Svar: Søvnrytme - pige 6 måneder
Kære mor
Tak for dit brev og dejligt at høre, at I har min bog om børn og søvn og har forsøgt at følge nogle af rådene fra den - tak :)
Jeg anbefaler normalt ikke, at man forsøger at ændre på en søvnrytme før 1 års alderen (med de 15 minutter af gangen, som I har læst), og når det ikke lykkes hos jer, så er det sandsynligvis, fordi jeres datter ikke er ældre end hun er. Det er meget svært at ændre rytme for et barn på kun 6 måneder, og I risikerer at bruge en masse kræfter på noget, som kun holder et par dage, og så falder hun tilbage i samme rytme igen...
Når det så er sagt, så er det dog ikke umuligt at skabe lidt ændringer, og der er to ting, som I kan forsøge. Det ene er det, I allerede har gjort, forsøge at give hende en ekstra lur om eftermiddagen. Selvom hun ikke har kunne dette tidligere, så kan I godt prøve om ikke det kan lykkes en af de dage, hvor hun sover en kort middagslur. Det vil være rigtig godt, hvis hun så kan tage en lille ekstra lur omkring kl 17 og sove bare 30 minutter der. Så kan hun stadig komme op, spise aftensmad sammen med jer omkring kl 18, og så kan hun blive puttet omkring kl 19.30-20 i stedet.. På den måde afkortes nattesøvnen, dagssøvnen forlænges lidt og hende rytme kan rykkes...
Det er ikke et spørgsmål om at vænne hende til en endnu tidligere rytme, men når hun ofte viser træthed sidst på dagen, så kan det være en idé at udnytte dette til en lille powernap, så natten ikke starter allerede der, men så hun får lidt ekstra søvn netop ...
... der, som gør, at hun bedre kan holde sig vågen om aftenen og natten begynder senere. Det er dog vigtigt, at det netop bliver en ekstra powernap, og at hendes rytme ikke bare flytter sig frem og bliver tidligere og tidligere... viser hun tendens til at starte natten allerede kl 17, må I derfor vække hende...
En anden mulighed er, at I forsøger at forlænge hende vågenperiode mellem først og anden lur. F.eks. ved at lægge et bad ind midt på dagen. Badet vil aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt og vil ofte være med til naturligt at holde hende lidt vågen. En times tid efter badet vil hun dog ofte blive træt, hendes kropstemperatur falde og hun vil så her kunne puttes til en middagslur - som så både vil ligge lidt senere og måske være lidt længere - og på den måde rykkes hendes puttetidspunkt om aftenen også og dermed hendes rytme.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun vil i denne dagsplan altså stadig få de to lure, som hun plejer at få, og som hun virker til at trives med - men dagens anden lur bliver skubbet, så den kommer til at ligge lidt senere, og badet kan være med til også at forlænge den lidt, hvorved rytmen rykkes.
Når man skal ændre på en rytme, så kan man ikke bare putte hende senere i seng og regne med at hun så sover længere om morgenen, det gør hun ikke. Man er nødt til at flytte lidt på hele dagens rytme - og det er som sagt svært, når hun kun er 6 måneder gammel. Men jeg håber, at mine to forslag kan hjælpe jer lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.