Annonce

Annonce

Brev:

Baby sover for korte lure


22. marts 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Baby sover for korte lure

Kære Helen,

Tak for svar på mine to sidste breve – det var gode råd, som jeg kan bruge til begge mine piger 😊

Nu har jeg den udfordring, at min yngste datter på nu 4 måneder, pludselig er stoppet med at sove gode/lange lure om dagen. Det begyndte faktisk for 1-1½ måneds tid siden – inden da havde hun en ret fast rytme med at sove flere timer om formiddagen og så nogle lidt kortere lure senere på dagen/starten af aftenen.

Hun vågner stadig ca. kl 8 om morgenen og plejer så at blive træt efter en time eller halvanden – hun bliver ammet i søvn (hvilket kun kan lade sig gøre, hvis hun enten bliver skærmet lidt af for indtryk ved hjælp af hætten i hendes sovedragt eller en stofble, nogle gange må jeg gå rundt og vugge hende i armene imens) og lægges så uden for i barnevogn. Herefter sover hun mellem 20 og 45 min (max en time på gode dage!) og må så ind og ammes i søvn igen, hvis det altså er muligt. Dette fortsætter så egentlig på den måde hele dagen, men selvfølgelig med flere timer indimellem hvor hun er vågen og hvor vi så kan lege/pludre/synge osv. Derfor har jeg egentlig ikke længere overblik over hvor mange lure hun får i løbet af dagen, eller hvor mange timer hun sammenlagt sover – men det virker af for få.

I disse uger, hvor storesøster på 3 år også er hjemme fra børnehaven, er det selvfølgelig frustrerende, at meget af dagen går med at tage baby ind og ud fra barnevognen konstant, og hele tiden skulle forsøge at holde ro omkring hende og amme hende i søvn…Og jeg kan derfor kun lave ret korte aktiviteter med storesøster i løbet af dagen, hvilket ærgrer mig lidt.

I et svar på et af mine tidligere breve, som omhandlede uro sent på eftermiddagen/start aften, anbefalede du at jeg til den sene lur (17.30-18.30) gik ind i soveværelset, hvor der kunne være ro og mørke (mens storesøster og far så leger i stuen imens), og dette har vi gjort siden, og det fungerer fint! I den times tid, hun sover der, ligger hun dog hele tiden i mine arme og ammes indimellem.

Typisk bliver hun så træt igen omkring kl 20, og der går vi igen ind i soveværelset, hvor hun bliver ammet i søvn og derefter lagt i en babynest, der ...


Annonce

... ligger i tremmesengen – igen vågner hun efter kort tid (eller lige når jeg lægger hende over i nesten), og så fortsætter amningerne løbende, indtil hun sover helt tungt omkring kl 22. Resten af natten er som regel problemfri med flere timers søvn i træk og med måske en enkelt amning eller to i løbet af natten.

Jeg er i tvivl om de korte lure om dagen skyldes, at hun bliver ammet i søvn og lagt i barnevogn og derfor skal ammes igen når hun vågner? Eller om det er den naturlige opvågning der sker efter kort tids søvn, og hun så ikke selv kan falde i søvn igen? Eller om hun mon ikke bliver mæt nok og derfor vågner hurtigt (kan det i så fald være en idé at supplere med en flaske inden sovetid i løbet af dagen og om aftenen?)? Eller er det mon pga. det 5-uger lange tigerspring, som hun burde være halvvejs igennem nu? ...Eller noget helt andet?

Jeg har forsøgt at amme og så lægge hende vågen i barnevognen og gå en tur, men hun bliver som regel meget utilfreds/ked af det og falder måske først i søvn efter en halv time, mens vi går – og så vågner hun kort tid efter jeg har stillet barnevognen igen…Det er i øvrigt på samme måde når vi skal køre bil (som vel ellers plejer at gøre babyer lidt døsige…)

Hvis hun sidder i bæresele, mens vi går tur, bliver hun også ked af det på et tidspunkt, inden hun så falder i søvn, men også her vågner hun hurtigt igen.

Hun vil ikke bruge sut, så det er desværre ikke rigtigt en mulighed (men er dog villig til at give det et forsøg igen, hvis du eventuelt har gode råd til at vænne en baby på 4 mdr til at bruge sut?)

Jeg er ved at løbe tør for idéer til hvad jeg kan gøre, så måske kan du hjælpe? Jeg vil jo også gerne lære hende at falde til ro efter en amning, men når jeg lægger hende i barnevogn/babynest hvor hun stadig er lidt vågen/døsig, vågner hun helt op og spjætter rundt med arme og ben og bliver enten ked af det, eller virker pludselig helt frisk og vil op igen! Har forsøgt at lægge hænderne roligt på hende, ae hende, synge for hende osv, men det virker ikke rigtigt (måske skal jeg fortsætte i længere tid med det før jeg giver op??)

Håber du har lidt input 😊

Med venlig hilsen
L.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby 5 måneder - mad og søvn

Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....

Læs hele brevet og Helens svar


24. januar 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnens matematik

Kære Helen Vores datter er nu næsten 4 måneder gammel, og jeg oplever, at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce