Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til at sove - 14 mdr.


29. februar 2020

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng og jeres putteritual - og velkommen til:) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig.

Børn kan have forskellige typer søvnproblemer, og jeres dreng har det, som kaldes et søvnassociationsproblem. Søvnassociationer er de rutiner og ritualer, som vi har i forbindelse med at skulle finde roen og overgive os til søvnen - og der er gode og mindre gode søvnassociationer...

Gode søvnassociationer er f.eks.:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Mindre gode søvnassociationer er f.eks:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Når søvnassociationer er gode, så er det fordi de lærer barnet at falde i søvn selv. Jeres dreng lærer at sove i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør jeres dreng afhængig af jer (dig).

Det er helt naturligt, at søvnassociationer skal ændre sig i takt med, at barnet bliver ældre. Det der starter som en god og naturlig søvnassociation - f.eks. at få en flaske og finde ro og falde i søvn i mors favn - kan ændre sig til at blive uhensigtsmæssigt - og det er det, som er sket hos jer.

Jeres dreng er afhængig af sin flaske og afhængig af din favn for at kunne sove. Han falder i søvn i dine arme og først, når han sover helt, så flytter du ham over i egen seng. Nogle gange vågner han ved dette skift, og du er så nødt til at tage ham op, sidde med ham i armene igen, før du atter kan flytte ham tilbage.. og så sover han et par timer og omkring midnat, har han så brug for at komme over i din seng, ligge tæt med dig, for at kunne sove videre.

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange hver nat - vi vender os, trækker dynen lidt op, sparker dynen af igen, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Vi har på den måde mange små opvågninger og her registrerer vi, at alt er, som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt videre, hvis det ikke er det, så kan vi ikke sove videre - før alt igen er, som da vi faldt i søvn.

Det svarer lidt til, at du falder i søvn ved siden af din kæreste om aftenen og i løbet af natten, vil du putte dig ind til ham, men oplever, at han er væk, at hans side af sengen er tom.. du vil her ofte ikke kunne sove videre, men vil vågne mere og mere op, begynde at lytte efter, om du kan høre ham - måske er han bare gået på toilettet.... og du vil stille og roligt begynde at sætte dig op, måske kalde på ham, gå ud og lede efter ham, fordi han naturligt skal være der, det er forkert, hvis han pludselig forsvinder om natten. Og i princippet er det sådan din dreng har det - han falder i søvn i din favn og forstår ikke, hvorfor du pludselig forsvinder. Derfor vågner han igen og igen og søger dig - og sover først videre, når han atter er tilbage i dine arme, når han atter ligger tæt med dig.

Derfor er det vigtigt, at han lærer at falde i søvn i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Sengen skal være hans nye søvnassociation. Det er her en fordel, at han får flaske, fordi den kan gives i sengen - og selvom han stille og roligt også skal vænnes fra flasken, så kan det altså lige nu være en fordel at bibeholde den. Det vil sige, at når han skal puttes, så putter du ham i seng og giver ham flasken imens han ligger der - så han ikke længere falder i søvn i dine arme og ikke længere oplever et skift fra din favn og ned hvor han skal sove, men får lov til at falde i søvn og sove, hvor han ligger.

Det er dog meget vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken i munden. Han skal helst nå dertil, hvor han drikker sin mælk, slipper flasken, smiler til dig, triller om på siden og sover... Det er rigtig godt, hvis du i forbindelse med dette kan kærtegne ham på en bestemt måde, putte ham med en putteklud, sovebamse eller lignende, sige små beroligende ord, så dette stille og roligt kan tage over, når flasken skal trappes ud.

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de ...


Annonce

... bevidst begynder at kunne bruge en puttebamse, soveklud osv. Derfor er det rigtig fint, at du forsøger at introducere retten nu. Det er vigtigt at bruge den hele dagen, og han skal have den med i dagpleje. Den skal følge ham som en fast ven, være med i bilen, i barnevognen, bruges når I sidder og putter og krammer, når han er ked af det, når han er træt.. bare være der, følge med, så den stille og roligt kommer til at fylde mere og mere.

Det vil også være rigtig godt, hvis du om aftenen kan indføre et bad og en efterfølgende godnatgrød. Det betyder, at han skal puttes senere, end han bliver lige nu - når han nogle gange bruger 1 time på at falde i søvn, så er det sandsynligvis fordi han er puttet for tidligt. Samtidig er det vigtigt, at han er fysisk og mentalt træt og parat til at sove og her hjælper et bad og en efterfølgende grød.

Mit forslag til en aftenrytme ser derfor således ud:

Aften 18: Aftensmad, spiser familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Frikadellen kan spises i stykker, og kartofler og sovs moses med gaffel... Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov, får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød f.eks. kl 19.15, vand eller letmælk af kop og får derefter børstet tænder.

Puttes i seng kl. ca. 19.30 og får lige nu sin flaske, imens han ligger i sengen (elever gerne hovedgærdet lidt), får en puttebamse/putteklud, og du er der stadig, beroliger med dine hænder, kærtegn, synger en bestemt godnatsang osv. så han på den måde lulles ind i søvnen, der hvor du ønsker, at han skal sove - men hvor du naturligt stadig giver ham den nærhed, som han har behov for :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du skal altså ikke gå fra ham, men stadig være der for ham samtidig med at du lærer ham, at han godt kan falde i søvn i sin seng og uden at han behøver være i din favn. Når han vågner i løbet af aftenen eller i løbet af natten, så er det vigtigt, at du forsøger at hjælpe ham videre i søvnen i egen seng - igen bruger samme kærtegn, beroligende ord osv. så han kan mærke dig, men holder fast i, at han godt kan sove i egen seng.

Hvis han tydeligt søger din favn og har brug for at mærke dig tæt på, så må du naturligt tage ham op, berolige og betrygge, men igen og igen forsøge at få ham tilbage i egen seng, så han forsat sover der....

At det er særlig svært i øjeblikket hænger naturligt sammen med, at han er startet i dagpleje og i den forbindelse er blevet syg af flere omgange. Du skriver, at han hoster rigtig meget, og det kan godt være en idé at tale med lægen omkring dette. Langvarig hoste og hvæsende vejrtrækning er tegn på astmatisk bronkitis, som kommer i forbindelse med forkølelse. Nogen sammenligner lyden med en kaffemaskine, der skal afkalkes... det ved jeg ikke om han har, men hvis han har hostet siden december, kan det være en forklaring, det kan du tale med lægen om.

Derudover hænger det også sammen med hans alder og udvikling. Han går lige nu igennem en slags separation-gentilnærmelses-fase. Dette ses ofte i 13-15 måneders alderen, og han vil i denne periode søge dig ekstra meget, samtidig med at han godt kan skubbe dig væk og afvise dig. Det kan derfor være svært helt at vurdere, hvor meget du skal være der for ham, og hvornår det er okay at lade ham forsøge selv, og det kan generelt være svært at ændre på søvnvaner i perioder, hvor der udviklingsmæssigt sker rigtig meget.

Jeg tænker dog, at det er et forsøg værd, og der sker bestemt ikke noget ved, at du lige nu forsøger at lære ham nogle nye søvnassociationer, som kan fungere for jer alle, når han så bliver omkring 16 måneder og der kommer en forhåbentlig mere rolig periode. De gode vaner og rutiner, som du får skabt nu, vil naturligt hjælpe jer fremover :)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvad der sker hos jer, og hvad der skal til for at ændre vaner og skabe nye rutiner :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for altid lange og fyldestgørende svar.

Lone og Claus fra København


Annonce