Svar: 1 årig med lille appetit
Kære Rikke og Kristian, kære frustrerede forældre
Selv om jeg godt kan se seancen for mig, så griner jeg nu ikke, og jeg kan godt forstå jeres frustration.
Ud fra jeres datters vægt og højde, samt hende alment velbefindende, så lyder det jo umiddelbart som om hun er en pige der trives som hun skal. Det er dog fortsat vigtigt at hun tager på og ikke begynder at nægte at tage føde til sig.
I 9-12 mdr´s alderen grundlægges ofte de første problemer med at spise. Mange børn kniber munden sammen, når skeen kommer og 'magtkampen' ved middagsbordet kan begynde. Begge forældre ser på barnet og blander sig i hvordan og hvad barnet skal spise, hvilket resulterer i at barnet hurtigt finder ud af, at det via sin adfærd kan komme i centrum ved spisebordet. Jeg tror helt bestemt at Lærke ved at hun får opmærksomhed, når hun kniber munden sammen.
Det er naturligt at I som forældre 'kæmper' for at få hende til at spise, det er jo af bekymring for hendes trivsel. Det er også en helt reel bekymring, da børn faktisk godt kan udvikle en spiseforstyrrelse og det kan være nødvendigt at indlægge dem. Selv om I gerne vil have hende til at spise så er det dog meget vigtigt at I ikke presser hende.
Det kræver stor tålmodighed og I skal også støtte hinanden som forældre. Lærke har nemlig en rigtig god hukommelse og ønsker ikke bare sådan lige at ændre spisevaner.
Det er for det første vigtigt at I spiser sammen og det skal være hyggeligt at sidde rundt om bordet. I forældre skal sidde og snakke sammen, hygge jer og Lærke skal have serveret noget mad, og skal have lov til at spise selv, uden jeres indblanding.
Skemaden vil hun ikke kunne spise endnu. Hun skal være omkring 16 mdr før hun kan mestre teknikken at spise med ske, men hun kan godt spise med hænderne og hun kan spise med en gaffel.
For at sikre hende energi nok, da hun er småt spisende, så vil det være en god idé fortsat at give hende fedtstof i f.eks. havregrøden. Det vil være en god idé at hun tilbydes havregrød af en af jer, men samtidig tilbydes et stykke brød, som hun kan spise selv. Altså ikke enten eller, men både og, ...
... og det princip gælder for måltiderne i løbet af dagen - at hun tilbydes noget med ske og noget hun kan spise selv.
Når hun tilbydes skemad, så tror jeg i skal prøve en ny rollefordeling, hvor det er Kristian, som giver hende maden. Og Kristian, du skal gøre det på din måde og som du tænker det skal være og ikke på Rikkes måde. Ikke at Rikke ikke gør det godt nok, bare det at det kan være godt at få brudt et mønster, ved at en anden tager over og gør tingene anderledes.
Netop derfor tror jeg også at det kan ændre noget at hun starter i dagpleje. Det kan være udmærket. Der vil hun også se på de andre børn og lære af dem.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Omkring madplanen, så synes jeg ikke digestivekiks duer til Lærke. Jeg synes hun skal tilbydes en ½ bolle med smør, noget yoghurt med rugbrødsdrys eller lignende i stedet for kiks. Derudover synes jeg at hun skal tilbydes grønt (ærter, majs, gulerod, avokado osv.) sammen med sine rugbrødsmadder.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød med smørklat og mælk, ½ bolle eller andet brød. Sødmælk at drikke
Formiddag: ½ bolle med smør og ost (gerne i stænger) og en banan. Evt. vand eller lidt juice.
Frokost: Brød med forskellige smørbart pålæg, evt. frugtmos eller frisk frugt som pålæg eller grøntsagsmos (som pålæg). Tilbehør af kogte stykker gulerod, ærter, majs, rød peberfrugt, advokado og lignende. Mælk af kop.
Eftermiddag: Forsøg med en portion yoghurt med rugbrødsdrys og/eller ½ bolle med smør og frisk frugt. Vand af glas.
Før aftensmad: En tallerken med forskelligt grønt som til frokost. Så behøver du ikke bekymre dig om indtaget af grønt til aftensmaden. Vand af glas.
Aften: Mad som I andre spiser, kylling, ris, pastaskruer, kartofler, laks, frikadeller osv. Og evt. frugtgrød med mælk til dessert. Evt. mælk.
Hold fast i at jeres datter ikke er undervægtig og faktisk lyder til at have det godt. Hold fast i at det er for at undgå problemer fremover, at I allerede handler nu, hvilket jo er godt - det er omsorg for sit barn. Hold fast i at lidt er bedre end ingen ting, altså at lidt også har ret.
Rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.