Svar: Fra modermælkserstatning til komælk

---

Kære Mette

Tak for dit brev og fine spørgsmål om mælk :)

Modermælkserstatning anbefales til børn indtil 1 års alderen, og herefter kan barnet gå over til at få letmælk af en kop (ved 12 måneder max 100 ml). Modermælkserstatning er sammensat, så det kan dække det helt lille barns behov for mælk - hvis mor ikke ammer - og indeholder den mængde protein og de næringsstoffer, som det lille barn har behov for.

Efter 1 års alderen, så vil barnet kunne spise almindelig varieret kost og vil naturligt få sit behov for f.eks. protein, jern og andre næringsstoffer dækket via kød, fisk, ost, kornprodukter... Der er ingen grund til at give barnet modermælkserstatning - det er kun børn, som har mælkeallergi, der har brug for en specielerstatning i længere tid.

I nogle lande bruger man det som kaldes juniormælk eller "growing-up milk". Disse markedsføres ofte til børn i 1-3 års alderen, og de er ofte beriget med ekstra vitaminer og flerumættede fedtsyrer som f.eks. DHA. I Danmark anbefales dette ikke. De undersøgelser der er lavet viser ikke behov for, at man giver denne form for mælk, da barnets behov for næringstoffer dækkes rigtig fint af andre fødevarer.

Der er således ingen grund til, at I fortsætter med modermælkserstatning ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, det vil være bedre, at I giver jeres dreng mad, som tager udgangspunkt i den mad, som I spiser. Han vil derudover naturligt have stor glæde af at opleve, at han kan ...

---

---

... spise og drikke det samme som I andre - det er netop vigtigt for at forebygge kræsenhed, at måltidet på den måde er en fælles ting.

De fleste børn stopper helt med flasken i 13-15 måneders alderen, så det kan godt være, at jeres dreng har brug for sin flaske før putning om aftenen lidt endnu. Stille og roligt kan denne flaske dog trappes ud, og i stedet kan han tilbydes en godnatgrød og lidt letmælk af en kop.

Hvis jeres dreng får 350 ml mælk i døgnet, så lever kosten lettere op til anbefalingerne, fordi mælk bidrager til en række næringsstoffer til den samlede kost. I de 350 ml indgår f.eks. også surmælksprodukt som A38 eller lidt yoghurt. Han bør ikke få surmælksprodukter med højt proteinindhold som f.eks. skyr, ymer og ylette, før han er 2 år gammel. Og I bør også begrænse produkter med højt frugt- og sukkerindhold. Det er bedre at vælge et neutralt produkt og selv tilsætte frugt og bær.

---

---

---

Han kan med fordel tilbydes et glas mælk sammen med sin morgenmad og igen til aften og/eller godnatmaden. Derudover kan han tilbydes en portion surmælksprodukt f.eks. om eftermiddagen, og så vil der stadig ofte også indgå mælk i eller på grød, ligesom han også kan spise f.eks. sovs. På den måde når han op på de 350 ml. Indtaget bør ikke overstige 500 ml. Og han vil stadig skulle drikke vand til sin frokost og sine mellemmåltider - og som tørstslukker derimellem :)

Håber ovenstående giver lidt klarhed :)

Fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---