Svar: Storebrors reaktion på lillesøster
Hej med dig
Stort tillykke med lillesøster! Det lyder som om, at fødslen er gået godt og umiddelbart som om, at I trives med at være en lille ny familie på fire - dejligt!
Det er rigtig godt, at storebror har vist glæde for sin lillesøster fra starten. Det skal nok gå - og at han reagerer nu, hænger sandsynligvis sammen med, at han pludselig forstår, at det er hverdag med en lillesøster. Det er ikke bare sjov og ballade, og hun er ikke kun på besøg, hun er kommet for at blive...
Samtidig har han jo også en alder nu, hvor han naturligt afprøver flere grænser og forsøger at finde ud af, hvordan verden fungerer, hvordan I reagerer på ham og de han siger og gør - og det er rigtig svært at skulle dele mor og far med en anden, når man ikke er mere end godt 2.5 år gammel. Og samtidig er det rigtig svært for jer, fordi I på den ene side skal tage hensyn til, at han ikke er ældre end han er og samtidig også gerne vil lære ham visse regler, og hvad der er okay, og hvad der ikke er... det er en svær balance.
Man siger normalt at søskendejalousi indeholder 3 store følelser - sorg, vrede og angst. Det er sorgen over ikke længere at have mor og far for sig selv, det er vreden over, at være sat i denne situation (og vreden går ofte ud over især mor, fordi det er dig, som har været gravid og har bragt lillesøster hjem) og det er angsten over, at I måske vil elske lillesøster, højere end I elsker ham...
Man sammenligner det ofte også med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han og nu skulle hun bo hos jer. Du kunne se, at de to havde noget særligt sammen. Han sad i sofaen og nussede med hende, kyssede hende, pludrede med hende på en særlig måde. Der var et særligt bånd imellem de to - og du vil meget hurtigt få følelse af "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" og det ville gøre ondt. Og det er sådan, storebror har det lige nu.
Derfor er det vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i hans følelser og anerkender at det lige nu er rigtig svært at være ham. Det er vigtigt, at du forsøger at inddrage ham, når du f.eks. sidder og ammer, så han føler, at han er med i dette situation. Måske kan du læse lidt historie for ham imens hun spiser.. Det er vigtigt, at du igen og igen sætter ord på, at han er noget særligt, at ingen kan tage hans plads og det er vigtigt, at du i hverdagen stadig viser ham, at du elsker ham og gerne vil prioritere ham. Han må ikke føle sig udenfor, men skal føle at der stadig er plads til ham. Måske kan I gå til noget sammen - svømning, musik og bevægelse ...
... eller lignende, hvor der stadig er tæt kontakt mellem jer og hvor det kun er for "mor og ham" eller "ham og far", så han netop føler sig prioriteret og hvor lillesøster ikke er med.
Måske har I nogle små videoklip liggende eller billeder fra den gang, hvor han var en lille baby. Vis ham dem, sæt ord på, hvordan han var. Tal med ham om forskellen på at være en baby og være 2 år - og sæt ord på alt det han kan nu, og som man ikke kan, når man er baby. Så han igen og igen hører, at det han kan og gør er noget særligt.
Det er også godt at anerkende, at lillesøster kan være irriterende nogle gange og det må du også gerne sætte ord på "jeg kan godt forstå, du synes det er irriterende", eller "det er også dumt, at jeg ikke kommer, når du kalder" eller ligende. Så han hører, at du forstår ham.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han må naturligvis ikke slå hende, bide hende eller være fysisk efter hende. Sker der noget i den retning, så skal du stoppe ham - og hele tiden være i nærheden, så du kan gribe ind, før det sker. Det er vigtigt, at de to ikke er alene i stuen, hvis du ved, at han kan finde på at være efter hende fysisk. Det er ikke fordi han ønsker at gøre hende bevidst ondt og han forstår ikke, hvad det er han gør - men han kan let komme til at skade hende, fordi han er en rival til din/jeres kærlighed og opmærksomhed, og det smerter ham rigtig meget at opleve dette - derfor forsøger han nogle gange at "skubbe hende væk " rent fysisk.
Det er okay at I stopper ham og markere, at I ikke vil have at han slår hende og lignende. I er nødt til at sige fra og fortælle ham, at her er en grænse, som han ikke må overskride. Nogle gange kan det være nødvendigt, at du rejser dig og går for på den måde at vise ham, at I ikke kan være sammen, hvis han bevidst slå lillesøster, så du på den måde markerer, at det vil du ikke have. MEN pas på. Hvis du skælder for meget ud og er for meget efter ham, så er der også en risiko for at du får forstærket hans lyst til at ville gøre hende ondt... Derfor skal fokus være på, hvordan du kan anerkende ham som den lille dreng han stadig er og få ham til at føle sig som noget særligt. Det er vigtigt, at du har fokus på ham (og hende) og stopper ham, før han når at forløbe sig. Jo mere du kan stoppe det før det sker, jo bedre er det :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - og knus herfra :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig god jul! Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du læse mere om hvordan vi f.eks. skaber gode søskendeforhold.. så det var måske et lille ekstra julegaveønske :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.