Svar: Seperationsangst 6,5 måneder?

---

Kære M

Tak for dit brev :)

Der er, på grund af Corona, naturligt sket en del ændringer i hverdagen, som kan spille ind, og det er også vigtigt at sikre sig, at jeres dreng uro og gråd ikke skyldes, at han har ondt - f.eks. i ørene. Du skriver, at han græder, hver gang far lægger ham ned, og det kan godt skyldes øreproblemer...

Når det så er sagt, så tænker jeg dog, at det højst sandsynligt handler om alder og udvikling. Det er ikke en tidlig separationsangst, men derimod et øget behov for underholdning, der skal ske noget...

Der er ingen tvivl om, at 6 måneders alderen er en rigtig dejlig alder. Jeres dreng er langt mere bevidst nu og kommunikerer meget mere med jer. Det er dog også en alder, hvor mange forældre oplever lidt udfordringer og en alder, som kan være meget frustrerende...

Motorisk bliver jeres dreng stærkere. Han kan nu trille, dreje om sin egen akse, forsøger at få fat i legetøj, putter det i munden, slår bevidst ud med hænderne, forsøger måske at samle sine hænder og skifte legetøj fra hånd til hånd.. Når han ligger på maven, kommer han mere og mere op i strakt arm, han bruger sin styrke, sparker fra med hænderne, forsøger måske at krybe over gulvet.. når han ligger på ryggen, får han fat i sine tæer, tager fat i sine fødder, drejer måske om på siden og videre om på maven.. Alt sammen super godt og ligesom det skal være - men han har stadig svært ved at flytte på sig, og nogle gange kommer han længere væk og får ikke fat i det han vil have fat i, nogle gange vil hans krop bare ikke det, han gerne vil have den til, og så bliver han frustreret.

Mange forældre oplever, at børn netop i 6 måneders alderen kan være ekstra svære at hjælpe og stille tilpas. Han kan ikke ligge ret lang tid for sig selv, han bliver ofte i dårligt humør, fordi kroppen ikke gør, som han gerne vil, han er rigtig svær at gøre glad, der skal hele tiden ske noget, og det virker kun kortvarigt, så er det som om, at der er noget nyt galt. Mange forældre føler, at det er som om, at man "gir og gir, og det meste man får tilbage er gråd og utilfredshed" og det er naturligt rigtig svært...

Det er altså ikke, fordi far gør noget forkert, men hænger højst sandsynligt sammen med den alder og uden udvikling, som jeres dreng går igennem lige nu. Og når det nogle gange hjælper, at du kommer ind og tager over, så er det sandsynligvis fordi der jo så netop sker noget nyt.... Hvis du gik hjemme og far kom hjem, så ville jeres dreng sandsynligvis vise ekstra glæde overfor far, fordi far var ny og spændende... :)

Det er naturligt ekstra svært for ...

---

---

... far at aktivere jeres dreng lige nu, hvor Danmark er lukket ned og ture i svømmehallen, biblioteker, indkøbscentre osv. er udelukket, ligesom I ikke kan gå til babyrytmik eller andet.. men far må forsøge at gøre det han kan, som situationen nu er...

Det kan være en god idé at trille ture med barnevognen dagligt. Jeres dreng må gerne sidde op, kikke på verden, mærke vinden i ansigtet og på den måde blive fyldt ekstra godt op med indtryk, så han bliver mentalt træt.

Det er også rigtig godt, at lade ham få mad i hånden, som han kan sidde med, gumle på, gnaske i - det vil styrke ham mundmotorisk og gøre ham gradvist klare til mere og mere skemad og mere og mere bid. Han må gerne sidde i den høje stol, når far laver mad og andre praktiske ting og gøremål, så han kan sidde og følge med i, hvad far laver.

Det vil være rigtig godt at tumle med ham, dreje ham, vende ham, danse med ham, trille ham i forskellige retninger, vende ham på hovedet... jo mere de kan tumle jo bedre vil det være for jeres drengs motoriske udvikling... Far kan også sidde med ham mellem benene og trille bold, eller han kan trille ham hen over en stor gymnastikbold, hvis I har en sådan. Jo bedre jeres drengs motorik er, jo mindre frustreret vil han på sigt være, fordi han stille og roligt bliver bedre til at flytte på sig og netop få kroppen til at gøre, som han gerne vil, hvilket naturligt vil være mere tilfredsstillende og mindre frustrerende for ham :)

---

---

---

Han vil i denne alder også have stor glæde af at øve lyde og træne sprog. Jeres dreng vil stille og roligt udvide sin pludren og måske også begynde at skrige højt og komme med høje hvin. Han afprøver sin stemmes styrke, øver sig også i at bruge stemmen til at få opmærksomhed og bliver naturligt mere og mere bevist om, at han via sin stemme kan få kontakt til jer.

Han øver dybe svælglyde, begynder at brumme mere og sige mere rallende lyde, som ligger dybt nede i halsen. Han øver også læbelyde, hvor han blæser luft ud mellem lægerne og siger "bbrr" eller "pprr". Og det kan sagtens være at nogle af hans gråd og frustrationslyde også handler om at afprøve stemmen og stemmens effekt. Derfor er det super godt, hvis I kan motivere ham til at bruge sin stemme mere og mere og nogle gange dreje hans frustrerede lyde over til noget, som I måske synes er lidt sjovere at høre på: "sikke du kan sige, kan du også sige pprr-pprr" eller lignende :)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt ide om, hvad der kan spille ind hos jer, - og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke - også med dit speciale!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---