Svar: Sparker når skal skiftes
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det er helt normalt, at din datter begynder at vride sig, ligger uroligt og sparker, når hun ligger på puslebordet og skal skiftes - og hun gør det ikke for at gøre dig ondt, selvom det naturligt gør ondt, hvis hun sparker ud efter dig...
Jeg vil anbefale, at du forsøger at inddrage hende i stiftningen. Du kan f.eks. hjælpe hende med at bukke benene og sætte fødderne på bordet, og så kan hun selv løfte numsen op, når hun skal have bleen af og en ny ble ind under sig. Du kan sige den lille kærlige kommando "løft numsen skat", og så kan hun lære at løfte sig op.
Du kan også med fordel give hende en cremetube, den nye rene ble osv. i hånden, når hun bliver skiftet, så hun på den måde føler, at hun er med i det, som foregår.
Du kan også hænge en musikuro eller lignende op ved puslebordet, som du kan tænde for, og som hun kan ligge og kikke på. Ellers er det også rigtig godt, hvis du kan udnytte pusletiden til at pludre med hende og øve forskellige sproglige lyde, så du på den måde holder hendes kontakt. Sæt også meget gerne ord på de ting, der sker, og det du gør "så skal du have bleen af, hvor dejligt", " hvor er vaskekluden, her er den", "så vasker mor dig" osv. så du småsnakker lidt om løst og fast og hun på den måde kan følge med i, hvad der foregår, og når hun kan være med, så sæt ord på det "hvor er dine fødder henne, hvor er foden, der var den jo", "først det ene ben.. sådan" og "så det andet ben, sådan", "op med bukserne" osv. osv.
Med hensyn til rytme, så må du gerne vække hende om morgenen, når hun vågner efter en god lang nattesøvn på ca. 10 timer. Jo mere ens stå op tidspunkt I har, jo mere vil du kunne passe de forskellige måltider ind og dermed også hendes puttetidspunkter. Det vil ...
... naturligt give dig lidt mere overblik over dagen, at du nogenlunde ved, hvornår hun spiser, er aktiv og sover og det forstår jeg godt, at du gerne vil :)
Hendes samlede søvnbehov vil være ca 14.5 time, og hvis hun sover ca 10 timer om natten, vil hun derfor skulle sove ca 4.5 time i løbet af dagen, fordelt på 2 lure eller 2 lure og en powernap. Jo tidligere hun står op, jo mere vil hun ofte have behov for en powernap sidst på dagen....
En plan for et barn på 6 måneder kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes/flaske og sover lidt videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes/flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til powernap
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten måske mellem 20-21 - det afhænger helt af, hvor meget hun sover om dagen og hvornår sidste lur ligger.
Sen aften 24: Ammes/drømmeflaske og sover videre - og begynder nu at kunne undvære mælk midt nat...
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej, og jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om Børn og Mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem fra nu, og indtil din datter er 18 måneder gammel. Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (2019) :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.