Svar: Spørgsmål ang. søvn
Kære Julia
Tak for dit brev :) Hvor dejligt at høre, at det er gået så fint med brystafvænning, stort skulderklap for det! :)
Det er også rigtig godt, at du kan fornemme, at E er begyndt at spise mere rigtig mad og større portioner, efter at hans indtag af mælk er blevet nedsat - og det er rigtig godt, hvis du kan give ham et godnatmåltid om aftenen og på den måde sikre, at han er fyldt godt op til natten. Jeg vil lige sende dig en dagsplan, som den kan se ud nu:
Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Vand af kop.
Har evt. bruge for en formiddagslur, men mange dage springes den måske over...
Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, ½ hårdkogt æg, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være variation af kød, fisk og grønt. Han må gerne få både varm og kold mad til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos. Måske lidt tykmælk med rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Tilbydes lidt gnavegrønt og vand af kop.
Aften 18: Udgangspunkt familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker som spises med gaffel og også med fingrene og ved siden af må du også gerne hjælpe med lidt mos. Kartofler kan f.eks. moses med sovs og frikadellen kan gives i stykker. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød f.eks. en mysligrød eller flerkornsgrød. Må også gerne få rester fra aftensmaden f.eks. en kold frikadelle eller lidt kylling sammen med en klapsammen rugbrød. Banan er også godt. Vand eller letmælk af kop. Får børstet tænder.
Puttes til natten 19.30-20 med puttebamse, putteklud, godnathistorie, godnatsang...
Som du kan se, så er der mange små måltider hele dagen igennem, det er vigtigt for at hans mæthed skabes fra morgenstunden. Om aftenen er aftensmaden og godnatmåltidet adskilt af et bad. Badet vil - hvis det ligger ca en time før putning og afsluttes med lidt babymassage mv - hjælpe ham til at finde ro i kroppen og bedre kunne overgive sig til søvnen og så følger godnatmåltidet efter. Badet er samtidig med til at sikre, at han ...
... ikke lærer, at han kan afvise aftensmaden og få f.eks. grød i stedet.
Derudover så vil jeg anbefale dig, at du forsøger at putte ham en lille smule senere, da du lige nu ofte bruger en time på putning - og det lyder som om, at han derfor ikke er helt parat. Hvornår han er putteklar afhænger naturligt af, hvor lang hans middagslur er, og hvornår han står op fra denne. Men han vil måske være mere parat kl 19.30-20 end allerede kl 19...
Det spiller naturligt også ind, hvor meget han har sovet i løbet af dagen - og lige nu er han nok i en overgangsfase, hvor han enkelte dage stadig har brug for to lure, men de fleste dage kan nøjes med en længere middagslur. Alt efter dette må puttetidspunktet om aftenen også være lidt fleksibelt. Du skal gå ud fra, at han har behov for 13-13.5 times søvn i døgnet og det betyder, at hvis han f.eks. sover 2.5-3 timer i løbet af dagen fordelt på 1-2 lure, så vil han skulle sove ca 10.5 times nattesøvn f.eks. fra kl 20 til 06.30. Sover han mere om dagen, så vil hans nattesøvn naturligt være kortere - så han enten skal senere i seng eller vil stå tidligere op. Og modsat - sover han mindre om dagen, så vil han skulle puttes lidt før eller vil sove lidt længere. Du er derfor nødt til også at se på hans samlede rytme og hans samlede søvnindtag for at kunne vurdere, om han sover tilstrækkeligt og for at du kan begynde at vurdere, hvorvidt det er realistisk at han sover længere om morgenen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hos jer lyder det dog som om, at madindtaget spiller ind og at han er reelt sulten om morgenen, og derfor er hans indtag af mad om dagen og om aftenen vigtigt :)
Derudover skal du naturligvis overveje, om han kan have behov for at komme ind og sove hos dig tidlig morgen, når han vågner der. Det er meget fint, hvis du holder fast i, at han puttes i egen seng om aftenen og at han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove. Og det er også vigtigt, at han ikke rykke sit opvågningstidspunkt frem, så det bliver tidligere og tidligere og pludselig ligger han så hos dig fra natten begynder.. Men det kan godt være, at han kl 04.30 vågner af en drøm og derfor har svært ved at sove videre, hvorfor det at kunne putte sig ind til dig vil hjælpe ham til lidt længere søvn :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.