Brev:
Update på at spise
Hej Helen
I dit sidste brev skrev du at du meget gerne ville have en update på hvordan det går med vores datter og mad. Den kommer her.
Vi blev ikke henvist til børneafdelingen alligevel. I kraft af at hun pludselig begyndte at tage mme på flaske tog den lille dame på i vægt og ligger nu en smule under sin vægtkurve, men ikke så meget at lægen mente, at vi skulle henvises alligevel.
Det er selvfølgelig dejligt at hun har taget på for det gør os mindre bekymrede, men det flytter jo desværre bare ikke på madsituationen idet hun fortsat er meget vanskelig til at få til at spise.
Vi har taget et par dage her efter påske hvor vi droslede lidt ned i længden og mængden af måltider i et forsøg på at “resette” hende, og gøre måltidet til en sjovere oplevelse. Det er faktiske lykkedes således at hun nu er glad for at sidde i højstolen og hun hygger sig. Vi forsøger at følge det program du anbefalede, tilpasset lidt til hendes rutine.
Hun står ofte op kl 6 og får morgenmad kl 7. Det består af lidt søde rugbrødshapsere med smøreost og et jordbær at tygge på. Af og til hvis hun virker glad får hun en klempose med frugtgrød. Vi har absolut ingen succes med skeen.. hun vil gerne lege med den og nogle gange får vi lov til at give hende en skefuld eller to, men det er det. Derfor klempose. Det er ikke altid hun spiser noget her, ofte sutter hun osten af rugbrødet som herefter ryger ud igen og hun gumler lidt i jordbærret. Klemposen tager hun måske to “bider” af.
Hun får ikke hagesmæk på for tiden, og efter måltidet skal vi altid skifte tøj og tørre af, så vi når som regel ikke et mellemmåltid før hun er træt.
Hun kommer ud og sove kl 9, som oftest uden mælk som anbefalet.
Kl 10 står hun op og bliver tilbudt noget mad, igen jordbær og rugbrød med smøreost. Jeg forsøger også at give hende lidt nyt mad her, f.eks rugbrød med leverpostej ( hun er ikke vild med laksepate) banan eller avokado. Det kan også være f.eks lidt æggekage. Generelt har jeg meget begrænset succes med nye ting. Hun spiser måske et par hapserne (inklusiv rugbrød her)
Frokost kl 12 er ca samme affære som ovenstående. Efterfulgt af flaske
Kl 13-14 sover hun middagslur ...
... afhængig af hvor længe hun sov til formiddag.
Kl 16 bliver hun tilbudt mere af det samme mad, her gider hun som regel ikke spise overhovedet
Kl 18 får hun aftensmad, som ovenstående, og spiser måske et par hapsere. Herefter får hun flaske
Kl 19-20 måske flaske og eller i seng
Natten varierer lidt, nogle gange får hun flaske kl 23 og 5 som du anbefaler, andre gange sover hun til kl 1 og får flaske der og igen kl 5. De sidste to nætter har hun kun fået en flaske, kl 2 den ene dag og kl 4 den anden. Det gør at jeg kan blive meget i tvivl om hun alligevel skal have flaske om formiddagen, når hun springer et natmåltid over på denne måde?
Jeg ville rigtig gerne kunne give hende mere alsidig mad (og det har jeg også gjort tidligere) og især mos og grød, men hun afviser ofte mos og grød og jeg er bange for at gøre hende ked af det igen med skeen. Jeg introducerer nye ting for hende meget langsomt nu og hun får som regel kun en eller to ting af gangen, da hun ellers bliver lidt overvældet og begynder at lege med det i stedet.
Generelt er det nok faktisk der vi er. Hun smager og leger, men spiser næsten ikke. Og sådan har det været siden vi startede da hun var næsten 6 måneder. Hun virker ærlig talt bare uinteresseret i mad som ernæringskilde.
Det er dejligt at hun er blevet gladere end hun var i påsken (hvor vi gik lidt i panik pga hendes vægttab og virkelig prøvede at få mad i hende) men det er frusterende at vi ikke har nogen fremdrift i forhold til at begynde at spise rigtigt og større mængder.
Jeg bekymrer mig selvfølgelig for om hun overhovedet snart begynder at spise rigtigt og om hun får vitaminer nok når hun ikke spiser grød og mos og spiser så ensartet.. men jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre anderledes. På denne måde får jeg i det mindste en lille smule mad i hende uden at det ender i gråd.
Er dette her normalt? Skal jeg blot tage den med ro og stole på at hun finder interessen for at spise på et tidspunkt? Jeg har opgivet mos og grød langt hen af vejen. Og forsøger nu at introducere fingermad i stedet fordi jeg ikke ser fremdrift i det andet, men jeg er i tvivl om det er det rigtige at gøre.
Med venlig hilsen
En mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.