Svar: Søger væk når ked af det

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre - det er naturligt svært at finde balancen mellem at være der for jeres datter, trøste, berolige, holde om osv. og også give hende mulighed for at finde roen lidt selv. Især når hun ikke er ældre, og det eneste du naturligt ønsker er at hjælpe hende bedst muligt.

Især i 1-3 års alderen mærker man frustration og fortvivlelse hos børn - og det lyder som om, at det er dette, som begynder at ske hos jer. Jeres datter får det man kalder fortvivlelsesanfald og når hun har disse, så er hendes krop i oprør. Det sker, når hun mærker, at verden er imod hende, når noget er svært, når du f.eks. siger nej til noget eller når hun mangler ord og måske ikke føler sig forstået - så bryder hendes verden sammen.

Når dette sker, så kører hormonerne rundt i kroppen - især adrenalin - og det gør, at hun f.eks. kan virke meget stærk. Du kan få svært ved at løfte hende op, hun spænder i kroppen, stritter voldsomt imod, sparker, slår fra sig eller slår måske hovedet ned i gulvet - og hun kan virke helt ude af den, og derfor skal du naturligvis hjælpe hende til ro.

Det bedste du kan gøre er at forsøge at finde ud af, hvorfor hun bliver så fortvivlet, ked af det, frustreret osv. Måske er det fordi det stadig er svært at spise selv, og hun bliver ked af det, når maden falder af gaflen eller skeen, måske er hun bare rigtig sulten og det går bare ikke hurtigt nok, måske er det fordi du giver hende en banan, og hun ville have haft en pære, eller måske er det fordi du skærer æblet ud, og hun ville have haft det helt i hånden.. måske er det fordi du siger nej til, at hun må lege med din telefon, måske er det fordi ... der kan være rigtig mange ting i løbet af en dag, som får hendes verden til at vælte... Og hvis du kan finde ud af, hvad det er som udløser det, så har du naturligt mulighed for at hjælpe hende bedst muligt.

Nogle gange vil det være sådan, at du ikke ved, hvad der udløser det - det er dog vigtigt, at hun stadig har fornemmelsen af, at du lytter til hende, forsøger at forstå hende og gerne vil hjælpe hende. Derfor er det vigtigt, at du viser hende ro - hun skal kunne spejle sig i den ro, som hun ikke selv har på det tidspunkt. Adrenalin virker som ild - ...

---

---

... hvis du puster til det ved f.eks. at sige "hold så op!", "lad være med at skabe dig!", "hvor er du dog hysterisk", eller "nu kan du ligge her til du kan opføre dig ordentligt" eller lignende, så hjælper det hende ikke - det bliver kun værre - også på sigt. Det er vigtigt, at du tager det helt roligt og viser hende, at du kan rumme hende og de store følelser, som hun har, så hun kan spejle sig i dette og "ilden går ud".

Hun reagerer voldsomt fysisk, fordi hun er så lille, at hun ikke kan sætte ord på sine følelser. Hun kan ikke fortælle dig, hvad der sker og hvorfor hun bryder sammen. Hun kan ikke forklare dig, hvad det er - men det betyder ikke, at hun ikke er oprigtigt ked af det og fortvivlet, og det er netop denne fortvivlelse som gør, at hun til at begynde med ikke kan finde ud af at blive holdt om og trøstet. Prøv derfor om du kan sætte dig ved siden af hende, røre lidt ved hende, vise dig tilgængelig. Sæt ord på det hun føler "sååå skat, bliver du bare så ked af det", "sååå lille ven, driller klodserne, det er også dumt" eller lignende og inviter hende tæt til dig "kom her skat, kom over til mor, kom". Så du med stille og roligt stemme og antagelser viser hende, at du er der for hende og at du sagtens kan rumme de store følelser, som hun har. Og stille og roligt vil hun så blive parat til at komme op på dit skød, få et kram og derfra komme lidt videre igen.

Du skal naturligt også forsøge at undgå at hun bryder for meget sammen - det kan du f.eks. øre ved at aflede hende eller tilbyde hende alternativer. Du må også meget gerne inddrage hende i ting, som hun normalt protesterer over. Hvis hun f.eks. protesterer over at skulle ligge på puslebordet for at få skiftet ble, så kan du overveje, om hun nogle gange kan stå op, hun kan måske også være med til selv at kravle op på puslebordet med dine hænder, kan selv finde en ble frem eller lignende. Jo mere hun føler sig inddraget og lyttet til, jo færre anfald af fortvivlelse vil der være - og jo bedre vil hun naturligt også kunne lytte til dig :)

---

---

---

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - derudover kunne du måske have glæde af to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse" :) Måske et sidste julegaveønske :)

Rigtig meget held og lykke :)

Rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---