Brev:
Frustration fører til slåen, sparken, biden etc.
Kære Helen.
Jeg skriver til dig vedrørende min søn på 3 ½ år, som generelt er en rigtig kærlig og glad dreng med masser af energi og gåpåmod. Han er samtidig en meget følsom dreng med en meget stærk retfærdighedssans både på andres og egne vegne.
Retfærdighedssansen kommer som oftest til udtryk som frustration, hvis han har følt sig uretfærdigt behandlet (nogle gange er det ting som at et andet barn i boernehaven har taget hans legetøj, at man har en anden mening end ham, at han ikke "kommer først", ikke vil lege den samme leg som ham, osv..) Med andre ord, ting der som regel falder i "skidt pyt" kategorien for os voksne, men som for ham handler om liv eller død.
Problemet er, at det er saa stor en frustration for ham, at hans tendens til at slå, skubbe, bide og sparke (den har været der nogle måneder allerede) er taget voldsomt til i løbet af de sidste tre ugers tid, både herhjemme og i boernehaven. Vi goer hvad vi kan for at give ham alternative måder at komme af med sin vrede og frustration paa, men naar toget først kører er det så svært at komme tilbage fra. I denne uge har han haft saa mange konfrontationer med de andre børn i boernehaven, at pædagogerne måtte "tage en pause" sammen med ham væk fra de andre børn.
Jeg skal lige tilføje, at vi bor i USA, hvor der er en tendens til at reagere ret hurtigt overfor denne opførsel i skolesammenhæng; noget der bekymrer mig en del, fordi jeg er bange for, at det hurtigt kan blive en selvforstærkende spiral for ham. Jo mere fokus den opførsel får, jo værre har det vel en tendens til at blive. Vi er meget bevidste om at fortaelle ham paa en fast maade, naar han slaar, at det maa han absolut ikke, og nogle gange virker det, men de fleste gange bliver det vaerre, og nogle gange reagerer han ved at grine eller loebe efter os og forsoege at slaa eller bide, hvor vi simpelthen fysisk maa holde ham tilbage. Det kan vaere svaert at bevare roen og overblikket i de situationer.
Jeg har proevet at finde ud af, om der kan vaere nogle aendringer i hans hverdag, som kan goere, at det pludselig er taget til, men det synes jeg ikke, at der er. Generelt maa jeg dog indroemme, at min mand og jeg ikke altid er hundrede procent enige om, hvor graenserne skal gaa, og det spiller jo nok helt sikkert en rolle. Generelt, har min mand en tendens til at lade ham goere meget mere, end jeg goer.
En anden ting, der skete for nylig var, at han blev holdt udenfor af to andre boern, da vi var sammen med vores venner. Det var et uheldigt trekloever, og han havde hele aftenen svaert ...
... ved at komme ind i legen. Dette resulterede sidst paa aftenen i, at han begyndte at skubbe de andre to boern. Det er jo ikke svaert at forstaa hans frustration, men vi proevede at snakke med ham om det hjem i bilen, hvor han sagde, at han var ked af det, fordi de andre to loeb vaek fra ham hele tiden.
Mandagen efter i boernehaven var foerste rigtig problematiske dag, saa maaske man kan forestille sig, at den sorg er blevet haengende, og at han pludselig fik et meget stort behov for at etablere sit ego/blive accepteret? Men hvordan hjaelper vi ham videre derfra? Er der noget vi som foraeldre kan goere/sige for at goere det lettere for ham at komme ind i legen, eller er det desvaerre bar en af de ting han skal laere paa den "haarde" maade? I hvor stor udstraekning er det i det hele taget en god ide at snakke med ham "generelt" om tingene? Er det stadig bedst at vente til der er en situation, foer vi tager problemet op? Er det for eksempel en daarlig ide at "forberede" ham om morgenen paa, hvad han kan goere, hvis han bliver ked af det i boernehaven? Eller er det bare at "skabe" en situation paa forhaand?
Vi er i det hele taget ikke helt sikre paa, at boernehaven er det rigtige sted for ham at vaere. Der er for mange boern og for faa voksne, og maaske lidt for mange situationer, hvor der ikke bliver grebet ind i tide, og hvor graenserne for hvad man maa og ikke maa flyder lidt rigeligt. Maaske han ikke foeler sig taget godt nok af? Jeg ved godt dette naturligvis er i hans underbevidsthed. Jeg har ogsaa vaeret igennem, om vi mon ikke giver ham nok opmaerksomhed herhjemme, men det synes jeg jo at vi goer. Nogle gange er jeg endda bange for, at det er os, der har skabt hans ekstreme behov for altid at vaere foerst, altid have ret, osv. fordi vi tilpasser os for meget. Hvis det er tilfaeldet, kunne du saa maaske have nogle ideer til, hvordan vi stille og roligt kunne faa rettet op paa det i hverdagen?
Er denne opfoersel i det hele taget normal for en dreng i denne alder, og er det noget han bare stille og roligt vokser fra, eller er det noget vi skal vaere meget opmaerksomme paa hvordan vi haandterer? Jeg synes det er vanskeligt at finde en balance mellem at fokusere paa problemet og samtidig ikke overfokusere. Jeg haaber du har tid til at give os et par tips til, hvordan vi hjaelper ham videre herfra.
Tusind, tusind tak for din tid - jeg har vist stillet frygteligt mange spoergsmaal, men haaber du kan kaste lidt lys over tingene :) Jeg glaeder mig meget til at hoere tilbage fra dig!
Mange venlige hilsener,
K.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.