Svar: 3 årig udadreagerende opførsel

---

Hej med jer

Tak for brevet og alle tankerne og den fine beskrivelse af jeres dreng :)

Det er helt rigtigt, at når børn reagerer fysisk, slår, sparker, spytter, skubber, river i hår osv. så skyldes det ofte, at de mangler sprog. Selvom jeres dreng nu er 3.5 år og måske godt kan sige "du er dum" eller lignende, så kan han ikke sætte ord på sine følelser og han kan ikke sige, hvis han f.eks. føler sig overset, føler sig uretfærdigt behandlet eller lignende. Og i disse situationer vil han derfor kunne reagere fysisk.

Han kan slå, sparke, spytte osv. fordi han er vred. Vred er en naturlig følelse som vi alle har i os, og også børn kan blive vrede. Det kan være vrede, som opstår i situationen, men det kan også være vrede, som er opsparet over længere tid. Når I nogle gange oplever, at han pludselig bliver meget sur eller vred, så kan årsagen til dette altså godt være gentagende frustrationer, som løber af med ham.

Han kan også slå, sparke, spytte osv. som en måde at forsvare sig på. Altså en følelse af at han er "trængt op i en krog" og for at kunne slippe væk må han forsvare sig fysisk. Det kan altså være følelsen af at "jeg kan ikke komme væk", som udløser hans reaktion.

Det kan være en reaktion på, at der ikke bliver lyttet. Det kan være fordi I vokse taler sammen eller har jeres opmærksomhed på noget andet - f.eks. når han hentes i institutionen og I taler med et andet barn, så føler han, at I ikke ser ham, lytter til ham, er der for ham, og så reagerer han fysisk - enten overfor for eller overfor et barn som kommer forbi og derfor får et skub...

At der ikke bliver lyttet kan også være hvis I f.eks. har talt i telefon og derfor ikke har haft opmærksomheden på ham og han så søger jeres opmærksomhed, men I går igang med aftensmaden eller lignende.. her kan han også føle, at I ikke lytter og at han derfor må reagere fysisk og på den måde gøre opmærksom på sig selv...

Han kan også slå, sparke, spytte osv. fordi han har fundet ud af, at når han gør dette, så får han en særlig reaktion. Det gør noget ved jer, det gør noget ved andre børn, andre voksne - og han er naturligt igang med at finde ud af, hvordan det han gør, får andre til at reagere - hvordan han med sine handlinger kan påvirke andres handlinger.

Det kan også være en erfaring - du nævner selv, at børnene spejler sig i hinanden og hvis mange af børnene er "vilde" og der er meget uro og fysiske reaktioner mellem børnene, så lærer de naturligt af hinanden og at det er sådan man omgås hinanden på. Det er vigtigt at børnene hjælpes til at aflæse hinanden, hjælpes til at finde gode aktiviteter sammen, lærer hvad det betyder at være en god ven osv. Hvis der i børnehaven er en meget "fysisk reagerende kultur", så kan dette naturligt øge jeres drengs fysiske reaktioner...

Det kan på samme måde også være en reaktion på, hvordan voksne reagerer på ham. Hvis han er vant til at voksne råber meget, tager fat i ens arm og hiver en væk, slår over fingrene, skælder meget ud osv. så vil han naturligt også spejle sig i dette og lære at det er sådan man gør. Børn gør det vi gør og ikke det vi siger.

Han kan naturligvis også sagtens slå, sparke, spytte osv. fuldstændig impulsivt og hvor du bare ikke ved hvorfor og ikke kan finde ud af, hvad det handler om.

Han kan også være kommet ind i en rolle, hvor han pludselig er den, som "slår og sparker". Det kan blive forstærket hos ham, hvis han får mange irettesættelser, og det igen og igen får meget fokus, hver gang han forløber sig. Han kan let kommer til at havne i rollen, som "den er slår" eller "den de andre ikke vil lege med, fordi han slår", og det vil være meget uhensigtsmæssigt og gøre det sværere og svære at ...

---

---

... få brudt med den rolle...

Du fortæller, at du er gravid - stort tillykke med det - og det kan naturligt også spille ind. Det at du venter dig gør naturligt, at han nu stilles lidt andre krav, han skal være mere selvhjulpen, kunne flere ting selv - og han kan godt reagere fysisk, hvis han oplever det svært at leve op til disse nye krav.

Han mærker også forandringen, hører at I taler om babyen og den lille ny, han mærker, at du ikke længere løfter ham, bærer ham som før. Måske ligger du lidt mere på sofaen, måske har du haft lidt kvalme osv. Far og mor, gæster osv. taler om maven, om den lille ny og alt det spændende.. og han hører det, fornemmer forandringen, men forstår ikke hvad det betyder - og den usikkerhed kan også øges hans behov for at slå og reagere fysisk, gøre ekstra opmærksom på sig selv.

Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det, frustreret og vred, når han bevidst slår dig. Og du skal naturligt sige fra. Du må meget gerne sige f.eks. "Jeg vil ikke have, at du slår. Det gør ondt!". Hvis han sidder på dit skød, så skal du sætte ham fra dig. På den måde markerer du, at det her vil du ikke være med til, her gik han over stregen. Hvis han vil sidde på skødet, så skal han ikke slå, spytte eller lignende.

Det er også nogle gange en god idé at du fjerner dig - at du simpelhen rejser dig og går væk fra ham, så han mærker, at du ikke har lyst til at være sammen med ham, når han slår eller spytter på dig. Du kan f.eks. rejse dig, sige "Nej!" og gå ud i køkkenet, gå væk. så han ser og direkte mærker, at det her brød du dig ikke om. Han vil sandsynligvis gå efter dig, måske med det samme eller måske efter lidt tid, og her kan du så sætte ord på, hvorfor du gik, og hvorfor det er forkert at slå, og hvad han kan gøre en anden gang.

Det er allerbedst, hvis I kan forsøge at undgå, at han kommer derud, hvor han forløber sig - for jo flere gange han slår, spytter, sparker osv. jo mere vil det forstærkes. Derfor er det godt, hvis I kan begynde at få andre og bedre reaktionsmønstre frem - nogle gange vil det f.eks. være godt at afbryde en situation, før I fornemmer, at det vil ske, så han kommer helt på andre tanker. Nogle gange kan det være en idé at inddrage ham i det I er igang med, så han på den måde føle sig set...

---

---

---

Det er super godt, at I holder fokus på, når han gør noget godt, og når I hygger jer sammen, så I får sat ord på noget af det, som I gerne vil have mere af - og fokus ikke kun er på det, som han gør forkert. Nogle gange glemmer vi at sige, når vores børn gøre noget rigtig dejligt og det er vigtigt også at sætte ord på dette, så det faktisk hører, hvad det er vi vil og ikke kun høre, hvad vi ikke vil.. :)

Det er vigtigt, at jeres dreng har en indre fornemmelse af, hvorfor han er noget særligt, hvorfor I ikke kan leve ude ham, og at han er noget helt specielt...

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på, at han måske er lidt lydfølsom og at for mange aktiviteter og for højt et lydniveau måske stresser ham, og han derfor kører op og naturligt har svært ved at rumme det hele og derfor reagerer med at slå - igen fordi han ikke kan sætte ord på at det simpelthen er for meget lige nu, og at han har brug for ro. Det vil i givet fald være rigtig godt at hjælpe ham til lidt stille perioder i løbet af dagen og aftenen... :)

Det er vigtigt, at I forsøger at afkode, hvorfor det sker, når det sker - så I kan reagere hensigtsmæssigt alt efter hvad årsagen er. Det er som sagt på samme måde vigtigt, at I forsøger at undgå at det sker...

Jeg håber, at du/I kan bruge disse tanker lidt videre, og jeg vil også anbefale, at I læser min bog "Helens bog om børn og opdragelse".

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---