Svar: Vedr. ændring af søvnrytme
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig..
Du har helt ret, når du skriver, "det er som om, at hun har et indre ur". Det har hun, det har vi alle sammen, det kaldes vores cirkadiske rytme. Det er dette indre ur, som bestemmer, hvornår vi er trætte og parate til at sove, hvornår vi vågner, føler og parate til aktivitet. Det er også denne rytme, som styrer, hvornår vi f.eks. er sultne og parate til at spise.
Den cirkadiske rytme styres af mange ting, og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Jeres datter har det man kalder en tidlig søvnfase. Det betyder egentlig bare, at hun vågner tidligt, sover tidligt hele dagen igennem og går tidligt i seng. Måske er hun det man vil kalde for en lærke... Hos voksne taler vi om A- og B-mennesker, hos børn kalder vi det lærker og ugler....
Jeres datter trives med sin rytme. Hun har det fint med at vågne kl 04.30 og sove første lur kl 08 osv. Hun udvikler sig rigtig godt og har ingen problemer med sin rytme. MEN I forældre trives ikke særlig godt med det. Det går ud over din nattesøvn og dit overskud. Samtidig er vores liv jo indrettet sådan, at vi helst vil have, at børn bliver afleveret til samme tid hver dag i vuggestuen, sover på samme tid som de andre børn osv. Og derfor kan der være god mening i at hjælpe barnet til en anden rytme - også selvom barnet trives med den rytme, som barnet har.
Det er dog ikke ret let at ændre på en rytme, og man skal vide, hvad man gør - og også kunne samarbejde med vuggestuen omkring det. Det kræver ofte 5-6 uger, og det er vigtigt, at der i denne periode ikke sker for store ændringer - det er vigtigt, at hun ikke bliver ramt at sygdom, at hun ikke får en lillesøster/lillebror, at I ikke skal flytte, skifte institution eller lignende. Alle disse ting, som naturligt kan ødelægge en rytme og påvirke søvnen negativt...
Hos jer er der tilmed den udfordring, at der er flere udfordringer. I kan ikke bare putte hende senere eller tidligere i seng, I kan ikke bare give hende en lur dagligt, når hun står så tidligt op, I kan ikke tvinge hende til at sove videre, når hun kl 04.30 allerede har sovet næsten 10 timer, holde hende vågen mod hendes vilje osv. osv. Det vil ikke hjælpe hverken hende eller jer, det løser ikke noget - hvilket I også har fundet ud af - og det vil være alt for hårdt for hendes indre ur.
Når man skal ændre på en rytme, så skal man ændre på hele dagens rytme, og man skal ofte ændre med ca. 15 minutter af gangen. Det vil sige meget små skridt. Nogle gange skal man ændre på spisetiderne, andre gange er det nok at ændre på puttetidspunkter og stå op tidspunkter. Hvor meget I skal ændre afhænger helt af, hvordan hendes rytme er - men som jeg umiddelbart læser jeres brev, så behøver I "kun" at ændre på hendes tidspunkter for søvn - og ikke på hendes måltider...
Du skriver, at hun enkelte gange kan sove til kl 06, men det er sjældent. Der er naturligvis den mulighed, at I forsøger at tage udgangpunkt i en sådan dag. Men ellers vil jeg anbefale jer, at I starter med at gøre hendes vågenperiode mellem 04.30 og 08.15 kortere og kortere. Så det ikke er en vågenperiode, men bliver en opvågning. Det betyder, at hun skal puttes f.eks. kl 06 og ikke først kl 8.15... og gradvist gerne puttes tidligere endnu...
Det er rigtig godt, at hun tilbydes et godnatmåltid, det er med til at sikre, at hun ikke vågner kl 04.30 fordi hun reelt er sulten. Det er derfor også vigtigt, at I ikke giver hende morgenmad kl 04.30, men først tilbyder hende mad f.eks. kl 07.00, som et fast tidspunkt at spise morgenmad på. Igen vil hendes indre ur indstille sig på dette. Hvis hun tilbydes morgenmad før, så vil hendes indre ur fortælle hende, at hun skal vågne for at spise.
Samtidig med at hendes vågenperiode mellem 04-08 gøres kortere, så hun får lidt mere nattesøvn før dagen egentlig begynder - så skal hun puttes senere og senere til første lur. Hvornår hun puttes til første lur afhænger af, hvordan det lykkes jer at få hendes vågenperiode nat/tidlig morgen afkortet. Ofte kan man kun flytte med ca 15 minutter af gangen. ...
... Det vil sige, at hvis hun plejer at blive puttet kl 8.15, så skal hun først puttes kl 8.30, så 8.45, 9.00. Jeg har dog en formodning om, at I sandsynligvis kan putte hende tidligere end 8.15, så hvis hun f.eks. er vågen fra 04.30-06 og herefter måske sover fra kl 06 til kl 07 - så vil hun naturligt derefter kunne puttes noget senere til sin formiddagslur - og på den måde bliver rytmen rykket med lidt større skridt.
Hvis hun er svær at putte tidligere end kl 8.15, så kan I også her putte hende tidligere med ca 15 minutter af gangen, så hun ikke puttes 8.15, men kl 8.00, 7.45. 7.30, 7.15 osv. og I på den måde får gradvist afkortet hendes vågenperiode. MEN, som jeg læser beskrivelsen af jeres datter, så tænker jeg umiddelbart, at I sandsynligvis godt kan gøre det med et større ryk, hvilket vil være en stor hjælp for jer.
Når I piller ved hendes søvnrytme, hendes cirkadiske rytme, så vil hun sandsynligvis blive mere træt - og det vil ofte gøre, at hun begynder at sove en længere formiddagslur. Det er fint - det må hun faktisk meget gerne. Det kan netop være den rytme, som lærer hende at sove en længere middagslur på sigt. Det kan I altså udnytte i jeres tilfælde.
Det betyder naturligt, at hun så vil sove en kortere middagslur, måske her blot sove 40 minutter og derefter vågne - og det er også helt okay. Det er en måde at trappe ud af de to lure hen af vejen, netop i takt med at formiddagsluren bliver længere. Det er dog vigtigt, at hun IKKE sover for sent på eftermiddagen. Hun bør ikke sove efter kl 16, fordi søvnen her vil "æde" af hendes nattesøvn, og så får I nye problemer eller får ikke ændret på det I ønsker!
Det er, som du skriver, rigtig godt, hvis I stille og roligt kan komme hen til, at hun kun behøver en lur dagligt, og det er super fint, hvis hun f.eks. kan sove 13 timer fordelt sådan, at hun sover 2.5-3 timer i løbet af dagen og 10-10.5 time om natten f.eks. fra kl 20-06/06.30... Middagsluren kan så ligge fra f.eks. kl 12... hvilket sandsynligvis også vil passe med den rytme, som hun forventes at skulle følge i vuggestuen. Samtidig er det jo det antal timer, som hun i sin rytme lige nu normalt nogenlunde trives med. Det er jo ikke hendes timeantal, der skal ændres på, men tidspunkterne for, hvornår hun sover...
At ændre på en søvnrytmeforstyrrelse er komplekst, og det kræver stort samarbejde med vuggestuen, eller at I har flere ugers sammenhængende ferie, hvor I bevidst kan arbejde med dette... Ud fra det du fortæller, så lyder det som om, at det desværre nok er svært for jer at skabe disse muligheder, men I må forsøge, så godt I kan, som jeres situation nu er og giver mulighed for - og det kan godt lade sig gøre at ændre på en rytme, hvis man ved hvad man gør, hvordan og hvorfor.. :)
Så lige nu:
1) Start med at få afkortet hendes vågenperiode nat/tidlig morgen, så hun på den måde får forlænget sin nattesøvn lidt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
2) Flyt gradvist formiddagsluren så den kommer til at ligge tilsvarende senere.
3) Lad hende gerne sove en længere formiddagslur, hvis hun begynder at forlænge den af sig selv. Det er kun godt, hvis hun af sig selv viser tegn til at ville kunne sove en længere lur her.
3) Hvis hun sover en længere formiddagslur, så kan hun puttes til en kortere middagslur - som naturligt så kommer til at ligge senere. Det er dog vigtigt, at hun kommer op af sin middagslur før kl 16.
4) I takt med at hele dagsrytme rykkes lidt, så kan hun om aftenen puttes tilsvarende lidt senere i seng, så hun fremadrettet måske er parat til at sove omkring kl 20 og ikke kl 19...
5) Til sidst vil hun kunne nøjes med en længere middagslur (den nuværende formiddagslur) midt på dagen, og hendes powernap om eftermiddagen springes helt over.
6) Hold fast i godnatmåltidet og adskil gerne dette fra aftensmaden ved at lægge et bad ind imellem. Det vil sige, at I kan spise aftensmad kl 18, komme hende i bad, og gøre hende klar til natten, tilbyde hende et godnatmåltid, børste tænder og derefter putte hende som nu, hvor I sidder hos hende i 5 minutter, og hun overgiver sig til søvnen med puttebamse eller lignende. Alt det gode, som I allerede har skabt skal I endelig bibeholde, det er guld værd :)
Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre og at det giver lidt idé om, hvordan I skal hjælpe jeres datter til en anden rytme - og hvorfor det I har forsøgt ikke har ændret noget indtil nu.. :)
Rigtig meget held og lykke med projektet!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.