Svar: Fostervandprøve
Hej med dig
Tak for dit spørgsmål og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar :) Nu er jeg jo ikke jordmoder, men jeg vil forsøge at svare så godt som muligt.
Fostervandsprøve tilbydes, hvis der er risiko for Downs syndrom eller andre kromosomsygdomme eller arvelige sygdomme i familien.
Rigshospitalet skriver blandt andet "selvom doubletest og nakkefoldsskanning i kombination kan give en bedømmelse af risiko, kan man kun med sikkerhed afsløre kromosomfejl ved en moderkageprøve eller fostervandsprøve.
I Danmark tages der en moderkageprøve mellem 11 og 16 graviditetsuge, en fostervandsprøve tages fra 16 uger. Ved både moderkageprøve og fostervandsprøve tager man en tynd kanyle og stikker den ind igennem maveskindet, som når man tager en blodprøve. Det er en specialuddannet læge, som tager prøverne, ofte sammen med en sygeplejerske, og der bliver skannet imens. Det tager ca. 1-2 minutter, og efterfølgende kan der opstå ubehag og lette smerter samt sammenstrækninger af livmoderen. Det anbefales, at man forholder sig i ro i et døgn, og hvis der opstår sivende fostervand, blødning eller stærke smerter, skal man kontakte vagtlægen eller sit fødested.
Der er ved både moderkageprøve og fostervandsprøve en risiko på ca. 0.5 % for at abortere. Risikoen er højere (1-2%) hvis man venter tvillinger). Samtidig viser nyere undersøgelser, at gravide i højrisikogruppen har størst risiko for spontan abort.
Moderkageprøven har den fordel, at den kan tages tidligt i graviditeten, men man kan ikke undersøge for bugvægsbrok og rygmarvsbrok. Og nogle gange giver moderkageprøven et usikkert svar, hvorfor man så vil anbefale også at få lavet en fostervandsprøve.
Fostervandsprøven kan først tages fra 16 graviditetsuge, til gengæld kan man her også undersøge for rygmarvsbrok og bugvægsbrok...
Jo ældre mor er, jo større risiko er der for, at man får et barn med kromosomafvigelse. Derfor bliver kvinder tilbudt ekstra undersøgelser, når de som dig har en høj alder. Risikoen for at abortere stiger også, i takt med at man bliver ældre. Ca. 15 % risikerer at abortere, når de er 30 år, hvor dette stiger til 30-35 procent, når man er 40 år. Risikoen for at "abortere naturligt", er altså større end risikoen for at "abortere på grund af undersøgelsen" - men stadig - risikoen er der naturligvis, ligeså snart man går ind og tager prøver, laver en invasiv undersøgelse...
Du skal også overveje, hvad du vil bruge eventuelle svar til. ...
... Hvad vil det betyde for din graviditet, hvis du finder ud af, at I f.eks. skal have et barn med Downs syndrom? Vil du afbryde graviditeten? Eller vil du stadig gerne have dette barn? Måske vil du have glæde af at have informationen, fordi det naturligt også kan gøre, at I kan forberede jer i gravidteten, ligsom man også vil kunne lave flere undersøgelser undervejs, så du/I på den måde er bedre forberedte, når barnet kommer...
Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet: "En risikovurdering er også relevant for de gravide/par, der på forhånd ved, at de ønsker at fuldføre graviditeten, selvom barnet skulle have en kromosomafvigelse. Prognosen for barnet bedres, hvis diagnosen stilles i graviditeten fremfor ved fødslen, fordi man vil følge fosterets udvikling tættere, og lægerne kan være forberedt på barnets særlige helbredsproblemer, herunder have den nødvendige pædiatriske ekspertise til stede ved fødslen. Endvidere giver det forældrene mulighed for at forberede sig mentalt og følelsesmæssigt på det barn, de venter.
Og jeg tænker, at dette gælder uanset, hvilken undersøgelse for kromosomafvigelser, man vælger at få foretaget...
Sundhedsstyrelsen nævner også, at man kan få foretaget NIPT - en Non-Invasiv-Prænatal-Test, hvor man tager en blodprøve fra den gravide og med en analyse af frit føtalt DNA kan bestemme sandsynligheden for at fosteret har Downs syndrom (trisomi 21), Pataus Syndrom (trisomi 13) eller Edwards syndrom (trisomi 18). Efter 10. graviditetsuge er der normalt tilstrækkelige mængder af frit Føtalt DNA i mors blod til at foretage NIPT.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Dette er dog ikke en endelig diagnostisk test. Hvis blodprøvesvaret viser tilstedeværelse af en kromosomafvigelse, og den gravide ønsker at afbryde graviditeten, så skal diagnosen bekræftes ved moderkageprøve eller fostervandsprøve.
Der er dog ingen risiko for hverken den gravide eller fosteret ved selve proceduren i forbindelse med NIPT. Testen kan dog kun påvises ca 80% af de kromosomafvigelser, som man kan påvise ved en invasiv prøve og særlige kromosomafvigelser opdages ikke. Er kvinden overvægtig vil der være større usikkerhed ved resultatet. Det er især gravide, med risiko tæt mod 1:300 og/eller som har haft svært ved at blive gravide, der fravælger invasiv undersøgelse og i stedet vælger NIPT.
Jeg sender dig lidt link, som du kan kikke på :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - stort knus her fra Danmark :)
Og rigtig glædelig jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.