Annonce

Annonce

Svar: 6 mdr og vil spise selv


13. maj 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Trine

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at lille G er rigtig glad for mad, hun smager lystigt på det meste og er meget interesseret i at sidde med mad i hånden - og det er rigtig godt, at du anerkender dette.

Du har dog helt ret i, at hun stadig er så lille, at det er begrænset, hvor god hun er til at koordinere sine bevægelser, og hvis hun skal spise al sin mad selv, så er det naturligt begrænset, hvor meget der kommer i maven. Derfor er det super godt, at du giver hende mad i hånden, som hun selv kan sidde med, men at du samtidig supplerer med lidt grød og mos, så hun stadig også får lidt skemad. Og du lyder meget kreativ i forhold til hvordan du kan supplere - det er helt fint, at du varierer mellem en ske, agurk, brødstænger, fine fingre, en tube osv. Det er okay :)

Derudover vil det være rigtig godt, at du nu varierer hendes indtag mere, så hendes interesse bibeholdes, og nu hvor hun er 6 måneder gammel, så må hun få næsten alt at spise: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til hende af dem, som du så kan supplere med ved siden af kogte grøntsagsbuketter osv...

Hun må også gerne få rodfrugter og de kan med fordel laves i ovnen, som både eller "stænger", som hun kan sidde med, og de kan også moses. Når de bages i ovnen, trækker det sødmen i smagen frem, og det kan mange børn godt lide.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Kød og fisk er også vigtigt, og her må du også meget gerne variere mellem forskellige typer, så hun får forskellige former for fjerkræ, svinekød, kalk, okse osv. Og fisk er også vigtigt f.eks. de fede typer som makrel, sild, laks og de mere magre fisketyper som torsk, rødspætte, ising, lange. giv også gerne torskerogn, rejer og muslinger - hun må ikke få tun, heller ikke tun fra dåse. Fisk kan gives som små bitte bidder eller moses ned i grøntsagsmosen...

Også grød må du meget gerne variere, og det kan være en god idé med øllebrød og havregrød nu, ...


Annonce

... ligesom du stille og roligt også kan forsøge med flerkornsgrød, hvor du blander forskellige typer af gryn og mel.

Jo mere variation du kan give hende, jo bedre er det altså, og samtidig vil det være rigtig godt, at du lader hende spise selv, men også stadig forsøger at supplere så meget, som du kan få lov til det :)

Det vigtigste lige nu er, at hun er glad for mad og glad for at spise - det giver god grobund for gode spisevaner senere hen :)

Derudover bør du naturligvis også medtænke, hvor meget mælk hun drikker, og hvornår. Det er vigtigt, at hun stadig får sin mælk, men det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og mad i hånden, når hun vågner, sammen med vand af kop - og først giver hende mælk, før hun skal sove. På den måde skaber du bedst plads i maven til begge dele :)

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine tidligere angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover lidt videre, indtil hun vågner og I starter dagen stille og roligt...

Morgen 07: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.

Flaske og puttes til dagens første lur ca 8.30...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Formiddag 10: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 12.30-13, tidspunktet variere lidt efter, hvornår hun er stået op af sin første lur

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop. og tilbydes også ofte stadig en lille flaske om eftermiddagen...

Aften 17.30-18: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden som nu og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca. kl 19

Sen aften 23: Drømmeflaske

Som du kan se, så er planen skruet sådan sammen, at din datter får skemad og mad i hånden, når hun vågner, sammen med vand af kop - og så tilbydes hun flaske, som en fast del af sit putteritual. Altså modsat af, hvad du ofte har gjort indtil nu. Denne rytme vil ofte give bedre appetit til maden og samtidig også sikre en lidt længere søvn, når hun puttes til sine lure :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce