Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med søvn og andre småting


18. februar 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Problemer med søvn og andre småting

Kære Helen

Tak for din tidligere hjælp. Vi har gjort stort brug af din hjælp og er glade for det meget konkrete og personlige svar. Vi er dog rendt ind i lidt nye udfordringer med vores datters søvn og har derudover lidt forskellige spørgsmål og usikkerheder.

Vores datter er nu 5 måneder og vi har fulgt dit råd og vi er lige nu på 3 lure i løbet af dagen, alle udendørs i barnevognen. Hun er nu ikke svær at lægge, men vi oplever ofte problemer i løbet af hendes søvn. Som hovedregel kan vi næsten sætte et ur efter hende. Omkring 35-45 min efter, at hun er lagt, så vågner hun. På de få gode dage skal man blot skubbe let til vognen eller give hende sutten, men oftest kræver det en del trillen med vognen - helst over de bump vi nu kan finde - og flere forsøg på at give hende sutten mens hun græder. Som regel lykkes det at få hende tilbage i søvnen, men så gentager scenariet sig som regel efter 10-15 min.

Desværre har hun også denne tendens om natten. Her vågner hun også efter ca 45 min og kræver så opmærksomhed på den eller anden måde. Dette fortsætter som regel i den næste time til halvanden med forskelligt interval. 4-5 dage om ugen fortsætter hendes urolige søvn natten igennem, med opvågninger stort set hver time. Og det tærer efterhånden på os og hun er heller ikke en glad baby på de slemme dage.

Hun leverer dog også rigtig fine nætter en gang i mellem, med kun enkelte opvågninger og hvor hun er nem at få videre i søvnen, så vi ved hun kan :). På de dårlige nætter er hun svær at få videre i søvnen og kræver megen nussen og ofte må hun tages op, selvom vi helst ikke gør det. Hun virker meget vågen, hun er meget vokal, slår benene hårdt i madrassen og en beroligende hånd eller en sut er ikke nok. På en god nat kræves der blot en sut og måske at hun bliver vendt og så er hun videre i søvnen med det samme.

Vi synes vi har været udfordret gevaldigt på søvnfronten siden jul med forskellige problematikker, så måske er det bare sådan det er?

Vi overvejer at flytte hende på eget værelse når hun er 6 måneder, da specielt jeg vågner af stort set alle lyder hun laver (far har lidt lettere ved at sove igennem nogle af lydene ;) ), men det skal give mening og med opvågninger hver time, så bliver hun i soveværelset.

Et oprids af vores dag:
5.30 - vågner og står op med enten mor eller far. Hun tilbydes en flaske, men spiser kun en gang i mellem. Hvis hun spiser er det mellem 40-50 ml. Enkelte dage tager hun en powernap på 15-20 min, men oftest ikke. Vi pludrer, hygger på legetæppet, er med i køkkenet på et tæppe

Ca 8.30 - spiser ca 200 ml mme fra flaske og viser tydelige træthedstegn. Hun puttes i vognen og sover som oftest 2 timer uden opvågninger.

Ca. 10.35 - vågner og kommer op. Skiftes, er med i køkkenet og får nu mos eller grød mens hun sidder hos mig. Vi er startet op på mos/grød for små 3 uger siden, så det er stadig mest smagsprøver, men hun virker til at nyde det og vi er endnu ikke stødt på noget hun ikke vil spise. Hun tilbydes vand af kop og drikker lidt. Det er svært for mig at vurdere hvor meget hun reelt får, da hun også leger med maden/koppen/skeen, men det er min ...


Annonce

... vurdering, at det ikke er i nærheden af et måltid endnu. Vi leger/tumler/pludrer.

Ca. 11.30 - hun virker træt igen og bliver som regel lidt hys nu. Hun får flaske og spiser ca 165 ml. Vi putter lidt i mors favn og hun puttes så i vognen ca 11.45. Hun falder som regel hurtigt i søvn, men melder sig så efter 35-45 min og det kræver en del at få hende til at sove mere. Som regel ender det med en time til halvanden med flere opvågninger.

Ca. 13-13.15 - hun tages op. Vi leger lidt og hun får et bad og og smøres ind. Hun bliver hurtigt i dårligt humør så snart hun er oppe af badet og virker uoplagt og træt/sulten.

Ca. 14.45-15.15 - hun får flaske og spiser ca 200 ml. Vi pludrer/leger stille og hun virker tiltagende træt.

Ca. 15.15-15.30 - puttes i vognen og vi triller en lille tur. Igen falder hun som regel hurtigt i søvn, men vågner som sædvanligt efter ca 35-40 min. Det bliver som regel til en times søvn plus lidt løst.

Ca 16.30-16.45 - hun tages op. Vi leger og tumler, far er kommet hjem fra arbejde og de tumler som regel. Fra kl 17.30 kræver hun en del opmærksomhed. Vil helst være hos en af os.

Ca. 18.35 - pusles og får nattøj på. Kommer ned i stuen til rolig-tid. Ingen tv/dæmpet belysning/ingen vild leg. Vi læser en lille bog og vi synger et par sange og bæres i favn/på skulder hos enten mor eller far med suttekluden.

Ca. 19.10 - vi laver en flaske og går i soveværelset med meget begrænset lys. Hun spiser ca 200 ml i soveværelset og får så suttekluden og en sut. Vi synger 2-3 omgange af Lille Peter Edderkop eller færøske kvæder, hvis det er far:). Hun er i favnen hos os. Når hun har rolig vejrtrækning lægges hun i sengen og vi holder hænderne på hofte og skulder indtil hun er rolig. Som regel falder hun i søvn uden de store problemer, men melder sig så efter ca 45-60 Min. Afhængig af om det er en god eller dårlig nat er der flere opvågninger af forskellig sværhed. Vi gav tidligere flaske kl 22/23, men hun har ikke ville have den de sidste 14 dage og vi lader hende nu sove

Ca kl 02.00 får hun en flaske og spiser ca 165 ml. Hun lægges i sengen igen

Ca. kl. 04 er hun som regel så urolig, at det ikke hjælper at vende eller nusse, så hun kommer over i vores seng og putter hos mor eller far til kl 05.30.

Er der noget vi kan gøre for at komme de mange opvågninger til livs? De er både om natten og om dagen, så vi er bekymret for om hun aldrig får en god sammenhængende søvn til gavn for hende og hendes udvikling.

Og så de løse spørgsmål :)

1. Hun sparker dynen af og dynen skaber ofte meget uro for hende, selv når vi lægger den på efter hun er faldet i søvn. Er det ok at lade hende sove uden?

2. Hvordan tager vi grød/mos videre fra smagsprøver? Som sagt virker hun begejstret. Hun "snakker" meget når hun får mos, vil gerne styre skeen og hun har endnu ikke afvist mad. Jeg stopper som regel når jeg synes hun udelukkende leger med ske og mad.

3. Vi er lidt bekymret for putningen. Vænner vi hende for meget til favn etc? Så tænker du der er noget vi skal ændre på i vores putteritual?

Tusind tak for brevkassen, vi gør meget brug af den :)

Med venlig hilsen
Tina

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce