Annonce

Annonce

Svar: Udfordringer med søvn - 2 mdr.


20. maj 2020

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære E

Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :) Jeg vil naturligt meget gerne give dig lidt tanker med tilbage...

Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres datter har haft svært ved at sove, fra hun var ganske nyfødt. Hun har haft tendens til at sove kortvarigt og har sovet bedst hos jer eller i slyngevuggen med motor. Den første måned til halvanden græd hun også meget især om aftenen og det lyder som om, at hun stadig græder en del... Du har ammet meget hyppigt, op til 20 gange i døgnet, og vi har talt om vigtigheden af ikke at slatspise, men hjælpe hende til længere og bedre måltider ved brystet - så hun spiser bedre hver gang hun ammes og ammes færre gange i døgnet...

Vi har også talt om søvn, søvnbehov, lade hende falde i søvn ved brystet, opmærksomhed på hendes bevidsthedsstadier osv. Jeg har opfordret dig til at lade hende falde i søvn ved brystet, lægge dig og amme - og ikke være bange for at forkæle hende - og du fortæller i dag, at jeres sundhedsplejerske har anbefalet netop at give hende ekstra nærhed og tæt kontakt i en periode for at se om det kunne ændre noget hos jer...

Du fortæller også, at hun nu er set af en kiropraktor, som har vurderet, at hun er meget anspændt i nakke og ryg.. samtidig har jeres sundhedsplejerske dog rost jeres datter for at være rigtig godt med motorisk, hun ligger flot på maven og løfter sig fint på albuerne og hun er også rigtig god i sin kontakt...

Jeg synes, det er godt, at I har tæt kontakt med jeres sundhedsplejerske, og I bør også få jeres datter vurderet af egen læge. Det er jeres læge, som i givet fald skal henvise jer videre til børneafdelingen, hvis dette skønnes nødvendigt - og når jeres sundhedsplejerske har talt om dette, så er det sandsynligvis fordi, I har givet udtryk for, at det fra starten har været rigtig svært og stadig er det. Det er naturligvis vigtigt at finde ud af, hvorfor jeres datter er så ked af det, og hvorfor hun har så svært ved at sove.

Du spørger "er det vores puttemetoder, som er skredet ud?" og ja, det kan det desværre godt være. Det er naturligt, at små børn har brug for nærhed og tæt kontakt, når de skal sove. Det er helt naturligt, at små børn kan have brug for hjælp til at koble fra. Det er helt naturligt, at det at blive vugget virker beroligende på det lille barn.. men min erfaring er, at jo mere man vugger, jo større bliver behovet for vugning ofte. Det vil sige, at hvor man i starten kan nøjes med at vugge lidt i armene, så skal hun pludselig hoppes med i en pilatesbold, eller I skal gå rundt med hende, det kan også være, at det i starten fungerer med vugning i slyngevuggen, og hvor den tidligere kunne nøjes med at vippe lidt, så skal der pludselig motor på, ligesom trillen med barnevogn virkede i starten, men pludselig skal man køre på brosten, så vognen hopper mere og mere, for at ...


Annonce

... hun kan sove. Behovet for bevægelse og styrken af bevægelse kan altså godt tage til.. og det lyder faktisk til at være sket hos jer...

Samtidig er det naturligvis vigtigt at være opmærksomme på hendes indtag af mælk. Det er vigtigt, at hun spiser godt og tager tilstrækkeligt på - og at hun arbejder effektivt med brystet. Det er vigtigt, at du oplever at have mælk nok til hende - også uden at du behøver lægge hende til 15-20 gange dagligt for at sikre hendes behov.. og nogle gange hjælper det f.eks. med en flaske.. det ved jeg ikke om I har forsøgt. Det er værd at medtænke denne mulighed, for den stress som du naturligt oplever og den manglende og afbrudte søvn, som du naturligt også har, vil naturligt påvirke din mælkeproduktion og igen hendes indtag.

Det er også vigtigt at afklare, om hendes gråd har en fysiologisk forklaring som f.eks. mælkeallergi, eller f.eks. smerter fra nakke, skulder, bækken eller lignende. Hvis hun har ondt, så skal man naturligvis finde ud af hvor og hvorfor - og behandle dette korrekt. Det anbefales normalt, at man lader egen læge undersøge og vurdere behandlingsbehovet, for det er ikke nødvendigvis en kiropraktor der er behov for, det kan også være en fysioterapeut...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Der er også børn som har refluks, og derfor gylper rigtig meget.. og så er der faktisk også børn, som har det der kaldes silent refluks, som kan være rigtig svært at opdage. Ved silent refluks gylper barnet ofte ikke, men maveindhold (mælk og mavesyre) står og kører op og ned i barnets spiserør - og det gør ondt og generer. Faktisk siger man at det gør dobbelt ondt, fordi det både gør ondt, når det løber op, og også når det løber ned igen. Det kan også være en forklaring på, hvorfor jeres datter græder meget og har så svært ved at sove - for netop når hun ligger ned, så vil tilbageløbet være større. Igen er det jeres læge, som skal stille denne diagnose eller henvise til børneafdelingen...

Du spørger "skal vi gøre noget for at bryde det uheldige mønster, og f.eks. tage en kold tyrker og få hende til at sove i barnevognen, eller skal vi lige nu blot holde ud og håbe at det vender om få uger...?". Og svaret på dette afhænger helt af, hvad problemet er hos jer. Derfor er I nødt til at kontakte jeres læge og fortælle lægen om situationen, og alt det I oplever og de tanker I har gjort jer, hvad jeres sundhedsplejerske har sagt, at I har været ved kiropraktor osv. Og så må I sammen med jeres læge finde ud af, hvad der vil være det rette for jer og jeres lille datter lige nu. I skal ikke være bange for at lægen synes, at I overbekymrer jer, eller være utrygge ved at kontakte lægen - det er helt relevant at drøfte situationen med netop lægen, som er der for at hjælpe jer, og som naturligt skal tage jeres bekymringer alvorligt :)

Jeg sender jer et stort knus med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce