Svar: Hjælp til at spise
Kære bekymrede forældre
Tak for jeres brev og åbne og ærlige tanker om, hvor svært og frustrerende det er.. Der er ingen tvivl om, at det er hårdt for jer - jeres datter har jo haft rigtig svært ved at holde sin vægt løbende efter fødslen, og I har forsøgt alverden for at få hende til at spise og spise nok... og jeg kan godt forstå, at I er kede af det og bekymrede...
Derfor er det også rigtig godt, at I er henvist til børneafdelingen, som forhåbentlig kan finde ud af, hvad det handler om - og derudfra så finde ud af, hvordan jeres datter (og I forældre) kan hjælpes.
Nogle børn har nogle sansemotoriske vanskeligheder - og reagerer på mad. De kan have en overreagerende følesans i munden, så det er direkte ubehageligt for dem med mad i munden. De kan reagerer på lugte, smage, konsistenser, temperaturer og kan nærmest være i alarmberedskab lige så snart man sætter dem til bordet, fordi det stresser dem, når de skal spise. Det gør det kun ekstra svært for dem at lære dem at spise og vænne dem til at spise varieret.. det er meget svært at introducere nye fødevarer for disse børn, de spiser ofte meget ensartet, er trygge ved det de kender og bryder sig ikke om nye smage og konsistenser. De har ofte også rigtig svært ved at tygge, svært ved at bare at have maden i munden. De skyller nogle gange maden ned med vand uden at tygge den først eller har tendens til at sluge deres mad...
Jeg tænker, at det vil være relevant, at I taler med børneafdelingen om, hvorvidt det er muligt at lave en sansemotorisk undersøgelse af jeres datter - og hvis det viser sig, at hun har sådanne udfordringer, så få en henvisning til en ergoterapeut eller diætist med speciale i at hjælpe disse børn og jer. Det er nemlig noget man kan arbejde med og også ændre på hen af vejen, men man skal gøre det rigtigt, og I skal have masser af tålmodighed :) En sådan undersøgelse kan også give et indblik i hendes "mundmotoriske alder", så I serverer mad for hende, som passer til hendes alder og udvikling, og ikke får givet hende noget, som hun måske ikke er parat til, og som derfor kan være medvirkende årsag til, at hun afviser maden mere...
Jeg tænker også, at det faktisk er godt, at hun nu tager imod en flaske. Du har ammet rigtig meget, og det er super godt - amningen har også været med til at styrke hende mundmotorisk, og hun har haft glæde af din mælk! Men nu er det rart for jer at vide præcist, hvor meget hun får, og det giver flasken netop mulighed for.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 flasker i døgnet og mit råd vil derfor være, at det er dette I giver jeres datter.. Derudover skal hun tilbydes 3 hoved måltider - morgenmad, frokost og aftensmad, og så to mellemmåltider - præcis som du skriver, at I gør og selvom det kan virke som meget mad, når der er tale om en pige, som ikke vil spise, og det kan virke næsten håbløst, så vil jeg anbefale, at I bibeholder dette - og så må I drøfte dagsplanen med børneafdelingen.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Amning eller flaske ...
... og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Frisk blød frugt i hånden og I følger efter med lidt havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og I følger efter med lidt frugtmos - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas/smoothies. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke længere ammes eller have flaske først
Frokost 11-11.30: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og I følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet mos eller det kan være en middagsret på glas til børn på ca 6 måneder. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop. Skal ikke ammes eller have mme om eftermiddagen. Hvis hun virker til at have meget brug for mælken her, så er det dog okay med en tår mælk her stadigvæk...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Agurk, ristede rugbrødsbjælker i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos med kød eller fisk. suppleres også med kogte blomkål- broccoli-buketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende at sidde og gumle og sutte på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre...
I skal prøve at holde fast i, at "lidt har også ret" og selvom jeres datter ikke spiser ret meget af gangen, så vil de små hyppige måltider stadig være med til at sikre hende en lille mængde mad og være med til at give lidt energi, opretholde hendes blodsukker osv. Prøv derfor også at holde fast i, at det er okay, at hun ikke spiser så meget og pas på ikke at gå over til pludselig at give fuld flaske i stedet.. selvom det er dejligt, at hun nu tager imod flasken, så er det stadig vigtigt, at hun også lærer at spise fastere føde og mere rigtig mad...
Hun kan godt "klare sig længe" på modermælkserstatning.. men hun bør naturligt gradvist komme over på mere rigtig mad. Man taler netop om, at der i 7-8 måneders alderen er et vindue i forhold til mad, som det er vigtigt at udnytte, og jo ældre hun bliver, jo mere vil vinduet lukke i og jo sværere vil det ofte være at vænne hende til nye smage og konsistenser. Derfor er det vigtigt at udnytte den naturlige lyst til at smage, have mad i hånden, sutte osv. Og derfor er det rigtig godt, at I netop lader hende styre finger mad, lader hende lege med maden osv. nu. Det skal I endelig blive ved med og det er rigtig godt, at I ikke presser hende - det lyder som om, at I gør det rigtige :)
Der er naturligt også den mulighed, at børneafdelingen tænker, at der er en fysiologisk grund til, at jeres datter ikke tager på, af den mad hun spiser - og at de vil anbefale yderligere undersøgelser. Når børn ikke spiser og ikke tager på, så findes der rigtig mange forskellige forklaringer på dette, og jeg kan derfor desværre ikke sige, hvad forklaringen er hos jer...
Jeg håber dog, at I kan bruge ovenstående lidt videre, og jeg vil meget gerne høre fra jer og hvordan det går - og hvad børneafdelingen siger.. :)
Stort knus herfra og rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...