Svar: Manglende søvn
Kære Ayas mor
Tak for dit brev og stort tillykke med lillesøster :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Når jeg læser din beskrivelse, så lyder det umiddelbart som om, at I gør alt det gode og det rigtige, og det lyder også som om, at du har fint med mælk og amningen fungerer. Du fortæller, at hun er en sulten pige, hun spiser tit og længe, og hun har også taget fint på. De første 5 uger har hun taget 200 gram på om ugen, som hun helst skal - måske mere, fordi der naturligt også skal være plads til, at hun har tabt sig lidt helt i starten. Det er dejligt, at du har en fornemmelse af at amningen fungerer godt :)
Der er dog nogle ting, som jeg lægger mærke til, når jeg læser din beskrivelse, og jeg tænker faktisk, at der er en sammenhæng med amning her. Du nævner blandt andet, at hun sover meget korte lure, og at I ofte går med hende i jeres favn, vugger, forsøger at berolige osv. og kan gøre dette i en time, hvor hun ofte græder og græder. I har en rutine, hvor hun vågner, får skiftet ble, bliver ammet, leger, snakker, skiftes igen, ammes igen og puttes i sovepose, og derefter er hun så på armen, hvor I synger og vugger...
Det er rigtig godt, at du ammer hende af to omgange mellem hver lur. Det vil blandt andet være med til at øge din mælkeproduktion. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at hun stadig spiser godt og effektivt, og det vil være rigtig godt, at hun spiser fra et bryst af gangen.
Alt efter hvor lang en lur hun tager, hvornår hun lægges til brystet, og hvordan hun spiser, så skal du forsøge at vurdere, hvordan hun ammes bedst. Hvis hun sover meget kortvarigt og derfor dier kortvarigt, første gang hun lægges til efter en lur, så er det vigtigt, at du lægger hende til samme bryst igen, når hun efterfølgende skal spise før hun puttes. Hvis hun spiser godt og længe, når hun vågner af en lur, så er det vigtigt, at du tilbyder toppen af modsatte bryst, før du så putter hende til næste lur - og når hun så vågner af denne lur, så skal hun ammes fra det bryst, hvor hun tog toppen sidst og hjælpes til at spise i bund der.
Det er som sagt godt med de hyppige amninger, fordi er kan øge din mælkeproduktion, og hun bliver jo hele tiden gradvist større og skal derfor have mere mælk - men ikke hvis det betyder, at hun spiser f.eks. 10 minutter fra hver side. Det vil og kan ofte give hende uro i maven og kan f.eks. også forklare de grønlige tynde afføringer og gråd... Kan hun spise i 20 minutter, så er det altså bedst, hvis hun spiser dette fra et bryst eller f.eks. spiser 17 minutter fra et bryst og 3 minutter fra modsatte bryst - for at sige det meget firkantet, helt så firkantet er det naturligvis ikke i virkeligheden...
Du skal altså være opmærksom på at hjælpe hende til stadig at spise godt og effektivt ved brystet, så hun får tømt et bryst af gangen, når hun dier hos dig. Det er vigtigt, at hun spiser så længe, at hun får den lidt federe og mere mættende mælk med ud. Det kan være en god idé at skifte mellem forskellige ammestillinger, så hun hjælpes til at stimulere og tømme dit bryst ...
... bedst muligt.
Derudover så tænker jeg, at det er vigtigt, at du lader hende amme sig i søvn. Du fortæller, at I har forsøgt at "gå med hende til hun er liiige ved at sove, og når hun er på det punkt, så lægge hende i liften"... Jeg tænker, at det er for tidligt at arbejde på, at hun skal kunne falde i søvn selv. Og det er uhensigtsmæssigt, at hun ammes, puttes i sovepose og gås med i favn i gennem en time, hvor hun græder.. det er ikke en god vane at få med sig. Det er lagt bedre, at du ammer hende og lader hende falde i søvn med brystet og i din favn - og først putter hende, når hun sover.
Det betyder, at du kan putte hende i soveposen eller svøbe hende i dynen, før hun ammes, så hun, når hun sover, kan flyttes fra din favn og ned i liften, imens hun stadig føler sig omsluttet og ikke mærker skiftet så voldsomt, som hun gør nu.
Du kan også lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen og lade hende falde i søvn ved siden af dig. Det giver hende masser af nærhed og tæt kontakt og samtidig lærer hun at sove uden at skulle gås med i armene, vugges og uden at skulle græde. Og du må meget gerne blive liggende hos hende parat med brystet, så når hun efter 35 minutter viser tegn på at ville vågne op, så ammer du hende igen og bruger på den måde brystet til at hjælpe hende videre i søvnen på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I putter hende i barnevognen, skal hun ikke som nu puttes vågen og trilles i søvn, men skal i stedet ammes i søvn, puttes i liften, og den skal så stilles i barnevognen, hvorefter I kan trille tur. Lige nu skønner jeg altså, at du er nødt til at give hende mælk og amme hende i søvn, så I kommer væk fra al den gråd :) Så i stedet for at udgangspunktet er at "I går med hende til hun sover, og når hun sover, så lægger I hende", så skal udgangspunktet nu være, at du ammer hende til hun sover, og når hun sover, så lægger du hende.... :)
Jeg forstår godt, at I er urolige for at hendes søvnmønster skal ligne storesøsters og det kan også sagtens være, at det kommer til det... men det er vigtigt, at I ikke på grund af de søvnproblemer storesøster har haft kommer til at "søvntræne" lillesøster lidt for meget, det kan nemlig sagtens ske. Og det er ikke sikkert, at lillesøster får svært ved at sove, selvom det er lidt svært lige nu, så prøv at lade være med at sammenligne for meget og prøv at være lidt rolig omkring amning i søvn og at I måske tænker, at det er en dårlig vane.. det er det ikke, så længe hun er så lille og ny :)
Den grønlige afføring kan ud over de hyppige amninger også skyldes bakteriefloraen. Hos ⅓ af alle børn skifter afføringen farve fra gul til grønlig omkring 2 måneders alderen. Afføringen afhænger af mælkens sammensætning, og f.eks. er lactobacillus bifidus dominerende hos de brysternærede børn. Den grønne afføring skyldes, at bakteriefloraen omdanner galdefarvestoffer til netop en grønlig farve... Der kan altså godt være en sammenhæng med afføringens farve og hendes alder nu :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, at det hjælper jer lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.