Brev:
Hjælp til rutiner hos vores søn
Kære Helen
Jeg har brug for lidt rådgivning vedrørende vores søn, Elias, sovevaner og soverutiner.
Elias er 21 måneder og har aldrig rigtig sovet godt (jeg har skrevet til dig tidligere). Dog ændrede dette sig da han blev 14 måneder og er gået bedre siden. Elias har bare rigtig svær at putte og det tager som oftest rigtig lang tid om aftenen (1-2 timer). Han er en smule sansesensitiv, klager hvis strømperne sidder forkert, vil ikke have nye sko på (kun de gamle udtrådte), kan ikke lide at få noget på fingrene/fødderne. Dette har medvirket at vuggestuen har fået en fysioterapeut indover og vi skal igang med et såkaldt børsteprogram i næste uge.
Han bliver meget hurtigt frustreret og hysterisk hvis det ikke lige går som han gerne vil eller han får et nej. Hans humør svinger utrolig meget og der er dage, hvor lige meget hvad vi gør - så er han bare sur (medmindre han må få is eller slik, hvilket han sjældent må). Men når han er glad, er han virkelig glad. Ellers griner han hele tiden, er en rigtig frækkert, driller, fjoller og hører ikke altid efter hvad vi siger, han er meget aktiv og motorisk langt fremme.
Dagsrytmen, som den er lige nu, ser således ud, på de dage han er hjemme. Ellers går han i vuggestue hvor han er afsted fra 8:30/9 til 14:30/15 senest.
Elias vågner alt mellem kl 06-08. Han får lov til at sove til han vågner både i hverdage og i weekender, da jeg er på barsel med lillebror på 3 måneder. Elias sover i vores seng.
Når han vågner laver vi morgenmad (havregrød eller havrefras), skifter tøj mens det køler af og spiser stille og roligt. Derefter leger vi lidt. Vi tager tøj på og cykler op til vuggestuen, hvor han afleveres senest kl 09. I weekenderne leger vi bare - går på legeplads, er i haven, cykler rundt på hans 2 hjulede cykel eller noget i den stil.
Til frokost spiser han som oftest ikke særlig meget medmindre at han får tomatsuppe med kødboller, pasta eller boller i karry. Han er meget selektiv med mad og vil ikke rigtig spise noget “andet” end han plejer. Vi prøver at tilbyde ham, men han spytter det bare ud eller smider på gulvet.
Han sover middagslur cirka kl 11:30-12 og alt mellem 1,5 til 3 timer. Han er begyndt ikke at vil sove i barnevognen herhjemme, men gerne når han er i vuggestue eller hos mormor/farmor. Her er det intet problem og han sover oftest på under 10 min. Herhjemme tager det lidt længere tid og han bliver mega sur hvis han puttes i barnevogn. Vi har den sidste tid under corona, lagt ham i vores seng med os, set tegnefilm eller lign., hvor han selv siger fra og vender sig om når det er nok og ellers slukker vi efter 10 min. Her sover han oftest ikke mere end 1,5 time. Hvis vi ligger sammen med ham kan han godt tage længere stræk.
Eftermiddagen leger vi igen, er meget ude, cykler rundt, maler, tegner, ser lidt tegnefilm. Han er generelt småtspisende og vil hellere snacke hele dagen end spise meget til de store måltider.
Vi spiser aftensmad mellem kl 17:30 og ...
... 18. Hvis han ikke spiser særlig meget tilbydes han havregrød eller havrefras lidt senere. Her laver vi igen forskellige ting inden sengetid - bad ind i mellem, leger med biler/andet legetøj, fjoller, tumler, hygger, rutcher på legeskum eller lignende. Omkring kl 19-19:30 kommer han i nattøjet, får børstet tænder til tandbørstesangen, får sine to nussekaniner og sin sut. Vi siger godnat til den forælder som ikke putter og går ind i vores soveværelse. Her starter cirkusset så.
Vi har prøvet at læse bøger for ham, men han siger hele tiden mere/mere/mere og når vi siger nej ikke mere bog, nu skal du sove for du er træt, så skriger han bare. Vi ser oftest tv - tegnefilm eller andet på YouTube i 10-15 min., og så ligger vi os ned sammen med ham og putter. Nogle gange græder han, andre gange ligger han sig ned og karter lidt rundt. Det tager som oftest 1 time at putte, andre gange helt ip til 2 timer når det er værst. Det er som om han bare ikke kan finde roen eller ikke vil overgive sig. Det er oftest med bøgerne, at han græder og ellers tager putningen bare lang tid.
Han sover i vores seng om natten også - for vi har prøvet at putte ham i tremmesengen - her skriger han fuldstændig!! (Ikke når han sover ude, her kan han sagtens uden problemer i weekendseng). Vi har prøvet at lægge ham i tremmesengen når han faldet i søvn, men her vågner han et par gange om natten for at få sin sut og hvis vi ikke er hurtige nok vågner han meget op og skriger. Det tager så 1-2 timer at få ham ned igen og til ro. Når han sover i vores seng er han en del urolig og skal 1-3 gange have sutten om natten, men ellers sover han.
Nu er lillebror så kommet til og han sover heller ikke særlig godt (har skrevet andet brev om dette), så ligenu sover far og jeg på hver vores værelse med hver vores barn. Vi kunne godt tænke os at putningen forløb bedre, at vi havde et bedre putteritual (selvom vi har prøvet at ændre til sang og bog uden succes) og måske komme henimod at han kan sove på eget værelse.
Mine spørgsmål er:
- Hvad gør vi forkert siden putningen tager 1-2 timer?
- Hvorfor er der så stor forskel på hvad han kan ude og hvad han kan hjemme?
- Hvordan kan man få etableret en ny putterutine, hvad ville være godt og hvor længe tager det? Synes nemlig vi har prøvet, men så skriger/græder han bare mere :(
- Er det bedre at han vækkes på et bestemt tidspunkt om morgenen?
- Hvad gør jeg ved at han ikke rigtig spiser så meget eller ønsker at smage nyt?
- Hvordan introducere man bedst at sove på eget værelse, evt i Juniorseng
- Hvad gør vi når han vågner om natten og er så ked at det tager flere timer at putte igen? Her mener jeg hvis vi er for langsomme til at give sutten. Det er pt far som har tjansen med Elias, da jeg sover med lillebror grundet hans søvnproblemer og far sover tungere end jeg og hører oftest ikke Elias i tide.
Vi vil gerne have en glad dreng, som synes aftenputningen er hyggelig og dejlig.
Med venlig hilsen
Elias mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.
Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.