Annonce

Annonce

Svar: Søvn pige 3,5 måned


11. april 2020

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Carina

Tak for dit brev :)

Det lyder som en god og den helt rigtige beslutning at gå over til flaske, og det er dejligt at I alle trives med den løsning :) Der er mange fordele ved flasken - f.eks. at far kan tage over, og du kan få lidt tid til andre ting, og samtidig ved I præcist hvor meget jeres datter drikker, og det kan også give ro at vide netop det...

Med den alder jeres datter har nu, så vil det være rigtig godt at I arbejder på at hun puttes i sin barnevogn eller seng, når hun skal sove - og på den måde vænnes til at sove netop der og ikke længere falde i søvn i jeres arme. MEN, ikke hvis hun græder og bliver helt ulykkelig...

Det er vigtigt, at det at skulle sove forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være hyggeligt at komme i seng, det skal være en stund, som hun ser frem til og har en erfaring med sig om er rar... Det betyder derfor, at I ikke skal putte hende vågen i seng og lade hende græde sig i søvn. Hun skal have mælk, og hun skal puttes, når hun er døsig. Det vil sige næsten sover, men ikke sover helt. Hun skal puttes fra jeres favn lige der, hvor hun kæmper med at holde øjnene åbne, de kører rundt i hovedet og hun kan tydeligvis ikke fokusere, men hun sover ikke helt endnu. Hun når at registrere, at hun flyttes fra jeres favn og ned i sengen, men hun er træt nok til at kunne komme videre ind i søvnen, når I så er der, holder hænderne beroligende på hende, vugger hende lidt og luller hende ind i søvnen...

I må faktisk også gerne forsøge med flasken i sengen.. det er en af fordelene ved at give flaske, at den mange gange kan gives der, hvor I ønsker, at jeres datter skal sove. I bør elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt og I skal stå ved hende, holde flasken for hende, beroilge med jeres hænder, kærtegn osv. men hun får sin mælk i sengen og får lov til at falde i søvn der.. og på den måde undgår I skiftet fra favn og ned i seng, som hun måske reagerer på og derfor bliver ked af...

Du skal derudover også forsøge at vurdere hendes gråd. Nogle børn har brug for at græde lidt, før de kan overgive sig til søvnen. Man siger, at de lukker overskudsenergi ud på denne måde. Her er der tale om, at hun tydeligt er træt og parat til at sove, og hun vil ofte kun græde i ganske få minutter, så kommer roen over hende, og hun falder i søvn.

Græder hun ...


Annonce

... derimod i længere tid, begynder hun at græde med tårer og kan du høre på hendes gråd, at hun er utryg ved at ligge der - så skal hun op, beroliges og betrygges, og så kan du forsøge at putte hende, når der atter er ro på, og hun måske virker mere parat.

Du skal følge din mavefornemmelse, også når det kommer til gråd. Hvis du føler, at det er forkert, og det gør ondt i dig, at din datter ligger og græder - så er det forkert. Så skal du tage hende op, trøste og berolige. Hvis du derimod har en fornemmelse af, at hun stopper med at græde lige om lidt, hvis jeg lader hende ligge og står hos hende, vugger hende lidt, beroliger med hænder osv. så er det fint at gøre det sådan :) Du skal altså ikke gøre noget, som du helt grundlæggende i dit hjerte føler er forkert...

Det er en dårlig vane at lade barnet ligge og græde utrøsteligt i længere tid, for det lærer ikke barnet at sove, og det gør ikke barnet tryg. Så når du spørger til at skabe dårlige eller gode vaner for barnet, så er det grundlæggende vigtigt, at hun er tryg ved at sove og forbinder søvnen med noget rart. Det er godt at bygge videre på.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan ofte også være en god idé ikke at "kæmpe" hver gang hun skal sove, men at øve nye vaner gradvist. Så I f.eks. gør det til en vane altid at have middagsluren i barnevognen, og at putte hende om aftenen i egen seng.. men de øvrige lure kan variere efter, hvad hun viser behov for, og hvilke muligheder I har. Så det behøver ikke være at gå fra søvn i favn til søvn i seng fra den ene dag til den anden, det kan og vil ofte være rigtig fint at skabe gradvise ændringer, og lykkes det med en lur i barnevognen midt på dagen, så skaber det grobund for flere lure i barnevognen fremover.

Det vil ofte også være sådan, at I kan ændre vaner, skabe nye rutiner om dagen først - og derefter overflytte nogle af disse rutiner til om aftenen. Det er sværere at starte om aftenen... Du skriver blandt andet "i vognen går det fint, og hun falder næsten altid i søvn uden gråd, men om aftenen blive hun nogle gange helt ulykkelig" og det er helt okay, at det netop går bedre om dagen. Giv hende tid og gør det, som om aftenen er nødvendigt lige nu, så hun stadig er tryg ved at sove :)

Det lyder som om, at I er på vej, og at tiden naturligt arbejder lidt for jer :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce