Annonce

Annonce

Svar: Spørgsmål om letmælk, vågentid, amning m.m.


30. marts 2020

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål :) Jeg vil besvare dem i den rækkefølge, de kommer, så vi kommer hele vejen rundt...

Ad 1) Nej, jeres datter må ikke få letmælk. Hendes grød skal laves med modermælkserstatning indtil hun er 1 år gammel. Du er derfor nødt til at lave grød specielt til hende.. Du kan dog godt koge havregrynene op med vand og så tage en portion fra til hende, som du så blander med fedtstof og modermælkerstatning. Resten kan du så blande med komælk til jer andre :)

Hun må gerne sove 3 (eller fire) lure dagligt, selvom hun nu er 8 måneder gammel. Jo tidligere hun starter dagen, jo flere lure vil hun naturligt have behov for. Har hun nogle dage brug for en 4. lille powernap og trives med dette, så er det også helt okay. Det vigtigste er at hun får den søvn, som hun har behov for, og at hun trives med sin rytme.

Hvis du fornemmer, at hun trives bedst med 2 timers vågenhed og derefter falder fint i søvn, så skal du ikke ændre på dette. Som udgangspunkt skal du ikke ændre på noget, som fungerer :) Du må meget gerne lade hende følge med i verden omkring jer, når I triller tur - og det lyder som om, at du rammer puttetidspunktet rigtigt, hvis hun falder i søvn i løbet af 5 minutter :)

Det er helt naturligt, at hun efter en længere nattesøvn kan være vågen i længere tid, før hun er parat til første lur. Her skal du følge hendes signaler og behov :)

Ad 2) Vågentiden kan variere dagen igennem, så nogle gange kan hun måske kun være vågen i 1.5 time og andre gange kan hun være vågen i 3 timer. Det kan også variere dagen igennem, så nogle børn har længste vågentid først på dagen, og andre har det sidst på dagen, før de puttes til natten. Igen skal du forsøge at følge hendes behov, og det du fornemmer, at hun giver udtryk for :)

Ja, du vil sandsynligvis opleve, at hun på sigt vil forlænge sin nattesøvn og sove mindre om dagen. Hos jer sandsynligvis ved at hun begynder at springe en lur over, og derfor starter natten lidt før. Hvornår det sker er svært at gisne om. Da jeres datter er født før tid, kan dette også spille ind på hendes ekstra behov for lure om dagen. Det vil være helt naturligt, at hun har brug for dagssøvnen og de ekstra afbræk, som dagslurene giver hende. Netop når hun sover om dagen, så får hun bearbejdet en del af dagens oplevelser og får på den måde energi til at opleve og mærke verden mere og mere, så det er rigtig vigtigt og godt med dagslurene :)

Du skal derfor lige nu ikke fokusere så meget på, hvor lange hendes vågenperioder er, men i stedet hjælpe hende med at blive aktiveret, bruge sig selv rigtig godt motorisk og mentalt. Give hende mad osv. når hun er vågen, og så gøre hende klar til putning når hun viser behov for at sove og netop hjælpe hende med at få sin søvn - præcis som du gør :)

Børn sover forskelligt, så nogle børn sover en længere nattesøvn og kortere dagssøvn, og andre børn sover mere om dagen og kortere tid om natten. Det er helt okay, så længe barnet får sit søvnbehov dækket og trives med sin rytme. Man skal som sagt ikke ændre på noget, som fungerer. Det er først, hvis barnet begynder at vise tegn på ikke at trives, at man skal gå ind og ændre noget.. og hos jer lyder det som om, at det faktisk fungerer med 8/9 timers nattesøvn og lidt flere lure om dagen.. og det er okay :)

Ad 3) Du skal fjerne amningerne formiddag og eftermiddag. Det vil sige før første og 3. lur - hun skal stadig ammes før middagsluren. I stedet skal jeres datter tilbydes mellemmåltider formiddag og eftermiddag - og på den måde skal hun nu lære at sove uden at få brystet først.

Når du putter hende til middagslur og om aftenen, så er det godt, hvis du kan putte hende fra dig, før hun sover helt. Det vil være rigtig godt, hvis du kan arbejde på, at hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove - og at hun ikke falder i søvn i din favn og først derefter flyttes. Det er vigtigt, at hun ved, hvor hun puttes, så hun er tryg, når hun har sine små opvågninger natten igennem. Hvis hun er faldet i søvn i din favn og flyttes sovende til sin seng, så vil det let kunne være utrygt for hende, når hun pludselig vågner og ligger et andet sted, og så vil hun søge din favn og dit bryst igen og igen.

Det betyder dog ikke, at hun skal være vågen, når du putter hende. Du må gerne amme hende og sidde med hende til hun er døsig, altså næsten sover. Når du så flytter hende fra dig og ned i egen seng, så kan du stå ved hende, holde dine hænder beroligende på hende, så hun stadig kan mærke, at du er der og på den måde lulle hende det sidste stykke ind i søvnen.. men hvor hun ligger i sin seng :)

Hun skal ikke længere ammes midt nat. Det vil være realistisk, at hun ammes aften, sen aften og evt. tidlig morgen... amningen tidlig morgen skal du stille og roligt trappe ud af i løbet af de næste par uger - ved at lirke brystet ud og afkorte amningen mere og mere, men hun skal ud af amningen midt nat først...

Det er naturligt en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at hun spiser og drikker tilstrækkeligt dagen igennem - jf. ...


Annonce

... tidligere dagsplan, ligesom det kan være en overvejelse værd, om hun så småt er klar til en godnatgrød før sengetid. Det kan dog godt være, at du skal vente med dette til hun er 8 måneder korrigeret.

Jo mere hun vænnes til at sove i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover, jo lettere vil hun kunne finde roen i sengen, når hun vågner om natten. Det er dog helt naturligt, at hun om natten har brug for din hjælp. Hun får sig naturligt lagt i stillinger, som hun ikke mestrer at komme væk fra, og her har hun brug for at du hjælper hende med at blive lagt rigtigt igen. Det betyder dog ikke, at du skal tage hende op og amme hende, du skal igen og igen forsøge at hjælpe hende videre i søvne med netop stillingskift, beroligende hænder og ord...

Ad 4) Jeg forstår godt bevæggrundende for at trække tiden, før du går ind til hende, men måske er problemet, at hun så når at vågne for meget op.. nogle gange kan det være bedre, at du reagerer før hun vågner helt og når at blive ked af det, da du så netop bedre kan hjælpe hende med kærtegn og stillingskift. Når hun at blive for ked af det eller vågne for meget op, så vil det øge sandsynligheden for, at hun har behov for brystet.

Nogle gange kan det derfor være en idé, at I sover i samme rum.. måske kan du have en madras på gulvet i hendes værelse, så du på den måde med det samme er der til at berolige og betrygge, uden at du behøver give hende brystet eller når til at skulle have hende op i din favn...

Du skriver, "jeg kan godt få lidt mælk i hende mellem hver lur, men kun et par minutters amning" - og det er netop dette, som du skal ændre på nu. Det er vigtigt, at din datter lærer at finde roen og sove uden, at hun skal have brystet hver gang. Og amningerne formiddag og eftermiddag skal erstattes af mellemmåltider :) Netop for også at lære hende at sove uden behov for favn og bryst...

Ad 5) Ja, amning er godt, og du skal ikke begynde at introducere flaske ved 1 års alderen. Det vil være rigtig godt, hvis du kan amme indtil hun er 1 år gammel - og du må også gerne amme længere end dette, hvis du og hun nyder det. Flaske stoppes ved 1 års alderen, og hun har ikke brug for flaske.

Hendes mælkebehov og væskebehov vil i 1 års alderen blive stillet af den mælk, som indgår i grød og mos, surmælksprodukter (yoghurt, A38, tykmælk), ligesom hun kan spise sovs - og naturligvis også drikke lidt letmælk af en kop. Derudover dækkes væskebehovet af vand. Og hvis du fortsat gerne vil amme, så kan du som sagt sagtens dette. Det vil ofte være amningen før putningen om aftenen, som bibeholdes.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ad 6: Ja, grøntsagsmos og grød fylder stadig rigtig meget med den alder din datter har, og det er helt naturligt, at hun stadig har svært ved at tygge og spise brødhapsere og lignende. Hun er korrigeret 7 måneder gammel, og derfor er hun først nu igang med at finde ud af at bruge sine gummer og kæbe og gradvist finde ud af at tygge. Så giv hende tid :)

En halv bolle er f.eks. en havregrynsbolle eller en grahamsbolle, som du selv kan bage, selvom du ikke er den store bager :) Du kan også købe færdige boller til din datter. Du bør vælge fuldkornsboller uden hele kerner. Du kan med fordel gå efter fuldkornsmærket. Der findes mange forskellige typer "lyse boller", som stadig har fuldkornsmærket og også nøglehulsmærket. Det laver blandt andet Schulstad, Pågen, Kohberg... du skal vælge brød, som ligger tungt i hånden. Det skal altså veje noget, når du holder det...

Det er helt okay, at hun ofte sidder med noget i hånden, gumler, gnasker, opbløder med spyt, - og spytter ud... det er alt sammen rigtig god øvelse, og det styrker hende mundmotorisk, så hun stille og roligt bliver bedre til at bearbejde mad i munden og spise mad med mere og mere bid. Og så giver det hende en god følelse, når hun kan sidde og spise selv og styre måltidet lidt selv :)

Du må dog også gerne give hende mikro små bidder ind i munden, hvis du tænker, at hun kan kapere det. Det kan være en fordel, hvis du kan lægge bidderne ind i siden af munden på hende, så hun med det samme kan tygge sammen på det. Det kan være små bidder af en blød bolle med smør, det kan være indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lidt blød moden frugt eller bær... så hun på den måde også øver sig i at tygge og gumle lidt.

Hun må også gerne få lidt ris i sin grønssagsmos, ligesom hun nu kan få lidt godt kogt pasta, hvis I spiser en pasta eller risret en aften... Det vil også vænne hende til gradvist at spise andet end mos og grød, men det er vigtigt at hun stadig får skemad og det er vigtigt, at du giver hende tid til at komme over på almindelig mad. Der går naturligt lidt tid endnu, men det kommer stille og roligt :)

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og kan slå op, når og hvis du er i tvivl om fødevarer, hvad hun må få, hvilken type brød du skal vælge osv. :) Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave fra 2019...

Håber jeg er kommet godt omkring det hele og at du er hjulpet videre på vej :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Der er ingen tvivl om at Helen er en sundhedsplejerske med hjertet på rette sted og det betyder meget for mig i perioder hvor jeg har været usikker på nogle ting.

Camilla Martin


Annonce