Svar: Mad og opdragelse - 2 år, 8 mdr.

---

Kære Augusts mor

Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillesøster, hvor er det dejligt - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)

Det lyder som om, at August stortrives på alle måder. Han udvikler sig rigtig fint, afprøver naturligt grænser - hvad der sker, når han gør forskellige ting, men han er en sød, omsorgsfuld og glad dreng, som er glad for vuggestuen og generelt spiser godt osv. bare ikke så meget derhjemme...

Mange børn spiser mere i vuggestuen end de gør hjemme. Det hænger både sammen med, at de der følger de andre børn, gør det de ser andre børn gøre, de sidder mange omkring bordet og hygger sig rigtig meget om måltidet - og spejler hinanden. Og så er der naturligt ikke samme behov for opmærksomhed, som der er derhjemme...

Han er nu godt 2.5 år og derfor rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og viser naturligt mere og mere egen vilje. Han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan I reagerer på ham, og det han gør. Hans udfordingstrang er stor og man kan sige, at han afprøver hypoteser: "Hvad mon der sker, hvis jeg smider maden på gulvet?" - han prøver, og du siger nej. Ny hypotese afprøves "hvis jeg smider med mad, så siger mor nej?"- ja det gjorde hun. Ny hypotese "hvis jeg smider med mad, så siger far også nej?" - ja det gør han.... Ny hypotese "hvis jeg spytter med maden, siger de så også nej?"...

Alt sammen helt normalt for alderen og også vigtigt for hans udvikling, og det er rigtig godt, at I generelt møder ham åbent og anerkendende og netop støtter hans udforskningstrang - men samtidig skal I naturligvis også lære ham, hvad I synes er okay, og hvad I ikke bryder jer om. Og det tager tid - han skal afprøve den ene hypotese 117 gange og så lige en ekstra gang, før han går videre til næste...

Det er rigtig godt, at I serverer maden, som I gør, og lader ham spise med fingrene eller med gaffel, hvad der fungerer bedst lige nu. Det er også rigtig godt, at I giver ham mad, som tager udgangspunkt i jeres mad, så I ikke laver specielle retter til ham. Det er super, at han har lært at sige tak for mad og for lov til at gå fra bordet, ligesom det er helt rigtigt, at I holder tv slukket osv. og selv bliver siddende og spiser færdig. Han behøver ikke på den måde sidde og holde bordskik lige så længe som jer.

Det er også rigtig godt, at I lader ham komme tilbage til bordet, hvis han er mere sulten, og I stadig sidder der, ligesom det er helt okay, at I også nogle gange nøder ham til at spise lidt mere, før han rejser sig. Og ja, I må gerne en gang imellem, hvis han f.eks. beder om mere pasta sige "du må gerne få mere pasta, men spis lige din frikadelle først" eller lignende - det er helt okay :) Det der ikke er okay er, hvis I presser frikadellen eller andet kød/fisk ind i munden på ham, kræver at han skal spise noget bestemt eller kræver, at han ikke må gå fra bordet, før han har spist sit kød eller fisk eller lignende. Det er vigtigt, at han forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart.

Og så synes jeg faktisk også, at det er helt okay at sige "stop så August", når han bevidst sidder og spytter med maden, og I gentagende gange har bedt ham om at holde op. Han gør det jo netop bevidst, for ...

---

---

... at få en reaktion fra jer, og jeg ser ikke det ordvalg som en trussel, men blot at I tydeligt signalerer, at nu er det stop - og stop er et ret godt ord at kunne :) Han skal vide, at stop betyder stop, også når I f.eks. bevæger jer i trafikken og er ude ved vejen - hvis far eller mor råber "stop!", så skal man altså stoppe med det samme...

Og ja, han bliver naturligt ked af det, når han oplever, at I ikke synes om det han gør og har gang i, ligesom han måske også lidt forskrækket, for han har ikke oplevet jer reagerer på den måde før .. men det er okay. Du har naturligvis fuldstændig ret i, at I ikke bør bruge trusler, råbe og skælde ud, men jeg synes ikke, det er det I gør, når jeg læser din beskrivelse :)

En anden måde at reagere på kan også være at "lade en handling følge med jeres nej", så når han f.eks. spytter eller leger med maden, så kan I starte med at sige nej eller stop og hvis det ikke virker, så fjerne hans tallerken eller fjerne ham. Altså afslutte måltidet. Hvis I fjerner tallerkenen, så kan I give ham besked om at han skal spise pænt og når han siger at det gør han, så får han tallerkenen tilbage. Gør han det så igen, så er han færdig med at spise - for så er han nok ikke sulten, og så sætter I bare tallerkenen væk, tørrer ham om munden og vasker hans hænder og så kan han løbe ned og lege....

Når det så er sagt, så er det også vigtigt at være opmærksomme på, at han jo nu er blevet storebror og selvom han er rigtig glad for sin lillesøster og er meget omsorgsfuld og kærlig, så er det naturligt rigtig svært at skulle dele mors og fars opmærksomhed med en anden. Hun er naturligt en rival til jeres kærlighed og han kan derfor godt have brug for at gøre ekstra opmærksom på sig selv. Derfor er det vigtigt ikke at skælde for meget ud, fjerne tallerkener, sætte ham fra bordet osv. men vigtigt at se det som nogle gange måske ligger bag hans reaktion - at han gør det han gør, for at I skal se ham :)

---

---

---

Når udfordringerne især er omkring middagsbordet, så er det derfor vigtigt, at I er opmærksomme på, at give ham masser af opmærksomhed og nærhed uden for middagsbordet, så han ikke behøver lave helt så mange kunster, når det er spisetid :)

Det er også godt at anerkende hans spirende selvstændighed ved f.eks. at inddrage ham lidt i madlavningen, borddækningen osv. Det vil give ham en følelse af at "være stor og vigtig" og tydeliggøre, hvad det er han kan, som lillesøster ikke kan og samtidig også gøre, at han får en naturligt fornemmelse for at netop det med maden og at sidde ved bordet er vigtigt og noget I sætter pris på. Ligesom han naturligt også vil kunne smage på maden undervejs og på den måde stille og roligt blive introduceret for nye smage, nye fødevarer... ikke nødvendigvis ved middagsbordet, men imens maden bliver lavet:)

Jeg har blandt andet lavet bogen "Inger og Carlo hjælper med at lave mad", som I med fordel kan læse højt. Den passer rigtig godt til hans alder :) Og selvom det lyder som om, at I faktisk har ret godt styr på det, så kan I måske også finde inspiration i min bog "Helens bog om børn og opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---