Annonce

Annonce

Svar: Søvn og dagsrytme


24. marts 2020

Kategori:
Alder:
23 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Dejligt at høre fra jer igen og dejligt at høre, at Laura stortrives på alle måder :)

Det gennemsnitlige søvnbehov for en pige på ca. 2 år vil være 13 timer i døgnet, nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Det betyder, at jeres datter sandsynligvis vil trives rigtig godt med ca. 11 timers nattesøvn og 2 timers middagslur, og det lyder derfor rigtig fint, hvis hun sover fra ca. 20 til 07 og middagslur fra 12-14 - og sover hun så nogle dage lidt mindre, fordi hun falder senere søvn eller står tidligere op, - hvilket det lyder som om - så er det også helt okay og helt inden for normalområdet :)

I skal være sikre på, at hun ikke vågner kl 06, fordi hun reelt er sulten. Det kan være en god idé, at hun stadig tilbydes et godnatmåltid om aftenen, som en fast del af hendes putteritual. Dette måltid bør ligge adskilt fra aftensmaden, da hun naturligt er meget mere bevist nu og ikke skal lære, at hun kan afvise aftensmaden og få grød eller lignende i stedet. Det er derfor en god idé at lægge f.eks. et bad ind mellem de to måltider.

Det kan også vær een god idé nogle gange at bruge rester fra aftensmaden som godnatmåltid. Har I f.eks. spist frikadeller, så kan hun godt få en kold frikadelle sammen med et stykke rugbrød, før hun skal sove...

Det er også en god idé, at I holder fast i hendes spisetider om dagen, så hun ikke vænnes til at skulle spise morgenmad kl 06, når hun pludselig vågner der. Hvis hun vænnes til dette så kan det gøre, at hun pludselig vil vågne igen og igen fordi hun netop er sulten på dette tidspunkt. Når det så er sagt, så har nogle børn dog brug for at få lidt at drikke og nogle gange måske også mulighed for at få lidt at spise efter en længere nattesøvn.. men i givet fald kan I stille en drypfri kop med vand og måske lidt knækbrød eller frugt til hende ved sengen, som hun så selv kan tage, når hun vågner og har behov for det. Derefter falder hun ...


Annonce

... måske i søvn igen eller ligger og hygger sig, indtil I så er parate til at starte dagen... allerbedst er det dog, hvis hun kan undvære mad kl 06:)

Det kan også sagtens tænkes, at hun vågner, fordi hun drømmer, og at det er drømmene som vækker hende. I givet fald må hun gerne komme ind til jer og sove videre med jeres nærhed tidlig morgen. Det ka også være en måde at hjælpe hende til at sove lidt længere på og sikre, at hun ikke står for tidligt op...

Mørklægningsgardiner på værelset vil også være godt. Det vil være med til at holde dagslyset ude, så hun ikke vågner fordi hun bliver vækket af solens stråler. I øjeblikket står solen netop op omkring kl 06, og det kan derfor godt være forklaringen på, hvorfor hun vågner her....


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at hun måske har brug for lidt mindre søvn i øjeblikket - I er alle hjemme, og det betyder ofte et lidt lavere aktivitetsniveau og færre stimuli end hun er vant til i vuggestue eller dagpleje.. Selvom I forsøger at være aktive sammen med hende, så er det ofte lidt mere afslappende for hende at være derhjemme, og hun skal ikke forholde sig til flere børn, andre voksne osv. og kan derfor koble lidt mere fra og slappe lidt mere af... og er måske derfor ikke så træt, så hun sover lidt mindre...

Jeres nuværende rutiner, hvor hun puttes, og I læser, synger sange osv. og derefter kan gå ud, og hun falder så selv i søvn i løbet af 10-15 minutter, lyder så fint. I skal endelig ikke ændre på dette men forsøge at bibeholde den gode rytme. Det er meget fint for hendes alder, og det ved jeg, at rigtig mange familier vil misunde jer :)

I kan ikke gøre så meget andet, end I gør lige nu, og I skal endelig holde fast i den gode rytme, som I har fået skabt. Prøv om mine forslag med lidt ekstra mad, drikke og mørklægningsgardiner kan hjælpe til lidt senere stå op tidspunkt - krydser fingre :)

Rigtig meget held og lykke med hende fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce