Annonce

Annonce

Svar: Mad, søvn & trivsel


9. marts 2020

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse - og alle dine tanker :)

Du gør det rigtig godt - der er ingen tvivl om, at det er svært og du skal ikke gå rundt med en følelse af, at du gør alt helt fokert eller ikke kan aflæse din søn godt nok!

Som du selv er inde på, så spiller alder og udvikling naturligt ind. Og det kan sagtens tænkes, at jeres dreng er godt på vej i separationsfasen, og det påvirker naturligt hans humør og overskud. Det hører med til denne alder, at han kan blive dybt frustreret, hvis han f.eks. ikke kan se dig, og du går på toilettet uden at tage ham med. Det hører også med at vise mere temperament og selvstændighed, og at han f.eks. begynder at protestere mod at blive lagt ned - vil ikke ligge ned i barnevognen, men vil sidde op, eller vil ikke ligge på puslepuden, når bleen skal skiftes, men vender og drejer, sparker osv. Eller han bliver sur over, at du giver ham hue på eller lignende.. han vil ikke have det, den skal af... Han kan også blive frustreret over, at han forsøger at få fat i noget legetøj, men ikke kan nå et eller måske kommer baglæns i stedet for fremad...

Når det så er sagt, så tænker jeg dog også, at der er en sammenhæng mellem hans indtag af mad og hans humør. Du fortæller, at han spiser både grød og grøntsagsmos, men det skal være uden bid og helt cremet i konsistensen... Og han spiser f.eks. ingen former for kød eller fisk uanset hvor finthakket det er.

Det er vigtigt, at han spiser varieret og sundt - maden vi indtager er med til at holde vores blodsukker og dermed vores humør stabilt. Derudover er Serotonin et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi spiser f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og mange forskellige grøntsager. Da jeres dreng ikke spiser ret mange af disse fødevarer, så vil det højst sandsynligt spille ind på både hans humør og hans søvn - og som du selv så fint skriver "søvn og mad hænger jo ofte lidt sammen".

Det er godt, at han er glad for grød. Det er rigtig godt, at du starter dagen med morgengrød, og du må meget gerne begynde at give ham lidt grovere grødtyper. Det er rigtig fint med havregrød, det kan også være flerkornsgrød. Grød med gryn og flager kan få ham til gradvist at vænne sig til mad med mere bid. Hvis du køber færdige grødprodukter til ham, vil det være rigtig godt, at du blander dette med hjemmelavet, netop for gradvist at vænne ham til at maden godt kan have lidt mere tyggemodstand.

Han skal tilbydes kød og fisk hver dag - og igen må du gradvist vænne ham til det. Det betyder, at du skal give ham den grøntsagsmos, som han normalt er glad for - cremet som den plejer at være - og så kun tilsætte en tsk hakket kød eller fisk. Altså ganske lidt i starten, og gradvist så mere og mere.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan adskille maden på den måde, at det du giver ham med en ske, kan han fint og uden problemer synke - det kræver ikke at han skal tygge det eller bearbejde det ekstra. Og ved siden af dette, så skal han også tilbydes små bidder, som skal placeres rigtigt i munden og arbejdes mere med. Det kan være små bidder af indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), lidt blød bolle med lidt smør eller lignende - som du giver ham i munden med fingrene til at begynde med. Så han ved og lærer, at det han tilbydes med en ske, kan han synke, men det han tilbydes med dine fingre, skal han arbejde lidt mere med.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan give ham mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på og øve sig på. Øvelse gør mester, og jo mere forskelligt du kan tilbyde ham i smag og konsistens, jo bedre vil det være. Du kan lave ristede rugbrødsbjælker, give ham en tvebak, en brødskorpe, kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåde eller rodfrugter bagt i ovnen. Han må også gerne få godt kogte pastaskruer eller godt kogte "møllehjul", som kan kan sidde med selv og sutte og tygge på, ligesom du med fordel også kan komme lidt kogte ris i hans grøntsagsmos, for at give mosen lidt mere bid på denne måde...

Du skal bestemt forsætte med alt det, som du allerede gør - og meget gerne starte med lidt mad i hånden, imens du gør skemaden klar og så følge efter med skemaden. Det er også rigtig godt, at du varierer mellem hjemmelavet og færdiglavet mad - prøv med mad fra glas, som passer til børn fra 6 måneder. Det indeholder kød/fisk osv. men kræver ikke så meget tyggemodstand, som maden til børn på 8 ...


Annonce

... måneder...

Derudover, så vil det være rigtig godt, hvis du kan flytte på hans flasker. Jeg tænker, at der er en risiko for, at hans flasker påvirker hans appetit - så når han ikke spiser ret meget mos kl 12-13, så er det måske fordi han har fået flaske kl 11... Og når appetitten ikke er stor om aftenen kl 18, så er det sandsynligvis fordi han har fået flaske kl 17... Det er vigtigt at finde balancen mellem skemad og flaske hele dagen igennem for at sikre, at han ikke behøver søge flasken ekstra om natten - fordi han reelt er sulten...

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Vågner og dagen begynder ca. 06.30-07...

Morgen 7-7.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med havregrød og vand af kop. Hvis havregrøden er færdiglavet blandes med hjemmelavet, så grøden gradvist får mere bid.

Formiddag 9: Tilbydes små bitte bidder af en blød bolle med smør og frugtmos - f.eks. sveskemos eller anden mos. Vand af kop.

Puttes til dagens første lur... sover måske kun 30-40 minutter, som nu :)

Frokost 10.30-11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, tvebak, ærte/majspuf eller lignende i hånden at gumle på selv, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas - og det er fint at kød og fisk lige nu kun udgør en meget lille del af mosen, og så gradvist øge dette. Må også meget gerne tilbydes små rugbrødshapsere og små bitte bider af indmaden af en frikadelle, lidt makrel i tomat eller lignende. Vand af kop.

Flaske og puttes til lur ca. 12-13 som nu - afhængig af, hvornår han er stået op af sin formiddagslur. Det er rigtig fint, at du her triller tur med barnevognen og på den måde anerkender hans lyst til at opleve og mærke verden - og så lægger ham ned, når han virker parat.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 15: Tilbydes igen lidt frisk blød frugt i hånden, og små bidder af en bolle med smør eller lignende. Kan når han bliver 9 måneder tilbydes 50 ml tykmælk med lidt revet frugt. Du kan også lige nu købe lidt Semper Smoothie Yoghurt, der er tilpasset børn fra 6 måneder.

Puttes til dagens 3. lur som han ofte tager i slyngevuggen. Han har naturligt stadig brug for denne lur, da hans øvrige lure ikke er ret lange, og han må meget gerne sove tre lure dagligt :)

Aften 17.30: Lige nu fuldkornsgrød med frugtmos - men fremadrettet vil det være rigtig godt, at han tilbydes jeres mad om aftenen. Det er vigtigt, at han tilbydes forskellige grøntsager, kød, fisk, ris, pasta osv. Det er helt okay, hvis han om aftenen har svært ved at kapere mad med tyggemodstand, men prøv med forskellige risretter, godt kogte pastaretter osv. Tag udgangspunkt i de fødevarer, som I også selv skal spise og server det i en konsistens og mængde, som I tænker, at han kan kapere - lidt er bedre end ingenting...

Flaske og puttes til natten kl ca 19 som nu - og det vil være rigtig godt, at han netop tilbydes flaske, før han skal sove her...

Sen aften 23: Flaske og sover videre

Hvis han vågner og søger flasken om natten, så er det helt okay, at du giver ham en lille flaske her, hvis det får ham til at falde til ro og sove videre.. men prøv at holde mængden lidt nede, så han hen af vejen kan undvære denne flaske. Det er fint, hvis han kan nøjes med 75 ml i stedet for 150 ml her. Da hans flasker generelt ikke er ret store, så er det okay, hvis han har brug for 4 små flasker. Det er dog som sagt vigtigt, at flaskerne ligger efter skemaden og ikke før - og det vil være rigtig godt, at han får flaske før middagsluren, og før han puttes om aftenen.

Det er en god idé, hvis grød ikke udgør mere end 2 af dagens måltider. Da han også skal tilbydes brød, så kommer netop brød/grød og dermed gryn til at fylde ret meget. Derfor er det vigtigt, at han så vidt muligt tilbydes grøntsager, kød og fisk, så hans indtag varieres så meget som muligt - når det så er sagt, så er det vigtigste lige nu naturligvis at han spiser og får mad :)

Det lyder helt okay med de ca 13.5 times søvn i døgnet. Det gennemsnitlige søvnbehov for børn i jeres drengs alder er 14-14.5 time og når der er tale om et gennemsnit, så betyder det jo, at nogle børn sover lidt mindre og andre lidt mere. Jeres dreng hører til dem, som sover lidt mindre og det må han gerne. Det er rigtig fint, at du bibeholder de 3 lure dagligt så han får de afbræk som søvnen naturligt giver ham. Og det er dejligt, at han altid vågner smilende op og bliver glad for at se dig :)

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, og at det giver lidt idéer og input til, hvad du kan ændre, og hvad der spiller ind hos jer :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce