Svar: Jalousi og kontroltab

---

Kære L.

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter og hendes reaktioner :)

Det er rigtig godt, at det går godt i skolen, at jeres datter har interesse for og er motiveret for at lære, og at hun nyder det så meget. Det er også super godt, at både skole og fritidsordning melder tilbage, at hun trives.

Jeres datter er igang med en rivende udvikling og sammenholdet med venner/kammerater i klassen betyder rigtig meget. Venskab er vigtigt, og hvor piger i 5 års alderen - slut børnehave - ofte har en enkelt ven, så har drenge ofte to tætte venner. I skolen får venner større og større betydning, og børnene bliver mere og mere bevidste om, at venner skal være forstående, loyale, en man kan regne med, stole på. Og i 6-7 års alderen vil mange piger have 2 venner og drenge måske 4 venner... generelt har piger færre venner end drenge har.

Der er altså noget naturligt i, at jeres datter og bedsteveninden har holdt sammen og haft hinanden i børnehaven, men at dette nu ændrer sig - og det lyder som om, at veninden er parat til dette, men det er bare rigtig svært for jeres datter, og det kan man naturligt godt forstå... Det er ikke afgørende om jeres datter har flere venner, men det er naturligt vigtigt for hende at have en følelse af, at hun har i hvert fald en ven, og når bedstevennen leger med en anden, så bliver jeres datter bange og utryg, måske usikker på om hun så bliver fravalgt.

Det er rigtig godt, at I taler med hende om, hvordan hun reagerer - både når hun reagerer uhensigtsmæssigt, og når hun reagerer på en god måde. Hun er naturligt stadig igang med at finde ud af, hvordan hun påvirker andre, og hvordan andre påvirker hende. Når der opstår konflikter - både derhjemme og med venner - så prøv at tale med hende om, hvorfor konflikten opstår, at det kan være uhensigtsmæssigt, hvis hun f.eks. har tendens til at ville bestemme, ikke vil dele eller f.eks. taler grimt. At når man siger "jeg gider ikke lege med dig" så bliver den anden naturligt ked af det - prøv om I kan tale med hende om, hvordan hun ville have det, hvis I talte sådan til hende...

Vær også opmærksomme på, hvordan I reagerer, når hun er efter jer - jeres reaktioner bruger hun naturligt som redskaber til, hvordan hun kan reagere i andre og lignende situationer. Når hun f.eks. bliver ked af, at I sidder tæt i sofaen, snakker og hygger - og ikke er fuldt koncentreret om filmen, så kan det godt være fordi det trykker på nogle lignende følelser hun har, når hun ser bedsteveninden være sammen med en anden, og hun føler sig udenfor. En sådan situation kan derfor udnyttes til at tale med hende om, at det kan være uhensigtsmæssigt at skælde ud, råbe, gå sin vej - og måske mere hensigtmæssigt blot at spørge "må jeg være med?"...

Når man er 6-7 år gammel, så udvikles flere psykologiske egenskaber - fysisk aggression bliver ofte afløst af verbal aggression, så hun begynder at bruge ord og kunne sige grimme og sårende ting. Samtidig vil hun i denne alder også begynde at vise mere omtanke for andre og begynder at kunne sætte sig bedre ind i en andens sted - og derfor er der vigtig læring i at styrke hendes evne til at bruge de gode ord, og netop kunne forstå, hvorfor andre kan blive ked af det. hvilke ord gør en glad, hvilke ord gør en ked af det - hvilke ord kan hun godt lige, hvilke ord, kan hun ikke lide...

Hun er rigtig godt igang med at udvikle det, man kalder følelsesmæssig intelligens, en følelsesmæssig modenhed, der gør, at hun gradvist bliver bedre til at acceptere ...

---

---

... sine egne følelser og kan give udtryk for dem på en god måde, uden at hun skader sig selv eller andre. Hendes empatiske evner øges, så hun kan leve sig ind i, hvad andre tænker og føler, og hun begynder at kunne samarbejde mere med andre. Hun begynder at kunne styre sin vrede og gradvist lærer hun at tænke, før hun måske kommer til at sige noget, som sårer og gør andre ondt. De fleste børn er dog 8 år, før de rigtigt begynder at kunne dette, hun er stadig igang :)

Hendes moral og samvittighed udvikler sig også - det er f.eks. dette I oplever, når hun efter at have snydt veninden ved at stave ord forkert - faktisk kommer og fortæller jer det. Hun ved godt, at det var forkert, det gør hende ked af det, og det er et stort plus, at hun kommer og fortæller jer det - et udtryk for, at hun faktisk gerne vil løse det og at hun har en grundlæggende tillid til, at I naturligt gerne vil hjælpe hende. Det er rigtig godt, at hun netop kommer til mor og far og gør være ærlig omkring det at have begået en fejl :) Derfor er det vigtigt, at I i en sådan situation roser hende for at komme og sige det og ikke skælder hende ud.

Det kan være en god idé, at I i hverdagen forsøger at have lidt fokus på, hvordan I kan samarbejde om forskellige ting. Det kan være lave mad, handle ind, dække bord.. og netop have fokus på det gode ved at hjælpe hinanden, og at I alle kan hjælpes ad. Ikke kun to af jer... Måske er to igang og far eller lillebror kommer så og kan naturligt også være med... måske er mor og lillebror/far igang og hun kan naturligt være med... Ros hende for at hjælpe og sæt ord på, hvor meget det betyder for jer.

Du skriver, at hun generelt gerne vil bestemme... Giver hun udtryk for, at I bestemmer for meget? Der stilles flere og flere krav til hende både derhjemme og i skolen. Ting der skal gøres, huskes, måde man skal opføre sig på hele tiden, og det kan nogle gange godt give en følelse af at hendes mening ikke tæller, at det hun vil og har lyst til interesserer ingen sig for... og det kan igen forstærke behovet for at bestemme hele tiden. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god idé, at I sætter ord på ting, som hun bestemmer i hverdagen. Det kan være små valg "du bestemmer om du vil lave matematik eller dansk først?" eller det kunne f.eks også være "jeg ved ikke, hvad vi skal i dag - har du ikke lyst til at bestemme det?" eller lignende...

---

---

---

Med børn i denne alder kan man også nogle gange holde familiemøde - sætte jer ned og få hende til at sætte lidt ord på, hvorfor hun nogle gange bliver sur, ikke hører hvad I siger, går sin vej osv. Måske har hun nogle forslag til, hvordan hun synes konflikter nogle gange kan løses eller måske helt undgås...

Det kan være en god idé at læse bøger om følelser, om at være en god kammerat, om at vise respekt, om at være høflig osv. Der findes også en bogserie udgivet af dansk psykologisk forlag for børn i alderen 4-8 år. Der er forskellige titler f.eks. "Jeg vil - Emil og Trine bestemmer selv", "Skal vi være venner? Sara og Rune lærer om sociale kompetencer", "Gal på alt og alle. Peter og Sofie og problemvrede". "Er jeg god nok? Om børn perfektionisme og selvkritik"... Nogle gange kan det at læse om andre, deres følelser, oplevelser, handlinger være et godt udgangspunkt til at tale om nogle af de ting, som jeres datter måske oplever i hverdagen, og som hun synes er svært...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og bibehold endelig alt det gode I allerede gør!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---