Brev:
Dårlig søvn hos 18 uger datter
Hej Helen.
Skriver til dig angående min datter på 18 uger.
Først lidt fakta :) Hun blev født 8 dage før termin. Fødslen var lang, men forløb stille og roligt uden nogen komplikationer. Hun vejede 3100 ved fødslen, i dag vejer hun 6300.
Grunden til jeg skriver er min datters søvn. Hun sover utroligt dårligt, og har gjort det alle dage. Lige fra aller første nat, da jeg lige havde født hende, lagde hun ud med at skrige hele natten. Det gør hun trods alt ikke mere :), men hun sover ikke godt.
Om dagen sover hun sine lure i sin barnevogn udenfor. Hun sover ca 2 timer formiddag, 2,5 time middag/eftermiddag og en lille powernap på en halv time tids på eftermiddagen. Jeg ammer hende inden lur, hvor hun næsten falder i søvn ved brystet, inden jeg ligger hende ud i barnevognen. Hun falder også i søvn stort set med det samme, så det er ikke fordi hun ikke er træt, Men.. Jeg skal ud og køre med barnevognen hele tiden. Hvis det er en god dag vågner hun måske kun hver halve time, andre dage meget oftere. Så skal jeg ud og køre rundt med barnevognen for at få hende til at falde til ro igen, og det kan tit godt tage sin tid.
De første måneder døjede hun rigtig meget med maven. Hun pressede og pressede dagen lang, og natten lang. Jeg tænkte jo derfor at hendes søvn ville blive bedre når maven blev bedre. Men nej, det gjorde den ikke. Hun har dog stadig rigtig meget luft i maven, fordi hun er dårlig til at sutte, hun kan ikke holde vakuum. Jeg bøvser hende hver gang hun har spist. Hun har afføring hver dag eller hver anden dag, men undrer mig dog over at hendes afførring er meget tynd, grønlig og slimet. Er det normalt?
Tænker om det kan være maven der driller hende stadig? Hun får mælkesyrebakterier dagligt og jeg sørger altid for at hun får den fede mælk med ved amning. Det skal lige siges at jeg holder mig fra alle mælkeprodukter, da hun i starten døjede med lidt udslæt hist og her, samt nogle gange kastede op efter amning. Begge dele forsvandt efter jeg droppede mælkeprodukterne. Ved ikke om hun har mælkeproteinallergi, men har en mistanke om det, og har ikke haft mod på at “teste” det. Derudover spiser jeg INTET der kan genere hendes lille mave.
Om natten har hun også altid sovet dårligt, men lige for tiden er den helt tosset. Hun vågner mange gange og ligger pludselig og snakker meget højt. Prøver at nusse hende lidt og give hende sutten, det hjælper ikke. Hun falder først til ro hvis jeg ligger hende på mit bryst. Der sover hun til gengæld også som en sten. Det gør jeg jo så bare ikke.
Jeg ammer hende om natten når hun melder sig. Ca hvert 3. Time. Om dagen ammer jeg hende når hun kommer op fra en lur (med mindre det har været en meget kort lur) samt lige inden hun bliver ...
... puttet til lur. Hvad kan være årsagen til hun vågner hele tiden og ikke kan blive i søvnen? Det er jo ikke noget nyt der er opstået, det har været sådan altid.
Derudover er hun en ret utilfreds lille pige. Det har hun også været alle dage. Synes det er ret frusterende ikke at have en baby der virker til at være særlig glad, når jeg gør alt hvad jeg overhovedet kan for at hun skal have det godt. Jeg sørger for hun får al den søvn hun skal have, til trods for at jeg bruger flere timer dagligt ude ved barnevognen, jeg snakker, hygger, pludre, giver massage, synger, træner hendes motorik, gynger hende på sanse gyngen, bader (som hun elsker), tager hende med i haven, går tur i skoven i bæreselen, men hun bliver lyn hurtigt brokkende igen, og så skal jeg finde på noget andet. Har hele tiden haft det lidt som om der er noget galt? Tænker det er mærkeligt at hun er så utilfreds og sover så skidt, hvis der ikke er noget der generer hende?
Jeg har fået hende undersøgt af 3 forskellige børnelæger, de siger hun ikke fejler noget, men synes heller ikke det undersøger særlig meget. Men hun har dog fået tjekket øre fx. Har også fået tjekket for urinvejsinfektion, fordi jeg selv bad om det. Der var ikke noget. Derudover har hun været til kiropraktor to gange. Første gang da hun var nogle uger gammel, der havde hun nogle spændinger i bækkenet som hun fik løsnet op for, var afsted igen for nyligt, der havde hun spændinger i brystryggen. Det er der også styr på nu, og der skulle ikke være mere at komme efter. Derudover har hun været til kraniosakral. Der er dog intet af det nævnte, der har haft nogen mærkbar effekt.
Jeg synes tit hun virker irritabel. Hun “kradser” sig i øjenene og på næsen og brokker lidt imens, og “gnaver” ihærdigt på hånden. Hun har ikke nogen allergi-symptomer, der kunne indikere at næsen eller øjenene klør. Opfatter det mere som om der er noget andet der generer hende, som kommer til udtryk på den måde?
Har naturligvis drøftet alt dette med min egen sundhedsplejerske, men er ikke blevet klogere. Ved ikke om du har nogen tanker angående alt dette, men nu ville jeg i hvert fald forsøge mig, med råd her hos dig også :)
For en god ordens skyld skal det lige nævnes at hun ikke har noget trøske ej heller tænder på vej. Jeg har da hun var 2 måneder gammel forsøgt mig med sutteflaske med mme for en meget kort stund, for at se om det ændrede noget. Men det gjorde det ikke:)
Bedste hilsner fra
Mig
Et lille tillægsspørgsmål :) Min datter har siden hun var ret lille stukket tungen rigtig meget ud af munden. Samt gumler på sin tunge hele tiden. På det seneste er hun begyndt at tage fat i sin tunge med hånden :) Det ser lidt spøjst ud. Ville bare lige høre om det er en normal babyting :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.