Svar: Problemer med maven
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :) Og tillykke med den lille dreng!
Det er rigtig fint og helt normalt, at I har måtte forsøge lidt forskellige erstatninger for at finde ud af, hvad jeres dreng trives bedst med. Og nogle gange må man skifte igen efter lidt tid, så det kan godt være, at I skal gøre et nyt forsøg...
Da han indtil videre har trives bedst på Grøn Allomin, det der også kaldes Allomin Syrnet, så kan I forsøge med Allomin Syrnet SensiPro (den gule). Den er bygget op som den grønne, han allerede får - men den er tilsat mælkesyrebakterierne Lactobacillus Reuteri, som kan have en positiv effekt på børns maver - især, hvis de har tendens til lidt fordøjelsesbesvær, træg maver, forstoppelse, har ondt i maven osv.
Det er vigtigt, at vandet er nedkølet til 40 grader, når I blander Allomin Syrnet SensiPro. Hvis temperaturen er højere, vil det ødelægge mælkesyrebakterierne, og så får I ikke nogen effekt af dem.
I kan også købe flydende mælkesyrebakterier, som han kan få som dråber. Der findes forskellige slags :)
Der er også den mulighed, at I forsøger med f.eks. NAN H.A. Den er lavet med delvist spaltede proteiner og nogle børn har lettere ved at nedbryde dette. Derfor kan den hos nogle børn også have god effekt ved mavebesvær...
Nogle børn trives faktisk med en blanding af erstatning forstået på den måde, at hvis han f.eks. får 6 flasker modermælkserstatning i døgnet, så kan de to af flaskerne f.eks. være Syrnet Allomin og de 4 af flaskerne være Allomin 1 (blå), så han f.eks. får syrnet morgen og aften og en anden erstatning resten af døgnet. På den måde kan I også forsøge jer lidt frem...
Du skriver, at I giver ham laktulose, og det er rigtig fint, det må I gerne gøre. Jeg ved ikke, hvordan I giver dette, men I bør være opmærksomme på, at hvis I giver det i sutteflasken sammen med mælken, så vil der være en risiko for, at han ikke får det hele. Det kan sætte sig fast i siden af flasken eller blive tilbage i en rest mælk. Derfor bør han få det direkte i munden, så I er sikre på, at han får det, han har behov for, og effekten er der.
Det er naturligt, at hans afføring kan være mere grønlig og også have en lidt mere syrlig lugt. Det hører ofte med til at få erstatning, og afføringen kan godt ændre udseende alt efter hvilken type erstatning han får. Det vigtigste er, at afføringen ikke er hård og svær for ham at komme af med. Det ...
... er dog helt normalt, at I kan se, at han presser og arbejder med at få afføringen ud. Han kan også blive rød i hovedet, og smågræde lidt, men han må ikke virke decideret smertepåvirket af at skulle presse... Det er rigtig godt, at I hjælper ham og I skal endelig blive ved med mavemassage osv.
Et lunt bad kan også være med til at give lidt ro i kroppen, gøre at hans mave- og tarmsystem slapper lidt mere af, og han så bedre kan komme af med afføringen... Med den alder han har, kan det nogle gange være en idé at lægge badet ind mellem formiddagslur og middagslur - afslutte med lidt babymassage og mavemassage, give ham flaske og så hjælpe ham til at sove en lidt længere lur midt på dagen...
Når I skal ud at rejse, så vil det være godt, at I tager MME med hjemmefra, da han naturligt godt kan reagere på at få et helt andet produkt fra udlandet. Det anbefales, at I køber vand på flaske til at lave erstatningen af, og at I koger dette. Tag evt. en rejse-kedel med, så I kan koge vand, når det er nødvendigt.
Til flyturen og opholdet i lufthaven kan det være praktisk, at I medbringer erstatning på brik. Det vil sige drikkeklar erstatning. Du kan købe følgende produkter som drikkeklar NAN pro1, Allomin1, Baby&Me1 og Babymælk1. Og altså ikke det, som han ellers har trives med...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis du gerne vil medbringe den erstatning, som han er vant til at få, så kan du også veje pulveret af og medbringe en termoflaske med kogt vand, og på den måde stadig bruge pulver og blande, som I plejer...
På Københavns Lufthavns hjemmeside (Cph.dk) skriver de blandt andet: Man kan sagtens medbringe modermælkserstatningspulver, frugtmos, færdigblandet modermælkserstatning og dertilhørende vand o.lign i håndbagagen, da babymad er undtaget fra de ellers gældende væskeregler. Du skal blot overfor sikkerhedspersonalet kunne sandsynliggøre behovet og babymadens ægthed ved eksempelvis at smage på det. Beholderne fremvises særskilt i forbindelse med passage af sikkerhedskontrollen og mængdemæssigt accepteres hvad er rimeligt for rejsens længde".
Og så skal du naturligvis holde fast i, at han faktisk trives, er en glad dreng, som spiser godt og sover godt. Så de maveudfordringer han har er sandsynligvis noget, som han vokser fra.. men alt med måde, han skal naturligt ikke lide af at skulle af med sin afføring:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og ønsker jer en rigtig god rejse :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.