Svar: Nattesøvn 10 mdr
Kære trætte mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng - og alle dine tanker :) Det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive - dejligt - og velkommen til :)
Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
Det første jeg ser, når jeg læser din beskrivelse af jeres lille dreng er, at han motorisk er meget fremmelig - han kom i kravlestilling, da han var 5 måneder og begyndte at møve sig frem i 6 måneders alderen, kravlede rigtigt, da han var 7 måneder og rejste sig ved møblerne og gik ved 8 måneder.. hvilket han har gjort siden. Det er super flot og rigtig dejligt! Og det skal I bestemt nyde og være glade for! Det er dog også sådan, at børn der udvikler sig meget hurtigt motorisk ofte sover ekstra dårligt og netop ofte har meget afbrudt søvn, som I fortæller, at jeres dreng har haft de sidste mange måneder...
Når han er så hurtigt motorisk, så vil han i en tidlig alder opleve verden meget stor, fordi han kan bevæge sig mere og mere rundt. Han vil derfor få rigtig mange stimuli, som han mentalt vil have ekstra svært ved at kapere... der er meget stor forskel på, om man begynder at kravle rundt, når man er 6 måneder eller først når man er 9-10 måneder - de lidt ældre børn er naturligt et andet sted mentalt...
Samtidig vil han også have en stor motorisk uro - hans krop vil være konstant i bevægelse både om dagen, hvor han naturligt øver sig, men også om natten. Det er rigtig svært for ham at finde fysisk ro og lægge sig ned og slappe af, han vil være fyldt af en rastløshed og vil naturligt igen og igen tumle rundt, lægge sig i kravlestilling, rejse sig ved tremmerne i sengen osv. Han vil altså have en uro både motorisk og mentalt, som gør det svært for ham at koble fra og falde i søvn, og som også gør det svært at sove roligt, når han endelig sover...
Det positive er, at det stopper igen - hos de fleste børn falder der mere ro over tingene i takt med at de begynder at gå mere stabilt omkring, men det er jo svært at vide, hvornår det præcist er.. :)
Derudover så fortæller I, at han er stoppet med sin natflaske og derfor kun får en flaske i døgnet.. og det er måske lige tidligt nok. Det anbefales at give to flasker indtil 12 måneders alderen og ofte ligger de med fordel aften og sen aften - netop drømmeflasken kl 23-24 kan være med til at give ekstra ro om natten og være det som gør, at jeres dreng kan sove mere roligt og sammenhængende efter midnat. Det kan derfor godt være en forsøg værd at se om det måske kan hjælpe ham at få en flaske igen på dette tidspunkt...
En mulighed er også at indføre en godnatgrød. Den ligger godt i maven og kan give lidt samme effekt som når vi andre har "brug for at slå mave på sofaen", fordi vi har spist lidt for meget :) Samtidig kan den være med til at sikre, at han ikke vågner f.eks. kl 03, fordi han egentlig har behov for mælk/væske. Han er jo en fysisk stor dreng, så hans mælk/væskebehov er naturligt stort. En godnatgrød vil naturligt nedsætte mængden af hans aftenflaske lidt, men det er også helt okay, da han samtidig jo meget gerne må få en drømmeflaske.
Det vil sige, at en aftenrytme, lavet ud fra jeres angivne tider, kunne se således ud:
Aften 17.30: Aftensmad, det samme som I andre spiser
Kommer i bad, frotteres godt med ...
... håndklædet, smøres med creme osv. får lidt babymassage og gøres klar til natten
Tilbydes en godnatgrød ca. kl 18.45 og får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten ca. 19-19.15...
Sen aften 23-24: Drømmeflaske
Derudover er det vigtigt, at I er opmærksomme på, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden, når I putter ham i sengen om aftenen. Det er super fint, at I putter ham i egen seng og det er rigtig godt, at han er vant til dette og er tryg ved både sin seng og eget værelse.. men det er vigtigt, at han slipper flasken, før han sover, så han registrerer at flasken er væk.
I skriver, at han ofte vågner 45-60 minutter efter at være faldet i søvn og at han der søger sutten.. og det er måske fordi han er faldet i søvn med flasken og derfor har brug for noget i munden. Hvis det kun er den ene gang han har brug for sutten, så er det fint, men I skal være opmærksomme på, hvor meget han har sut i munden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du nævner også, at han om natten altid bliver tilbudt vand, når han vågner og det lyder faktisk som om, at det kan blive til en del små slurke.. igen kan det være en god idé at give ham en drømmeflaske før midnat, som sikrer hans behov for mælk/væske og også forsøge at undgå vand, flaske, sut i munden, hver gang han vågner. Hvis han er vant til at skulle have flaske eller sut i munden for at sove, så vil han vågne fordi han savner dette...
De nætter, hvor han "ligger og stener" tænker jeg måske også handler om, at han vågner af drømmeaktivitet, og det lyder som om, at han der har brug for netop at ligge og kikke. Han har ikke brug for at I taler med ham eller forsøger at berolige og betrygge med nærhed og kærtegn, han har blot brug for at ligge og koble fra for derefter at kunne falde i søvn igen. Det kan altså godt være tankemylder, som holder ham vågen der - og igen en sammenhæng med hans store motoriske udvikling.
Det er uholdbart, at far skal sidde der i op mod 2 timer, det kan ingen af jer holde til i længden. Du skriver, at det ikke fungerer at gå fra ham, både fordi han bliver ked af det, men også fordi I helst vil at han bliver på sit værelse om natten.. Måske var det en idé med en madras på børneværelset, så far blot kan lægge sig til at sove derinde, så far stadig er der, men kan sove...
Når børn har længere vågenperioder om natten, så skal man altid se på dagsrytmen, men hans rytme ser umiddelbart fin ud og det ser ikke ud som om, at det er rytmen om dagen, som påvirker nætterne.. Dog kan aftenrutinerne med aftensmad, bad, godnatgrød og flaske og drømmeflaske også have en påvirkning på nætterne i forhold til hans vågenperioder...
Man skal, som I også har gjort, altid overveje om han kan have ondt. Du nævner, at I overvejer at få ham tjekket ved kiropraktor eller lignende.. Da han ofte ikke græder, så lyder det ikke som om, at han har ondt. Og da han kravler, rejser sig og motorisk ikke lyder til at have nogen problemer med at bevæge sig rundt i verden, så ville det undre mig meget, om han havde behov for kiropraktor... Det anbefales i øvrigt at man får lægen til at tjekket barnet igennem før man henvender sig til kiropraktor, så hvis I er i tvivl, så lad lige jeres læge kikke på ham :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt forklaring på, hvorfor I måske har de udfordringer I har hos jer.. :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.