Annonce

Annonce

Svar: Dagsplan for lillebror på 6 måneder


18. december 2019

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det første, som falder mig i øjnene, når jeg læser dit brev, er, at jeres dreng har en meget sen søvnfase. Det betyder, at han går meget sent i seng, står meget sent op og generelt sover sent hele dagen igennem. Det må han gerne gøre - der er i princippet ikke noget i vejen for, at han først sover kl 22-23 og først står op mellem 8.30-9.30 hver dag - hvis han og I trives med dette, men det kan give nogle udfordringer og jeg tænker faktisk, at det er den største udfordring I har.

Da han har så sen en rytme, så er der risiko for at hele dagen skrider for jer. Det bliver for sent, før han egentlig får mad nok, og han søger derfor brystet ekstra om natten. Der er samtidig noget fornuftigt i at forsøge at hjælpe ham til en rytme, hvor han spiser på de samme tidspunkter, som resten af familien og gradvist bliver tilbudt morgenmad, frokost og aftensmad, samt mellemmåltider.

Der er noget godt i at følge storebrors rytme og den hverdag, som han har - og stille og roligt få vænnet lillebror til dette også, så han er klar til den rytme, som han forventes at skulle følge, når det bliver hans tur til at komme i dagpleje/vuggestue. Der er noget logistisk planlæggen i fremtiden, at I skal ud af døren på samme tid osv.

Samtidig er der hele problematikken omkring, at I forældre sandsynligvis også har brug for lidt tid om aftenen, hvor børnene sover... og så naturligvis det faktum, at du gerne vil hjælpe ham til en rytme med to lure dagligt, så døgnet generelt bare hænger bedre sammen.

De fleste børn vil i 6-7 måneders alderen begynde at kunne nøjes med to lure dagligt, om de kan afhænger dog af, hvornår de starter dagen. Da han har tendens til at sove længe, så er det dog ikke et urealistisk mål at arbejde efter...

Jeres dreng sover omkring 14.5 time i døgnet - ofte fordelt sådan, at han sover ca 10 timer om natten og 4.5 time om dagen. Det er helt perfekt - det er lige efter bogen! Der skal således ikke ændres på hans søvnbehov - han skal stadig have den mængde søvn, som han naturligt har behov for og sover - men der skal ændres på tidspunkterne. Det er altså ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra ham, men derimod et spørgsmål om at hjælpe ham til en rytme, hvor han sover på nogle andre tidspunkter, men stadig får sit søvnbehov dækket.

Og her skal du starte om morgenen. Det betyder, at dagen skal begynde tidligere end den gør nu. Det er stå op tidspunktet, som sætter rytmen for resten af dagen. Og jeg vil faktisk anbefale dig, at du vækker ham omkring kl 7.30, så han kan få morgengrød omkring kl 08... Du skal naturligvis vække ham på en omsorgsfuld og kærlig måde, kærtegne, tale stille og roligt til ham - evt. starte med at skifte hans ble osv. for at se om det kan vække ham blidt, så dagen nu starter tidligere.

Det vil være rigtig godt, at han tilbydes lidt skemad både morgen, aften og frokost og så kan mellemmåltiderne komme til hen af vejen. Han skal ikke have store mængder, hvis han kan spise 1/2 dl. grød/mos tre gange dagligt, så er det lige nu rigtig fint. Det handler om at få skabt lidt rytme og her er spisetiderne også vigtige.

Det betyder at en dagsplan, som I kan arbejde hen imod, kan se således ud:

Tidlig morgen 06.30: Ammes og sover videre indtil ca. 7.30, hvor han vækkes blidt og kærligt...

Morgen 8: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grøntsagsmos, hen af vejen skal der begyndes ...


Annonce

... med kød eller fisk i mosen her. Suppleres gerne med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur - måske kl 13.30 - tidspunktet afhænger af, hvor lang en formiddagslur han har taget

Sen eftermiddag/tidlig aften 17: Ammes og tager dagens 3. lur som er en kort powernap.

Aften 18-18.30: Tilbydes lidt grøntsagsmos, og også her begyndes der hen af vejen med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. kl 21... tidspunktet kan naturligvis igen variere efter, hvornår dagens 3. lur ligger og hvor lang den er

Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes og sover videre

Begynder stille og roligt at skulle sove uden brystet midt nat, men har han lige nu brug for en amning midt nat, er det helt okay...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Som du kan se, så har jeg bibeholdt de 3 lure dagligt indtil videre, men rytmen er rykket lidt frem, så han sover lidt tidligere dagen igennem - og derfor også går tidligere i seng om aftenen. Hans skemad ligger på tidspunkter, som ofte passer med de spisetider, som han kan forventes at skulle have fremadrettet. Derudover har jeg lagt hans lure ind på tidspunkter, som du skriver normalt vil passe - at han f.eks. ofte er vågen 2 timer og så har brug for søvn igen. På den måde ligner rytmen den nuværende, han får sin søvn, får mere mad dagen igennem osv. og hele dagens rytme vil på den måde naturligt spille ind på nattesøvnen på sigt...

Det er helt okay hvis han lige nu variere mellem at sove længste lur formiddag eller middag. Han må gerne flekse dette, så de dage, hvor han sover en lang 1. lur, sover han naturligt en kortere middagslur. Og de dage, hvor han sover en kort 1. lur, så vil middagsluren være længere. Det er rigtig fint.

Det vil være rigtig godt, hvis du også kan arbejde på at flytte ham over i bredside, når han er ammet om aftenen og natten, så han ikke længere ligger ovenpå dig og sover. Jo tættere han er på dig, jo mere vil han naturligt også søge brystet og jo sværere bliver det for ham at sove for sig selv på sigt. Da I har en bedside, vil det være oplagt at bruge denne, fordi du stadig kan være tæt på ham, lægge en beroligende hånd på ham og lade ham mærke, at du er der, men hvor du gradvist øger afstanden mellem jer mere og mere og netop når dertil, hvor blot en beroligende hånd er dejligt :)

Hvis det slet ikke fungerer for jer så kan du også vælge at sove et andet sted i tre nætter og så lade far og lillebror sove sammen om natten. Han kan få samme nærhed og tætte kontakt med far ved at ligge på din plads i sengen - og far kan ikke amme ham, så det er udelukket med mælken og mælkebaren er på den måde lukket. Men nærheden får han stadig. Du kan derfor godt overveje, om det vil hjælpe jer på sigt, at du går et andet sted hen og sover efter amningen omkring midnat og her lader far tage over indtil næste morgen tidlig, hvor du så kan amme ham igen..

Som du selv skriver, så lyder det som om, at du er "blevet hans sovemaskine", og det kan du naturligvis ikke holde til i længden, og derfor er det godt godt, hvis I kan skabe nogle ændringer her... Men start om dagen, se på stå op tidspunktet og dagens rytme og se hvor meget disse ændringer så betyder for nætterne - og prøv så derudfra at vurdere, hvordan I så bedst "vænner ham fra mor" om natten. Dagsrytmen spiller som sagt ind på hele nattens forløb...:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul til jer alle fire!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce