Svar: Sover sent - 8 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev, og hvor dejligt at høre, at det er gået så fint med at putte lillebror i egen seng. Det lyder også som om, at I er kommet væk fra afhængigheden af brystet, og det er super godt. Hold endelig fast i den gode gænge!
Jeres dreng har en sen søvnrytme - han sover sent hele dagen igennem og går sent i seng om aftenen.. Og han trives egentlig fint med denne rytme, men jeg forstår godt, at du ikke trives med det, og det er helt okay, at du nu vil forsøge at ændre på hans rytme, så han kan begynde at sove omkring kl 20 i stedet for først kl 22-23...
Med den alder han har, vil det være rigtig godt med en rytme, hvor han sover to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur. Det er for tidligt at nøjes med kun en lur dagligt, og det vil jeg ikke anbefale. De fleste børn kan først nøjes med en lidt længere middagslur, når de er mellem 12-18 måneder, så der er ca ½ års tid til, at dette bliver aktuelt for jer... Det er sandsynligvis også derfor, at du oplever, at jeres dreng vågner efter en time eller to de gange, hvor du har forsøgt med en lidt længere lur og puttet ham kl 20... fordi det så er dagens anden lur, som han tager på dette tidspunkt, og det fungerer naturligt heller ikke.
Det er hans stå op tidspunkt, som sætter rytmen for resten af dagen. Han vågner ofte af sig selv omkring kl 07, og det er egentlig meget fint i forhold til en rytme, som ikke ligger alt for sent - men du skal være meget opmærksom på, om han nogle gange først vågner 7.30-8, for så vil det naturligt blive svært at holde rytmen, og du risikerer at dagen skrider for jer.
Jeg vil derfor anbefale dig, at du vækker ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv. Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes, men du kan godt forsvare at vække ham om morgenen, når han har sovet nogle sammenhængende nattetimer - og fordi du på den måde skaber en rytme, som sikrer ham den mængde søvn, som han naturligt har behov for, men på tidspunkter, som er mere hensigtsmæssige for hele familien.
Du skriver, at han ofte først kan sove efter ca. 4 timers vågenhed, og det er ret lang tid.. Hvis du vækker ham om morgenen, er det derfor vigtigt at tage hensyn til dett. Det betyder, at hans formiddagslur kan komme til at ligge ret sent og derfor meget let bliver til en middagslur i stedet - og så er rytmen sen igen. Du skal derfor forsøge at finde det stå op tidspunkt, som kan passe og samtidig give plads til både en formiddagslur og en middagslur. Når det så er sagt, så kan det godt tænkes, at det at du begynder at vække ham vil gøre, at han faktisk kan puttes efter måske 3 timers vågen hed, så hvis han f.eks. kommer op kl 6.30-7, så vil han måske kunne blive puttet til formiddagslur omkring kl 9.30 - og det vil kunne fungere godt, også for resten af dagen.
En dagsplan kunne derfor se således ud:
Hvis han ikke vågner af sig selv, så vækker du ham kærligt og omsorgsfuldt omkring kl 6.30-07, så dagen starter der...
Morgen 7-7.30: ...
... Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur - måske ca kl 9.30 til senest kl. 10 - han skal ikke ammes før denne lur, men i stedet tilbydes mellemmåltidet. Sæt ham i barnevognen og tril ham en tur og læg ham først ned, når han tydeligt virker parat til at sove. Han må gerne sidde og sutte på lidt frugbåde, agurk eller lignende hvis han virker til at have brug for noget i munden...
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk som nu. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur - måske kl ca. 14 - afhængig af, hvornår han er stået op af sin formiddagslur og må meget gerne sove sin længste lur her.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos og vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta... Der skal være små hapsere, større grøntsager til hånden og også stadig mos som gives med ske. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tilbydes en godnatgrød ca 19.30, vand af kop. Og får derefter børstet tænder.
Ammes og puttes til natten ca kl 20...
Sen aften 23-24: Drømmeamning og skal herefter nu lære at sove uden yderligere bryst til næste morgen, hvor dagen starter med morgengrød.
Det er naturligt, at han vågner om natten - det skyldes alder og udvikling, da han lige nu går igennem separationsfasen, og det er en rigtig svær periode. Derfor er det rigtig godt, at du forsøger at hjælpe ham med stillingskift, beroligende hænder, nærhed osv. så han kan mærke, at du er der - og igen og igen forsøger at få ham videre i søvnen i sin seng. Det er på sammem måde rigtig godt, at du er opmærksom på, at han ikke skal falde i søvn i din favn og med dit bryst i munden, men skal lære at forbinde sin seng med stedet, hvor han sover.
Det at du ikke længere skal amme ham før formiddagsluren vil også være med til at adskille bryst og søvn og du må som sagt meget gerne hjælpe ham med at koble fra og finde ro ved at sætte ham i barnevognen og trille ham en tur. Du skriver, at han er begyndt at sove i barnevognen - og det må du netop meget gerne udnyttet til formiddagsluren :)
Og ja - det kan nogle gange være en idé at far tager over om natten, så du efter drømmeamningen omkring midnat sover et andet sted og far hjælper lillebror med at finde roen og komme videre i søvnen - uden mors bryst. Når det så er sagt, så er det lig end også en rigtig svær alder og periode og hvis jeres dreng bliver helt ulykkelig og kun har brug for en kortvarig amning for at finde ro, så skal du naturligvis ikke nægte ham dette.
Jeg håber, at du via ovenstående dagsplan har lidt ide om, hvordan en rytme kan skrues sammen, så det fungerer for jer alle og så lillebrors søvnbehov stadig bliver rigtig fint dækket :)
Rigtig meget held og lykke med det projekt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.