter hende med en kærlig hånd på hendes kind og brystkasse. Selve putningen tager som oftest ikke mere end 5-10min fra vi går ind i soveværelset. Hun bliver puttet mellem kl. 19:30-20:00.
Det er sjældent at vi har brug for at komme ind og hjælpe/trøste hende inden vi selv går i seng ved 22:00-23:00 tiden.
Som regel sover hun godt når vi kommer ind i seng – men der går nu sjældent mere en måske 30-60 min. før hun begynder at blive urolig. Vågner hun helt op efter vi er kommet ind i seng, bliver hun ammet og puttet igen – pludrer/klynker hun bare, uden at vågne helt – støtter vi med en kærlig hånd og hjælper hende til at vende sig hvis hun er kommet om på maven.
En gang i mellem kan vi stække den til omkring kl. 01:00-02:00 inden hun ammes første gang om natten.
Efter hun er blevet ammet, er hun blevet væsentligt vanskeligere at putte igen – og resten af natten er hun urolig. Hun vågner / giver lyd mindst en gang i timen. Det har vi slet ikke prøvet tidligere.
Hun fægter med arme og ben, hun vender hovedet fra side til side og vender sig tit fra ryg til mave (det gør hun som regel også tidligere på aftenen, men hun lader til at sove godt på maven i hendes først ryk)-
Vi støtter så godt som vi kan med en kærlig hånd, Shh lyde – og hjælper hende til at komme fra mave til ryg igen hvis hun har brug for det. Det kan tage alt fra 5-30 min. at få hende tilbage i søvnen.
Hun bliver gerne ammet igen imellem kl. 03:00-05:00 – og det virker som om hun efter den sidste amning igen sover en anelse bedre – dog stadig væsentligt mere uroligt end hun gjorde da hun var yngre.
Hendes vågentid mellem sine lure er mellem 2-3 timer og hun får oftest tre lure dagligt.
Bonusinfo:
- Vores datter begyndte at få tænder da hun var 5.5 måned gammel. Og har 2 fine tænder i undermunden nu. Hendes søvn blev ikke umiddelbart dårligere da hun begyndte at få dem – det kom først senere da hun blev 6 måneder gammel.
- Vi begyndte at introducere vores datter for BLW da hun blev 6 måneder ...
... gammel. Hun er meget interesseret i maden og elsker at sidde og lege med den og får også en del indenbords – det er tydeligt ud fra output i bleen. Vi har forsøgt at give hende hjemmelavet mos og grød, men hun vil bare ikke have mad fra skeen.
Vores datter bliver stadig ammet, ca. 6-8 amninger i døgnet. Oftest er det nok tættere på 8 end 6.
- Vi har et par gange forsøgt med et drømme-feed, men det har virket som om hun bliver mere forstyrret af det end det hjælper hende. Så det er ikke noget vi har holdt fast i.
- Vi sover med White Noise, da vores datter har taget det til sig og virker til at være sensitiv overfor lyde.
- På trods af at vores datter indtil hun var ca. 6 måneder gammel ”altid” har sovet godt om natten, har hun aldrig været god til hendes lure om dagen. Som nævnt kort i vores gennemgang af en typisk dag – så har hun længe konsekvent kun sovet lure, der varede 30-45 min. I lang tid var vi nødt til at lægge os sammen med hende til hendes middagslur for at sikre os, at hun fik et længere stræk på mere end 45min. Når hun vågner efter en kort lur, virker hun ikke veludhvilet. Vi ser lige nu små forbedringer i hendes middagslur, og hun kan nu på en god dag tage 1t.45 min, selv – men dagen efter kan hun sagtens igen vågne efter 35 min. og ikke være til at putte igen.
- Vi skeler til søvnhjulet og tilstræber at holde hende i gang, som minimum 2-3 timer mellem hendes dagslure og gerne lidt længere efter den sidste lur inden hun puttes til natten.
- Vi aktiverer hende med dans, sange, leg på pilatesbold, legetæppe, gåture i bæresele etc. Grundet COVID-19, kan vi pt. ikke komme i mødregruppe eller til babyrytmik som vi plejer (vi bor i udlandet og der er ikke åbnet op for dette endnu).
Vores datter er ud over vores problemer med søvnen, en sund og rask pige som har masser af gåpåmod. Hun er nysgerrig og udfordrer konstant sig selv.
Hun kan vende sig fra ryg til mave og fra mave til ryg, uden problemer (dog med lidt udfordringer med at komme fra mave til ryg om natten). Puslepladsen er blevet en udfordrende plads for mor og far – hun gider bestemt ikke ligge på ryggen når der skal skiftes og pusles.
Hun er meget tæt på at have knækket koden til at begynde og kravle og kan stort set stå på alle 4 selv – hun møver sig frem og kan efterhånden komme lige derhen hvor hun selv vil.
Så der er ingen tvivl om, at der sker en masse for hende i øjeblikket – men det er også tydeligt at hun gerne vil mere end hendes fysik og motorik tillader hende.
Så ja, vi søger noget sparring ift. at komme tilbage på sporet af den gode nattesøvn – og også meget gerne bedre lure om dagen? Vi ved jo at hun kan sove godt om natten, det har hun gjort stortset siden hun blev født.
Er det blot én af de ”faser” hun skal igennem inden det vender igen og alt bliver godt?
Ser du noget som vi aktivt kan gøre for at forbedre hendes lure om dagen – det frustrerer os tillige at vi er nødt til at ligge sammen med hende for at få hende til at sove om dagen – det er lidt som om vi aldrig har hænderne helt fri før hun er blevet puttet om aftenen og hun tager sit første ryk (som jo typisk er godt og varer omkring 3-4 timer uden lyd eller uro).
Kan det være fordi hun ikke sover nok om dagen, at hun nu er mere urolig om natten – da hun jo naturligvis bliver stimulleret mere og anderledes end hun gjorde tidligere i og med at hun selv kan komme lidt rundt.
Tusind tak for en rigtig god brevkasse – vi søger mange gode råd i den fra tid til anden. Som udenlandsdanskere er det rart med gode råd og vejledning fra en dansk sundhedsplejerske.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.