Svar: Afbrudt søvn - 6 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev og din beskrivelse af jeres datter og alle dine tanker. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig og også gerne svare på dine spørgsmål :)

Du fortæller, at I har haft problemer med opvågninger om natten de sidste 3 måneder, og jeg tænker, at det sandsynligvis er nogle forskellige ting, som har spillet ind her. Det der gjorde sig gældende i 3-4 måneders alderen er således ikke nødvendigvis det samme, som gør sig gældende nu... :)

Jeg tænker også, at du har helt ret, når du skriver, at det kan skyldes alder og udvikling. Motorisk begynder jeres datter at kunne flytte mere på sig, hun triller omkring, sparker fra med benene, bruger sine hænger, bruger bevidst ud osv. Når hun er på gulvet, så forsøger hun naturligt at få fat i sit legetøj og hun ligger ikke længere der, hvor hun startede med at blive lagt. Hun kryber, trækker sig, skubber sig og er hele tiden i bevægelse.. Og dette påvirker naturligt også nætterne.

Hun får sig om natten lagt i stillinger, som hun ikke selv mestrer at komme væk fra, triller måske om på maven og kan i søvne ikke finde ud af at komme tilbage på ryggen, får skubbet sig op i sengens hjørne og kan ikke finde ud af at komme ned midt på madrassen igen, hun sparker dynen af og kan ikke selv finde ud af at få den på. Og her har hun brug for jeres hjælp. Hun har brug for at I hjælper hende med stillingsskift og giver hende dyne på igen.

Hun drømmer også meget, når hun sover, og kan derfor have flere natlige lyde - nogle gange klynker og græder hun, andre gange kan hun ligge og pludre. Det er ikke alle lyde, som I behøver reagere på, netop fordi det ofte foregår i søvne. Så nogle gange skal I lade hende ligge og sige lyde, afvente, trække tiden lidt og se om hun så vil kunne komme videre i søvnen på egen hånd. Andre gange vil det være nødvendigt, at I er der, lægger en beroligende hånd på hende, lader hende mærke, at I er der, for at hun kan komme videre og her skal I ikke vente for længe med at reagere, fordi hun så kan risikere at vågne for meget op og derfor have sværere ved at komme videre i søvnen igen.

Nogle forældre vælger at lægge barnet på eget værelse i 6 måneders alderen, fordi det gør at man forstyrrer hinanden mindre og at din tendens til at reagerer på hendes lyde naturligt nedsættes, fordi du vil have lidt sværere ved at høre hende.. Andre gange dur den løsning ikke, fordi det vil betyde, at du så render i pendulfart mellem hendes værelse og soveværelset hele natten, så er det bedre at hun er i soveværelset og du med det samme kan berolige hende med en hånd og lidt beroligende ord.

Hele dagens rytme spiller naturligt også ind på søvnen og det er vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem skemad og flaske dagen igennem. Det vil være rigtig godt, at hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner - og stadig tilbydes flaske, som en fast del af sit putteritual. Det vil derudover være godt, hvis hun nu kan begynde at få lidt mellemmåltider. Når hun bliver 7 måneder, vil mellemmåltiderne formiddag og eftermiddag erstatte flasken.

Det er også sådan, at dagsrytmen påvirker vores indre ur, vores cirkadiske rytme. Her har vi ofte et dyk om dagen og et modsat peak om natten. De fleste af os har det omkring kl 15 og 03. Vi er trætte om eftermiddagen, har brug for lidt kaffe og lidt sødt, for at få energien op (her har vi vores dyk) og så har vi det modsatte peak om natten, hvor vi vågner, måske går vi ud og tisser og går i seng igen ...

Børn har også et dyk og et peak i deres rytme. Og når jeg ser på din dagsplan, så sover jeres datter ofte middagslur omkring kl 14 og har en opvågning om natten omkring kl 02, og der kan faktisk godt være en sammenhæng her. Derfor kan man godt overveje, om det vil være et forsøg værd at ændre lidt på hendes rytme. Hun sover generelt sent, og det må hun gerne, men måske kunne hendes middagslur ligge lidt senere og måske kan dagens 3. lur springes helt over, så hun i stedet sover to lure dagligt og middagslurens tidspunkt flyttes lidt. Du nævner, at I går til svømning og det er super fint, det rykker måske hendes rytme. De dage, hvor I er hjemme kan du forsøge at lægge et bad ind før middagsluren for at rykke rytmen lidt igen og se om det kan gøre en forskel for jer.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 8-8.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30-10: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12-12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv. efter behov.

Flaske og puttes til middagslur omkring kl 14.30

Eftermiddag 16.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur omkring kl 20... tidspunktet kan naturligt variere efter hvorvidt hun sover to eller tre lure i løbet af dagen...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Du ...

---

---

... skriver, at I generelt forsøger at holde igen med flasker, som ligger tæt på spisetiderne, og det vil være rigtig godt, hvis I kan holde nogenlunde fast i en rytme, hvor hun tilbydes skemad, når hun vågner og flaske før hver lur. På den måde vil der skabes plads til begge dele i maven og samtidig går der naturligt tid mellem netop skemaden og mælkemåltidet.

Det er rigtig godt, at I er opmærksomme på, at hun ikke bør falde i søvn med sin flaske i munden og at I også putter hende i hendes seng, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover.

Det er også rigtig godt, at I har tid til ørelæge, så I lige får tjekket, at hun ikke vågner, græder og sover uroligt, fordi hun har væske på ørerne...

Og så til jeres spørgsmål:

Ad 1) I må gerne give jeres datter en sut, når hun skal overgive sig til søvnen og finde ro. Det at sutte virker beroligende og hjælper hende til at koble fra og slappe af - og børn som får flaske kan godt have et større suttebehov end børn, der ammes. Det at spise af en flaske tager betydeligt kortere tid, så at afslutte et flaskemåltid med en sut, vil ofte være rigtig godt.

Det betyder dog ikke, at I hele natten igennem skal give jeres datter sut i munden. Det vil naturligt være sådan, at når hun sover godt og sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen og sutten falder ud. Når I hjælper hende med stillingskift, beroligende hænder osv. er det derfor vigtigt, at I ikke per automatik kommer sutten i munden på hende. Det er vigtigt, at hun ikke vænnes til at sutten skal være i munden hele natten for at hun kan sove. Hun kan dog godt have behov for en sut 1-2 gange i løbet af natten, så hun ikke ligger og græder i en time eller mere.. men hun bør ikke få den i munden hver time natten igennem...

Med hensyn til at tage hende op, så skal I naturligvis tage hende op, hvis hun er rigtigt ked af det og tydeligt viser behov for tryghed og ro - og dermed jeres favn. når I tager hende op og holder hende tæt, så udskilles hormonet oxytocin, som også kaldes kærlighedshormonet og det hjælper hende med at finde ro. Hun skal derfor ikke ligge og græde i en time, så er det langt bedre, at I tager hende op, beroliger og betrygger og når der så er ro på, så prøver I at putte hende igen.

---

---

---

Ad 2) Hendes nattesøvn er lang - hvis hun sover fra ca 20-21 til 08, så sover hun ofte 11-12 timer om natten. Det må hun gerne, og hendes samlede søvnbehov er ca 14.5 time nu, så det passer med, at hun om dagen samlet så skal sove ca 3 timer, hvilket hun ofte også gør. Jo længere en nattesøvn er, jo lettere vil hun ofte sove og derfor kan nattesøvnens længde også spille ind på hvor afbrudt hendes søvn er.

Samtidig kan selve rytmen spille ind jf. ovenstående forklaring og det kan derfor godt være en overvejelse værd, om du skal ændre lidt på rytmen. På sigt - hvis og når hun skal i dagpleje/vuggestue, kan det også være nødvendigt at rykke hendes rytme frem, så hun står tidligere op og sover tidligere hele dagen igennem - og det kan også give en ændring i hendes nattesøvn og opvågninger er. Dagens rytme og nattens rytme hænger sammen og påvirker naturligt hinanden.

Ad 3) En tyngdedyne kan godt bruges, hvis man fornemmer, at det er fysisk ro, som barnet har behov for. Der er ingen tvivl om, at "tyngde fornemmelsen" kan være med til at give fysisk ro, og at det vil hjælpe nogen. Men der er mange faktorer, som spiller ind på søvnen, og hvor godt vi sover.

Jeg tænker, at det er en god idé, hvis I kan prøve at vurdere, om det er direkte tyngefornemmelse, som jeres datter har behov for, eller om det snarere er følelsen af at blive holdt, føle sig omsluttet. Hvis hun har brug for at føle sig omsluttet, så vil en almindelig sovepose måske kunne gøre det... Det har altså betydning, om det er "vægten" på brystkassen eller snarere "hule fornemmelsen" eller at "ligge med armene ind mod kroppen", som hjælper hende med at falde i søvn.

Nogle børn har det, der kaldes sanseintegrationsproblemer, det kan også være børn med ADHD eller børn med diagnoser inden autismeområdet, som kan have rigtig stor glæde af en speciel dyne. Det kan være en tyngdedyne, en kugledyne, kædedyne eller lignende. Jeg synes som udgangspunkt, at specielle dyner skal ses som et hjælpemiddel, og der kan bestemt være belæg for at bruge det, men ikke for alle.

Det er i forhold til jeres datters alder også vigtigt at være opmærksomme på, om hun vil føle glæde ved at være omsluttet, holdt, eller om det måske vil irritere hende. Hun har en alder nu, hvor hun naturligt har brug for også at kunne skifte stilling om natten og mange børn vil protestere over at blive lagt i en sovepose, fordi den netop hindrer dem i dette..

Så ja... for nogen vil en tyngdedyne være en god idé, og den vil hjælpe barnet til ro og gøre det lettere for barnet at slappe af i kroppen og falde i søvn, ligesom den kan hjælpe undervejs i søvnen. Men det er ikke nødvendigvis for alle. Det afhænger helt af, hvad problematikken skyldes, hvorfor jeres datter vågner - er det behov for tyngde, skærmning, bevægelse, ændring af rytme, sut, smerter fra ørene osv. Der kan være mange faktorer, som man skal medtænke...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---