Brev:
Baby vil kun powernappe om dagen
Kære Helen.
Tusind tak for dine svar på vores tidligere spørgsmål, de har været til stor hjælp.
Vores datter er nu næsten 7 måneder og vi har som regel en glad, meget aktiv og nysgerrig lille pige. Hun udvikler sig hurtigt og hun maver/kravler over hele huset og udforsker verden. Vi er godt i gang med skemad og er nu på tre måltider i løbet af dagen. Hun har fra dag et været meget begejstret for alt, hvad vi præsenterede hende for, men vi kan også godt mærke, at hun nu let bliver forstyrret i sin spisning og at nogle ting er mere populære end andre.
Vi skriver til dig fordi vi pludseligt, nærmest fra den ene dag til den anden, oplever store vanskeligheder med hendes lure i løbet af dagen. Hun har altid været meget glad for barnevognen og faldt førhen i søvn næsten så snart hun ramte vognen. Men for tiden vil hun stort set ikke sove om dagen. Hun virker frustreret og vred, sparker og hiver i vognen og efter kort tid græder hun og giver udtryk for stor utilfredshed. Hun plejer at sove i en kørepose men for tiden sparker hun og hiver og flår i den, så vi lige nu må lægge hende ovenpå posen og derefter gradvist pakke hende ind.
Derudover, så vil hun lige nu kun sove 30 min af gangen, næsten på klokkeslæt. Det eneste der får hende til at falde i søvn, er hvis man kører vognen frem og tilbage over de samme skæve fliser og gør det igen og igen og igen. Vi har en enkelt gang kunne få hende til at sove længere ved at stå klar eftet 30 min, men det er ikke lykkes igen. Nogle gange vil hun kun sove hvis vi triller vognen under alle 30 min. De første par dage virkede hun egentlig frisk nok efter de 30 min lure, men efter nogle dage begynder vi at kunne mærke det på hendes humør. Hun er simpelthen i dårligt humør hurtigere og bliver hidsig og frustreret.
Hun leverer indtil videre stadig nogle flotte nætter, hvor hun sover fra ca 19.30 til ca. 6 med kun få opvågninger og sjældent nogle vi er nødt til at reagere på. Hun virker derfor til godt at kunne falde i søvn igen..bare ikke om dagen.
Vores dag ser nogenlunde sådan ud:
6.00-6.15 står op med enten far ...
... eller mor og får en flaske på ca 120 ml. Leger i stuen
8.00-8.15-8.30: virker efterhånden træt, gnider øjne og får endnu en flaske ca. 190 ml. Vi putter i vognen.
Ca kl. 9.00 vågner hun igen og kommer op. Vi leger lidt og tumler inden skemad.
Kl 9.30-10 Grød og vand og vi leger videre.
Ca kl 11.00-11.30-12 Hun virker tiltagende frustreret og træt og hun får en flaske ca 180 ml og vi putter i vognen.
Ca. 12.30-13-13.30 Hun vågner og vi leger igen. Vi rykker rundt i huset for at se lidt nyt.
Kl ca. 13.45-14 skemad og vand(enten hjemmelavet grøntsagsmos eller færdiglavet babymad). Vi leger, udforsker, synger.
Ca 15.30-16.00. Hun virker tiltagende i dårligt humør, gnider øjne og næse og er pylret. Hun får en flaske ca 160-170 ml. Hun puttes i vognen.
Ca. 16.30 Hun vågner og kommer op. Der leges og tumles
Ca. 17.00-17 15 skemad og vand (enten mos eller grød). Der leges i køkkenet mens mor og far laver mad. Hun sidder med ved bordet og gnaver i en agurk eller ærtepuf-snack mens vi spiser.
Ca. 18.30 Badetid og hun smøres ind og pusles, får nattøj på.
Ca. 19.00 Hun kommer ned i stuen og der læses en bog eller to og synges.
Ca. 19.10-19.15 Hun får en flaske (ca 190 ml) på eget værelse og der synges og bygges inden hun lægges i egen seng. Som regel tager hele seancen et kvarter.
Vi er selvfølgelig lidt tyndslidte efter hun er begyndt at have så store vanskeligheder ved lurene. Vi vil jo helst ikke vænne hende til at skulle trilles, men lige nu er det det eneste der fungerer.
Hun er p.t. ved at få to tænder i undermunden, kan det være dem der laver så meget ravage?
Vi overvejer også om hun måske kun burde have to lure, men når hun kun tager 30 min af gangen, så synes vi det er alt for lidt.
Vi har førhen forsøgt at fokusere en del på at give hende flaske lige inden lur og skemad når hun kom op, men hendes nye lurmønster roder rundt i de små rutiner vi havde. Skal vi være mindre fokuserede på timingen af flasker og måltider ?
Vi håber du har nogle gode råd til at gøre lurtid lidt mere behageligt igen.
Mange hilsner
Tina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.