Svar: Natteopvågning
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev :)
Der kan være flere ting, som spiller ind på jeres datters natlige opvågninger, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.
For det første, så oplever man faktisk nogle gange, at børn omkring 7 måneders alderen får en vågenperiode om natten. De er ikke kede af det, men ligger og pludrer og småsnakker - og det kan egentlig virke ret hyggeligt, bortset fra, at det naturligt forstyrrer mors og fars søvn ;) Det virker ofte som om, at de mørke nattetimer udnyttes til at pludre og øve sin stemme, og der er her ofte tale om en periode og så stopper det naturligt igen.
I nogle familier forstyrrer det så meget, at man flytter barnet på eget værelse. Det gør, at I ikke bliver vækket af hende på samme måde, og hun får mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd. Det lyder dog som om, at det hos jer stadig fungerer fint med hendes seng koblet til jeres seng og I skal som udgangspunkt ikke ændre noget, som fungere :)
Det er vigtigt, at I overvejer, hvad I laver om natten, når hun vågner. Det er vigtigt, at I ikke begynder at tilbyde flaske (med mindre det er omkring det tidspunkt, hvor hun normalt skal have en flaske), det er vigtigt, at I ikke tager hende op, går rundt med hende i jeres arme, sætter jer og hopper på en pilatesbold eller lignende. For det I gør, vil naturligt vænne hende til, at det er sådan det skal foregå om natten og det kan så forstærke hendes tendens til opvågninger. Hun kan altså begynde at vågne, fordi hun lærer at hun skal op, vugges, gås rundt med osv.
Derfor er det vigtigt, at I hjælper hende med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Hvis hun vågner sen aften, vil det være fint at tilbyde hende en flaske. I kan evt. forsøge at give den 15-20 minutter før I erfaringsmæssigt ved, at hun normalt vågner op, for at se om I på denne måde helt kan undvære hendes opvågning og hun så blot sover videre. Hun må gerne få flasken i sin seng og sove videre der, når blot I sikrer jer, at hun ligger eleveret med hovedet og dermed ikke ligger helt fladt. Det er vigtigt, at I signalerer, at det er sovetid, at I ikke tænder lys, pludrer med osv, men prøve at vise hende, at det er tid til at sove nu :)
Hele dagens rytme spiller også ind på nattens forløb, og hos jer kan det godt spille ind, at hun varierer sit stå op tidspunkt fra dag til dag, fordi det netop er tidspunktet, hun står op, som sætter rytmen for resten af dagen. Og med den alder hun har, så må I faktisk gerne forsøge at starte dagen til samme tid hver dag og f.eks. stå op, så hun altid tilbydes morgengrød kl 7.30 til senest 8, fordi det sikrer, at dagen ikke skrider for jer... og det kan som sagt godt have betydning for nattens forløb.
Nu hvor hun er knap 7 måneder gammel, så tænker jeg også, at I skal tilbyde hende flere skemåltider og netop i 7 måneders alderen begynder skemaden at erstatte et par af flaskerne. Det vil sige, at når hun bliver 7 måneder, vil det ofte være meget passende med 4 flasker i døgnet og disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at flasken formiddag og eftermiddag skal væk og her i stedet erstattes af mellemmåltider.
Det at hun begynder at få færre flasker betyder ikke nødvendigvis, at hun så ikke vil drikke nok. Faktisk vil hun måske netop tage lidt bedre fra, når hun ikke får flaske så tit. Hun har en alder nu, hvor hun også godt kan være kørt lidt ...
... træt i flaske og erstatning og derfor ikke drikker særlig meget af gangen, så at lade skemad og vand fylde mere kan sagtens have en positiv effekt på hendes flaskeindtag også.
Hun er dog ikke 7 måneder endnu, og jeg tænker derfor, at det lige nu måske vil være passende med 5 flasker i døgnet, og mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Hun vækkes stille og roligt, kærligt og nænsomt, hvis hun ikke vågner af sig selv
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.
Lille flaske og puttes til formiddagslur - i 7 måneders alderen springes denne flaske over og mellemmåltidet erstatter mælken her.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur måske kl 13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren varer
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16.30: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop. I 7 måneders alderen tilbydes et lidt større mellemmåltid i form af lidt flerkornsgrød med frugtmos som topping og vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover videre
Som du kan se, så indgår der mange små måltider i løbet af dagen og til alle måltider tilbydes jeres datter vand af kop. Derudover er der lige i indlagt 5 flasker og når hun bliver 7 måneder, vil det være passende at tilbyde hende 4 flasker i døgnet.
Hun skal ikke have store mængder skemad, netop for at give plads til mælk i maven. Det betyder, at det er bedre, at du giver hende f.eks. ¾ dl. grød eller mos, lidt mad i hånden og vand af kop - og hun så efterfølgende tager imod en flaske, end at du giver hende 1.5 dl. grød eller mos, og hun så bagefter afviser flasken eller ikke drikker nok.
Planen er også lavet sådan, at hun får skemad, når hun vågner og flaske, før søvn - de gange, hvor hun skal have flasken. Det betyder, at der sagtens kan gå 1.5 time imellem, at hun tilbydes det ene og det andet, og dermed skabes der igen plads til både skemad og mælk. Hun behøver ikke drikke de meget store flasker på 240 ml. Det er helt fint, at hun indtager mindre. Hvis hun drikker f.eks. 100 ml før sin middagslur og 200 ml aften, sen aften og tidlig morgen, så får hun masser af mælk :) Derudover indgår der jo også mælk i skemaden og hun får også sit behov for væske dækket via vand af kop. Så det kan fint hænge sammen på denne måde :)
Jeg vil anbefale jer, at I forsøger at tage udgangspunkt i en af de dage, hvor hun naturligt får flaske omkring kl 05 og er klar til at vågen et par timer senere. Og så forsøger at holde fast i denne rytme de efterfølgende dage også, så I på den måde hjælper hendes indre ur med at indstille sig på dette. Jo mere stabilt hendes rytme kører, jo mere indstillet vil hendes indre ur være på f.eks. spisetider - så hun er parat til at spise mad eller flaske, når det er tid. Og det er også det indre ur, som bestemmer, hvornår hun skal sove, hvornår hun skal være vågen osv. og dermed er med til at styre, hvorvidt hun vågner om natten eller sover der... :)
Jeg håber, at I kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat!
Og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.