Svar: 5 måneder - urolig søvn
Kære Mie
Tak for dit brev :) Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)
Det lyder rigtig fint med to lure dagligt. Jeres datter sover en fin formiddagslur på mellem ½-1.5 time og derefter en ret lang middagslur, ofte mellem 2.5-3.5 time, og det er derfor helt naturligt, at hun ikke kan sove 3. lur. Det lyder også meget fint med en nattesøvn, som derfor varer fra ca 19/20 til 06.
Er I begyndt med lidt skemad? Det kan være med til at skabe lidt rytme og overblik over dagen, og det vil være rigtig fint, at hun får lidt mad i hånden f.eks. lidt agurk eller lignende, som hun stille og roligt selv kan begynde at sidde og sutte på. Det kan være med til at stimulere hende mundmotorisk, men det vil også give hende lidt at koncentrere sig om og fokusere på - og så er det med til at lære hende rent fysisk at samle sine hænder og bruge sine hænder mere og mere bevidst, så hun ikke "flagrer" så meget :)
Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres datter får flaske, og børn som ernæres med modermælkserstatning kan godt være mere sultne og derfor vise tidligere tegn på behov for lidt grød og mos. Hendes "dårlige humør" kan også være udtryk for, at hun har behov for mere mad og måske begynder at have behov for noget andet end mælk...:)
Du fortæller, at hun sover urolig let og sjældent sover dybt og tungt... Det er faktisk helt normalt, at babyer og børn sover meget let - faktisk er 50% procent af deres søvn, det der kaldes REM-søvn, hvor du kan se, at der er kraftige øjenbevægelser og hjerneaktivitet. Det er også derfor, at små børn ofte vækkes meget let, og man derfor nogle gange er nødt til at stå parat og hjælpe barnet videre i søvnen, så luren kommer til at vare lidt længere... jeres datter lyder dog til at være ret god til dette med de lange søvnstræk hun tager, så det er super godt :)
Det er altså ikke dårligt for hende at sove som hun gør, men helt normalt for hendes alder og samlet set, så lyder det som om, at hun får den mængde søvn, som hun har behov for :)
Det er vigtigt, at du begynder at se hendes døgn inddelt i vågne, aktive perioder og perioder, hvor hun hjælpes til at koble fra og falde i søvn. Det betyder, at hun skal aktiveres rigtig godt både motorisk og mentalt, når hun er vågen - og det vil naturligt også spille ind på hendes humør. For hun nærmer sig stille og roligt 6 måneders alderen og det betyder, at hun godt kan være lidt svær at stille tilpas.
Hun begynder at kunne bruge sig selv mere bevidst motorisk. Hun begynder at trille, dreje om sin egen akse, forsøger at få fat i legetøj, forsøger at komme det i munden, slår bevidst ud efter ting i sit aktivitetsstativ osv. Det er vigtigt, at hun lægges på maven så meget som muligt, og når hun ligger der skal hun øve sig i at komme op i strakt arm og løfte sig højt, bruge sin styrke. Når hun ligger på ryggen skal hun have øje på sine tæer, tage fat i sine fødder, trille derfra om på siden og videre om på maven.. og det er vigtigt, at du hjælper hende med dette. Nogle gange bliver hun naturligt i dårligt humør, fordi det stadig er svært for hende og derfor frustrerende og så må du hjælpe hende lidt på vej :)
Hun kan også hurtigt blive træt af ting, legetøj, bestemte lege.. der skal nyt til, nye oplevelser, nye stimuli og det stiller ekstra krav til dig om at finde på. Det kan godt føles som om, at du gir og gir hele dagen - og uanset hvad du gør, så virker hun utilfreds og som om at intet rigtigt er godt nok. Det er dog stadig normalt og hører alderen til og jo mere stimuleret hun bliver, jo stærkere hun bliver motorisk, jo mere vil tiden arbejde for jer og jo flere ting vil I kunne gøre sammen... :)
Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at jeres datter er set af flere behandlere - har nogen af disse talt med jer om sanseintegration? Når børn oplever verden, når børn lærer, så er alle deres sanser i brug - høresansen, følesansen, smagssansen, lugtesansen, synssansen. Og nogle børn har lidt problemer med deres sanseintegration, og det kan vise sig på lidt forskellig måde.
Følesansen er det der også kaldes den taktile sans, og hvis barnet har en meget sensitiv taktil sans, så vil barnet f.eks. ikke bryde sig om at blive vasket, eller kan ...
... ikke lide at have mad på fingrene... De kan også have svært ved berøring, svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt, svært ved at putte sig ind til deres forældre... og de kan have svært ved at fornemme deres krop, og derfor opleves til hele tiden at være i bevægelse. Deres arme og ben kører hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro...
Jeres datter er stadig så lille, at det er for tidligt at sige, om noget sådan gør sig gældende hos hende, men du kan godt lave nogle øvelser med hende, som hjælper hende med at slappe af i kroppen og finde bedre fysisk ro. Du fortæller, at du ofte giver hende massage og leger bevægelseslege med hende og det er super godt. Det er netop godt med babymassage, trykmassage og lignende. Der er også ergoterapeuter som har specialiseret sig i børn med sanseintegrationsproblemer og som kan instruerer jer i at lave et specielt børsteprogram, hvis det viser sig nødvendigt...
Det kan dog hos jer sagtens være alder og udvikling som spiller ind, og som giver lidt ekstra udfordringer lige nu...:)
Du fortæller, at jeres datter sover mellem jer forældre i dobbeltsengen.. og det er imod sundhedsstyrelsens retningslinjer og forebyggelse af vuggedød. Det vil derfor være rigtig godt, hvis I kan putte hende i egen seng, så hun vænnes til at sove der - og det vil sandsynligvis også kunne give dig lidt større ro om natten. Når hun bliver 6 måneder, vil det være en overvejelse værd, om hun skal flytte på eget værelse, da det godt kunne lyde som om, at I måske vækker hinanden og forstyrrer hinanden for meget om natten..:)
Du kan overveje, om hun vil have glæde af at sove i en sovepose, som kan hjælpe hende med at holde fysisk sammen på sig selv, så hun ikke kan ligge og flagre så meget med armene og sparke så meget med benene.. nogle børn har glæde af en tyngdedyne eller tyngdetæppe eller en kugledyne, som I har forsøgt uden held... men det kan godt være, at hun bliver irriteret over dette, fordi hun netop har en alder nu, hvor hun naturligt har brug for at kunne sparke dynen af, brug for at kunne trille lidt omkring, finde en rar stilling at ligge i om natten og naturligt skifte stilling flere gange undervejs i sin søvn... Så hvis hun har en følelse af at blive "holdt" for meget, så kan det faktisk gøre det værre...
Det er rigtig godt, at I har fået hende undersøgt flere gange, netop for at udelukke, at hendes uro skyldes noget fysiologisk. Det er vigtigt at sikre sig, at hun ikke har smerter eller på nogen måde føler ubehag, men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer...
Jeg vil sende dig en ny plan for dagen, som jeg tænker, det kan se ud nu:
Tidlig morgen 06: Flaske og dagen begynder stille og roligt...
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grød, max ½ dl. og vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, får lidt babymassage og hjælpes med at finde ro i kroppen...
Flaske og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger naturligt af formiddagslurens længde, men det er meget fint, at hun ofte sover 2-5-3.5 time til middag :) Det må hun gerne og hvis hun gør det, er det naturligt, at hun springer dagens 3. lur over
Eftermiddag: Flaske
Springer ofte dagens 3. lur over pga den lange middagslur
Aften 17.30-18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, max ½ dl. og vand af kop. Dette måltid introduceres først, når grøden til frokost fungerer.
Flaske og puttes til natten 19-20
Sen aften 22-23: Drømmeflaske
Midt nat 03: Flaske og sover videre...
Når børn får flaske, har de også nogle gange en rytme, hvor de får flaske omkring kl 19.30 sover et længere søvnstræk og får flaske igen kl 01/02, sover videre her indtil ca kl 06.. og en sådan rytme må hun gerne have, det betyder så, at hun får en flaske mindre, men det er helt i orden :)
Jeg håber, at mine tanker kan give lidt idé om, hvad der måske spiller ind hos jer, og jeg håber at ovenstående dagsplan også kan hjælpe jer lidt videre :) Jeg kan godt forstå, du synes det er hårdt, men det lyder som om, at du gør det rigtig godt, og at du er meget opmærksom på hende - hun har en god mor :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor