Svar: Putning af 1-årig

---

Kære L.

Tak for dit brev og fine beskrivelse :) Dejligt at høre, at I kunne bruge mit tidligere svar, og det lyder som om, at I havde et godt ophold.. :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer omkring jeres nuværende søvnproblematik...

Vi har alle sammen brug for søvnassociationer. Det vil sige nogle faste rutiner og ritualer, som vi forbinder med det at skulle sove. For voksne kan dette f.eks. være at læse i en bog, for små børn er søvnassociationer ofte at få bryst/flaske, sut, blive puttet med bamse, blive vugget eller lignende.

Vi vågner alle sammen mange gange hver nat. Vi vender os, skifter side, trækker dynen op, sparker dynen af, retter på puden, putter os ind til vores partner osv. Og ofte mærker vi ikke disse opvågninger, de sker, imens vi sover. Jeres dreng har på samme måde mange opvågninger hele natten igennem - og det er hans søvnassociationer, som får ham til at sove videre. Det vil sige, at han under sine opvågninger registrerer at alt er, som da han faldt i søvn. Hvis det er det, så sover han roligt videre, hvis det ikke er det, så vågner han op.

Det kan sammenlignes med, at du falder i søvn ved siden af din mand, og han så forsvinder i løbet af natten.. (og du ikke ved, at han er gået ind på jeres drengs værelse for at sove videre der). Du vågner, mærker, at han er væk.. i et sådan tilfælde vil du normalt ikke kunne sove videre. Du vil vågne mere og mere op, vil ligge og lytte efter, om han mon er gået på toilettet, og hvis du ikke kan høre ham, så vil du begynde at rejse dig op, lede efter ham, kalde på ham, fordi det er forkert, at han ikke er der.

Jeres dreng har lært at forbinde jeres favn med stedet, hvor han sover. Han falder i søvn i jeres favn og flyttes sovende til sin seng.. og når han vågner om natten, så ligger han et andet sted, end han faldt i søvn og vil derfor søge jeres favn igen og igen, fordi det er det han forbinder med at sove. Så længe han falder i søvn i jeres favn, så vil jeres favn være hans søvnassociation. Hvis I gerne vil vænne ham til at sove i egen seng, så er det vigtigt, at sengen bliver hans søvnassociation. Det er altså vigtigt, at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og at han både falder i søvn i egen seng og også hjælpes videre i egen seng om natten, når han vågner...

Fordelen ved at I giver flaske er, at han faktisk kan få sin flaske i egen seng. Det vil sige, at han kan lære at falde i søvn i egen seng netop vha flasken. Det er dog vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden, for flasken kan være en uhensigtsmæssig søvnassociation og være årsag til at han igen og igen vil vågne og søge sin flaske, når han ikke kan komme fra et søvnstadie til et andet. Samtidig er han nu blvet et år, så i løbet af de næste par måneder skal flasken trappes helt ud...

Men spørgsmålet er, om I egentlig ønsker at ændre på nuværende ritual. Du skriver, at det egentlig fungerer okay, du skriver også, at I ikke har noget imod at sidde med ham i armene til han sover, det vil I gerne... og samtidig skriver du, at I gerne vil nå til et punkt, hvor I kan lægge ham ned og sidde hos ham til han sover...

På et eller andet tidspunkt tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at han lærer det - altså at falde i søvn i egen seng med jer ved siden af, og det ka være en rigtig god idé at øve det nu. Netop fordi I ...

---

---

... kan bruge sutteflasken til at lære det og også fordi han i løbet af et par måneder går igennem så stor en udvikling, at det kan være noget sværere at ændre på vanerne der. Samtidig er der lige nu på grund af Corona-situationen mulighed for at ændre vaner og I er begge hjemme til at hjælpe hinanden... MEN - I skal ville det, være parate til det og føle at det er rigtigt at skabe disse ændringer nu. Hvis I egentlig synes at de nuværende rutiner er hyggelige, så vil I signalere dette og det vil gøre jeres dreng forvirret. I skal derfor gå helhjertet ind i projektet... :)

Og så til dine selvovervejede forslag:

Det er ofte ikke nogen god idé at give mælk i stuen og derefter gå på værelset. Det at falde i søvn er altid forbundet med adskillelse fra forældrene, og den følelse vil I kune forstærke, hvis I starter ritualet i stuen og derefter går på værelset for at putte. Det kan derfor gøre putningen sværere...

Jeres aftenrytme med aftensmad, bad, godnatgrød, tandbørstning og putning er rigtig fin. I kan begynde at servere lidt mme af en kop sammen med grøden og på den måde skrue ned for indtaget af mme i flasken. På den måde starter en del af ritualet jo også allerede før I går til værelset :)

---

---

---

Jeg vil anbefale jer, at I starter med at læse lidt osv. som I plejer og derefter putter jeres dreng over i hans seng, hvor han så kan få sin flaske. Det er vigtigt, at I eleverer hovedgærdet, så han ikke ligger fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude ind under madrassen i hovedenden. I kan fortsat sidde hos ham, synge sang osv. men hjælpe ham med at falde i søvn i egen seng på denne måde. På sigt skal indholdet i flasken skrues ned, så han får mindre og mindre og til sidst helt kan undvære - og han kan i stedet puttes som han plejer med bamse, godnathistorie osv. Eneste forskel vil være, at flasken er trappet ud. Og på sigt - ja, så er det godt at stoppe med flasken, så han ikke får flaske efter at have fået børstet tænder :)

I kan også gøre det, at I kobler hans seng til den store seng i hans værelse for på den måde at vænne ham til at sove i egen seng.. men stadig have jer ved siden af. For nogle børn vil det være en bedre løsning, at man starter med at lære dem at falde i søvn liggende - og dermed væk fra favn - før ma lærer dem at falde i søvn selv. Det er også en mulighed, som I kan forsøge.

Måske behøver I ikke koble jeres senge sammen, men kan starte i den store seng og netop lære ham at falde i søvn liggende ved siden af jer. Det giver jer også mulighed for fremover at sætte jer op - hvor han ligger og I sidder ved siden af og læser, og når han kan det, så kommer han over i egen seng, hvor I igen sidder og læser ved siden af ham - så alt er som han er vant til, bortset fra at han ligger i sin seng og I sidder ved siden af sengen...

Jeg er ikke tilhænger af en kold tyrker. Jeg tænker, at når I har lært ham, at han skal sove i jeres favn, så er det synd pludselig at nægte ham denne nærhed. Han forstår jo ikke, hvorfor I pludselig vil lave om på de rutiner, som I selv har indført. Han søger ikke jeres favn for at irritere jer eller være et problem, men fordi det er det, han har lært, og jeg synes derfor, han skal hjælpes til at lære noget nyt og mere hensigtmæssigt på en god og omsorgsfuld måde :)

Jeg håber, at ovenstående tanker kan hjælpe jer lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---