Svar: Forstyrret søvn
Kære trætte mor
Tak for dit brev :) Det lyder som om, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive - velkommen til :)
Det er helt okay, at jeres dreng tilbydes skemad 3 gange dagligt. Det lyder som om, at han trives med dette, han er interesseret, tager rigtig godt imod, maven fungerer osv. Det er super fint. Det er dog en god idé at holde mængden nede på de ½-¾ dl. grød eller mos af gangen, så du sikrer, at der stadig er plads til mælken i maven.
Skemaden kan være med til at skabe lidt rytme i løbet af dagen, og det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og så får flaske, som en fast del af hans putteritual. Det betyder, at der gerne må gå 1-2 timer imellem, at han tilbydes skemaden og derefter mælken.
Det vil også være rigtig godt, hvis han kan hjælpes til en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det kan nogle gange være en fordel at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, fordi badet vil være med til at aktivere ham rigtig godt både motorisk og mentalt, det forlænger hans vågne periode og det kan være med til at gøre, at han så sover en lidt længere lur midt på dagen...
Jeg kan se, at I ofte starter dagen med grøntsagsmos og så giver grød eller mos til frokost. Jeg vil anbefale, at du forsøger at bytte rundt på dette, så han starter med grød om morgenen i stedet. Derudover vil det være et forsøg værd at flytte lidt rundt på hans flasker og grød/mos.. Det er lidt svært i forhold til, at han vågner tidligt og generelt har en tidlig søvnfase, men mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre
Vågner og starter dagen stille og roligt...
Flaske og puttes til dagens første lur omkring kl 8-8.30
Formiddag 9.30-10: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtsmos som topping, og vand af kop.
Kommer i bad, frotteres rigtig godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage eller lignende. Det er super godt, at han er glad for massage, det kan med stor fordel gives netop her :)
Flaske og puttes til middagslur omkring kl 11.30 ... I må gerne trille en tur her for på den måde at kunne holde ham sovende lidt længere...
Frokost 13.30-14: Tilbydes lidt øllebrød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Eftermiddag 15-15.30: Flaske og puttes til dagens 3. lur
Aften 17.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30...
Sen aften 23: Drømmeflaske og sover videre
Som du kan se, så er denne plan lavet ud fra dine angivne tider. Den indeholder 3 måltider og 6 flasker - og så har jeg lagt et bad ind før middagsluren i håb om at dette kan hjælpe til en lidt bedre og mere sammenhængende lur midt på dagen. Flaske gives som en fast del af jeres drengs putteritual. Jeg tænker, at det vil være en rytme, som er relevant at arbejde på.. et mål at arbejde efter og som kan passe ind i den rytme, som I allerede har fået skabt :)
Det kan godt være, at det også vil have en positiv effekt at rykke hans spisetider lidt frem, så han starter dagen med morgengrød tidligere - i stedet for flasken, men prøv i første omgang ovenstående, og så tager vi den derfra :)
Det vil naturligt være sådan, at hvis han en dag sover meget korte lure, så vil han have behov for en lur ekstra, og det skal der naturligvis være plads til. Det er også helt okay, at du nogle gange tager ham op, hjælper ham til ro og derefter putter ham igen, så han mærker, at du er der, passer på ham og føler sig tryg. Det er naturligt vigtigt. Men når det er sagt ,så er det også godt, hvis du kan forsøge at hjælpe ham der, hvor han er faldet i søvn, så han lulles videre ind i søvnen, hvor han ligger. Det er super med hans bedside, fordi du så netop kan ligge ved siden af ham og lade ...
... ham mærke dig, uden at du behøver tage ham op i din favn...
I kan også overveje, om han måske vil være parat til at komme i egen seng og derefter ind på eget værelse... Nogle børn sover meget uroligt og har rigtig mange natlige lyde - i søvne - og det er ikke alle lyde, som du behøver reagere på. Nogle gange kan det derfor forstyrre for meget, når man sover sammen, fordi du hører det hele og reagerer på det hele. Hvis I sover på afstand, så vil du måske ikke reagere på alle lyde og det vil også give jeres dreng mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd.. og har han brug for dig, vil han naturligt græde, og du vil være der for ham.. :)
Har du prøvet at trække tiden, når han giver lyd fra sig.. set om han er i stand til nogle gange at komme videre i søvnen selv? Du skriver, at du ofte forsøger med flasken, men han drikker ikke ret meget, og det tror jeg heller ikke umiddelbart er behovet. Måske kan du i stedet forsøge at berolige med stillingsskift, en beroligende hånd, lidt kærtegn osv. men i sengen, hvor han er puttet... :)
Det er rigtig godt, at I har fået ham tjekket igennem og der lyder ikke som om, at der er en fysiologisk forklaring på hans urolig søvn og mange opvågninger... så langt så godt. Han kan dog godt blive irriteret og forstyrret i sin søvn, fordi han får sig lagt i stillinger, som han endnu ikke mestrer at komme væk fra - og derfor er det super godt ,at I netop øver med ham, drejer ham, svinger ham, forsøger at styrke ham motorisk.. så han på sigt selv vil kunne flytte på sig om natten :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De normale rammer er meget vide, når det kommer til børns motoriske udvikling, men de fleste børn vil i 3-6 måneders alderen kunne støtte på albuerne, når de ligger på maven og derfra komme op i strakt arm og derfra videre om på ryggen. Når de ligger på ryggen, begynder de at gribe efter fødderne, og derfra finder de ud af at trille om på siden. Han vil i denne alder også forventes at dreje om egen akse, altså ligge på maven og på maven dreje rundt, fordi han f.eks. får øje på legetøj, som han forsøger at bevæge sig efter...
Når han ligger på maven, så er det godt at hjælpe ham med at holde armene under kroppen og netop sikre, at han kan komme op på albuerne og strække sig højt. Hvis han ligger og "flyver" med armene ud til siden, vil han naturligt ikke kunne trille. Når han ligger på ryggen vil det være rigtig godt, at I tager fat om hans bøjede knæ og hofter og hjælper ham med at rulle underkroppen fra side til side, ligesom I kan hjælpe ham med at få øje på hans fødder, giv ham evt. ranglesokker på...
Det er meget forskelligt, hvor lang tid børn kan ligge og lege for sig selv i denne alder og det spiller naturligt ind, om han har noget spændende at kikke på og tage sig til... Det kan være sjovt at ligge foran et spejl, så han kan se sig selv. Det kan også være sjovt at ligge under et aktivitetstativ med forskellige rangler og ting han kan slå til og få fat i, noget som måske giver lyd. Det kan være sjovt med et sansetæppe, hvorpå der er syet forskellige pendler, stropper, frynser osv. som han kan ligge og mærke på, få fat i. Det kan være sjovt med ting som han kan gribe efter og få fat i, rangler, gribebolde, kantede bolde, ting som ruller, blinker...
De fleste børn i denne alder kan nok ikke underholde sig selv i mere end 15-20 minutter af gangen... Og det er naturligvis vigtigt, at du er i nærheden, småpludrer og hele tiden har øje på din dreng, så han fornemmer, at du er der, og du kan på den måde også gå lidt til og fra, hvis han lige har brug for lidt hjælp.... Han har stadig rigtig meget brug for nærhed og tæt fysisk kontakt brugfor at I pludrer sammen, er sammen, deler oplevelser sammen, brug for at du stimulerer ham både motorisk og mentalt.. men naturligvis skal du også kunne lave mad, sætte vasketøj over og lignende :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Snore i børnetøj
Der kan være snore i dit barns tøj - snore kan sidde i hætter og kraver, i handsker osv. og det kan være farligt. Lange snore bør undgås, de kan hænge fast i rutschebanen og klatrestativet på legepladsen, - og i værste fald kan børn blive kvalt ved det.
Se derfor dit barns tøj igennem og er der snore, så kan det være en god idé at afkorte snoren mest muligt. Det vil også være en god idé ikke at binde knuder eller sætte andet på snoren, som kan sætte sig fast i legeredskaber,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.