Svar: Vil ikke sidde stille - 5 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter er godt igang med at udvikle sig i sund og fin retning :)
Med den alder hun har, så vil hun rigtig gerne bruge sig selv, bruge sin krop, mærke sin styrke - og det er super godt, at du fornemmer, at hun gerne vil støtte på benene, når hun er hos dig og også begynder at gøre hoppebevægelser. Det er helt perfekt. Det er naturligt sjovt og spændende for hende, at hun pludselig kan hoppe, og det giver hende en ny glæde, at hun kan finde ud af dette, samtidig med at det også styrker hendes muskler, balance osv.
Det er hårdt for dig, fordi hun hele tiden kan virke til at være i bevægelse, og du skal have stærke armmuskler, når hun igen og igen står og hopper på dit skød. Det er dog vigtigt, at du anerkender dette og forsøger at støtte denne udvikling, så meget som muligt :)
Når det så er sagt, så skal du naturligvis også kunne sætte dig med hende, hvor I blot sidder lidt sammen, og når du fornemmer, at hun kaster sig bagover, strækker og vrider sig og tydeligvis ikke kan finde ro, så prøv at lægge hende fra dig og lad hende tumle på gulvet. Du må også gerne lave forskellige bevægelege med hende, hvor du hjælper hende med at trille, du kan synge forskellige sanglege, hvor du bruger fagter og også lader hendes krop være en del af sangen (cykle med benene, når I f.eks. synger hjulene på bussen) osv.
Det er naturligt spændende og rigtig dejligt for hende, når du går rundt med hende på din arm, og I på den måde kikke på verden, og du også bevæger hende, danser med hende osv. Men det er også okay, at du nogle gange lægge hende fra dig og lader hende selv tumle rundt på gulvet, så hun får lov til at styrke sin motoriske udvikling, kan øve sig i at trille, dreje omkring, strække sig efter sit legetøj osv. Du behøver ikke gå rundt med hende hele tiden for at aktivere hende, det er fint også at lade hende ligge lidt for sig selv, så når du mærker, at du ikke kan aktivere hende, og du har brug for at sidde ned, så ...
... prøv at se om hun måske kan aktivere sig selv lidt.
Når det så er tid til at få mælk og tid til at finde ro, koble fra og sove, så er det rigtig godt, at du sætter dig med hende, og netop her nyder, at hun kan slappe af i din favn, og du på den måde kan give hende den nærhed, som hun naturligt også har behov for.
Med hensyn til at strække armene op for at signalere "tag mig op", så vil de fleste børn begynde på dette i 6 måneders alderen - MEN - jeg har også mødt en del børn, som først gør det et par måneder senere, og jeg tænker også, at det afhænger lidt af, hvor meget I har "øvet" dette.
Det kan f.eks. være en god idé, at du tager fat i hendes hænder, når hun ligger på gulvet eller i tremmesengen og skal op - så du lader hende selv trække sig op i siddende stilling - og på den måde lærer hende at strække armene frem mod dig og også bruge sin styrke.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også være en god idé, at du viser hende dine hænder og f.eks. klapper lidt eller signalerer "kom over til mig", når du forsøger at tage hende op, så hun bliver opmærksom på, at du rækker dine arme frem - og altså ikke blot tager hende og løfter hende op uden at sige noget eller gøre noget. Hun bruger dig som et spejl og forsøger at gøre de bevægelser, som hun ser du gør, og som hun fornemmer du gerne vil :)
Din datter er stille og roligt igang med at finde ud af at interagere med dig og nogle børn putter sig lidt mere og andre lidt mindre - og det er helt okay. Du skal ikke være ked af, hvis hun lige nu ikke rigtig putter, som sagt vil hun sandsynligvis gerne putte lidt, før det er tid til at sove, men de mellemliggende perioder er hun aktiv og disse perioder skal bruges aktivt :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen. Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Helens bog om dit barns udvikling". Den giver et indblik i, hvordan din datter oplever verden, og hvordan hendes udvikling sker fra hun er ganske lille op til 3 år :)
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
10. februar 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Bekymring for sproglig og motorisk udvikling
Hej Helen Jeg skriver da jeg er bekymret for min søn. Han er idag 9...
6. februar 2025 | Udvikling | 15 mdr.
Kære Helen Jeg har et kort spørgsmål i dag. Min datter, som nu er blevet...
Viden om børn:
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.