Svar: Om at pege og dele opmærksomhed

---

Kære G

Tak for dit brev og fine spørgsmål om, når børn peger og det at dele opmærksomhed :)
Og dejligt at høre, at mit tidligere svar har givet lidt ro og dejligt at høre, at I har nydt corona-tiden derhjemme :)

Det at kunne pege, eller det at babyer begynder at pege, er en meget kompleks handling og noget af det, som faktisk adskiller os mennesker fra mange andre dyr. De fleste begynder at pege omkring 1 års alderen - nogle lidt før og andre senere, og der er intet galt i, at jeres lillebror ikke er begyndt at pege endnu. Det skal nok komme, og ofte starter barnet med at række armen og hånden frem og har åbne hænder, og i løbet af nogle måneder, så udvikles så en mere decideret fingerpegning, så ro på her :)

Man har lavet flere undersøgelser omkring det, blandt andet på Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology i Tyskland, hvor en gruppe forskere har dokumenteret, at babyer og større børn peger af mange forskellige grunde.

Det ene er det, som du er inde på, fordi de vil dele deres oplevelse af verden. Se den bestemte ting og dele den med dig. Det kan være en hund, en lampe eller lignende som din dreng vil pege på og du kikker på den pågældende ting og siger f.eks. "hund", "lys" osv. og I deler oplevelser og sætter ord på.

Babyer kan dog også penge, for at henvise til begivenheder i fortiden og fremtiden. De kan pege på og henvise til ting, som ikke længere er der. Det kan f.eks. være at pege ud i luften for på den måde at signalere" hvor gik far hen?" eller for f.eks. at spørge "far gik, kommer far igen?"...

Det ser også ud til, at babyer kan pege for at fortælle om noget, som ikke er der længere. Altså hvis barnet f.eks. ser en kat ud af vinduet, så kan det pege for f.eks. at ville fortælle dig, at "der var en kat" og på den måde forsøge at fortælle den voksne hvad der var der, selvom det ikke er der mere..

De kan også finde ud af, at når en voksen peger på tværs igennem et rum f.eks. mod noget legetøj, som de tidligere har leget med. Det kan være, at du spørger "Hvor er din bold henne?" og så kan barnet pege hen mod det sted, hvor bolden ligger.

Det kan også være, hvis I f.eks.er ved at rydde op og kommer legetøj i en kasse - så kan barnet pege for på den måde at vise dig, hvor legetøjet skal hen eller f.eks. for at ville spørge, om det skal i den pågældende ...

---

---

... kasse...

De kan også udpege ting som ikke er synlige - det kan være en klods, som du viser barnet og også viser, at du lægger ind under et tæppe - og når du så spørger barnet hvor klodsen er, så peger barnet på tæppet eller forsøger at fjerne tæppet.

De kan også pege, for at gøre dig opmærksom på noget. Det kan være, at du taber en ting og så peger barnet for at gøre dig opmærksom på, at du har tabt noget.

---

---

---

Børn kan naturligt ikke alt ovenstående med det samme, men det starter så småt omkring 1 års alderen, og det er en vigtig del af vores evne til at kommunikere. Undersøgelser viser, at børn peger ikke, for at få opmærksomhed på sig selv og de holder op med at pege, hvis de voksne ikke reagerer eller giver dem det, som de gerne vil have. Barnets grund til at pege handler om, at dele oplevelser, lære nye ord, føle sig forstået, kommunikere med de voksne. Det handler om fundamentet for det som psykologer kalder fælles opmærksomhed. Det er helt essentielt for mennesker og menneskers udvikling at vi deler opmærksomhed og er nærværende og samværende.

Fælles opmærksomhed er vigtigt for udviklingen af barnets sprog. Det er ikke nok, at man siger ord eller lytter, det er vigtigt, at man er fælles om en oplevelse. Det vil sige, at du f.eks. kikker på en bold, så kigger din dreng på bolden, så kikker I begge to på bolden og I taler om den - hvordan den ser ud, hvordan den føles, hvad den kan osv. Du bruger både dine ord, din mimik, din gestik, dit kropssprog - om det I fælles kikker på - og din dreng spejler sig i dette og forsøger at efterligne dine ord, lytter til det du siger, byder ind med sin mimik, gestik, kropssprog og lyde...

Jeg tænker, at en del af den udvikling, naturligt sker i kraft af, at vi som forældre viser vores børn det - at du selv peger, når du vil vise din dreng noget, at du siger mange forskellige ord, lyde, bruger din mimik, gestik osv. i kommunikationen med ham. Han bruger dig som et spejl :) Det at pege hænger sammen med også at kunne f.eks. vinke eller klappe, og dette skal du naturligt også vise din dreng, hvordan man gør :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro - som du selv skriver, så var storebror også lidt længere tid om at begynde at pege, men sagde utrolig meget "hvad er det?", og så blev der peget, da han blev ældre :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---