Brev:
Kan ikke sove uden kropskontakt
Kære Helen
Tak for din hjælp tidligere ang. vores søns søvn og ammeproblemer. Han er nu 9 uger.
Ammeproblemet er mere eller mindre gået i sig selv, og det er nu kun 1-2 gange dagligt, han bliver ked af det ved brystet, og først efter at have spist godt i 5-10 min.
Det overskud det har givet mig, at han nu spiser godt, har gjort, at jeg nu føler overskud til at bearbejde et andet “problem”, som påvirker vores (især mine) dage meget.
Som jeg tidligere har skrevet, sov vores søn virkelig dårligt de første mange uger af sit liv. Det tog ofte 2-3 timer at få ham til at sove igen, efter jeg havde ammet, når han vågnede om natten, selvom jeg brugte alle tricks i bogen. Som regel endte jeg ved 4-tiden at overgive mig og lade ham sove på mit bryst. Om dagen sov han fint i barnevogn i 1.5-2 timer, men kun hvis den trillede. Derudover sov han en lur på mig, og en kortere lur i slyngevuggen. Den virker dog maks 45 minutter, selvom vi har motor på.
Da jeg var på besøg hos min familie i en hel weekend, da han var seks uger, orkede jeg ikke kæmpe med at få ham til at sove et nyt sted. Derfor lod jeg ham sove ved siden af mig hele natten. Og forskellen var enorm! Han sov (afbrudt af 2-3 amninger) fra 21-6 uden at græde eller brokke sig en eneste gang, og for første gang længe var vi begge veludhvilede. Derfor har jeg siden (tre uger nu) sovet med ham om natten.
Vi sover alene i en stor dobbeltseng, og vi ligger helt inde på midten, så han ikke kan falde ud. Det foregår ved, jeg ammer ham i laid-back, næsten helt liggende, hvorefter han falder i søvn på min mave. Herefter “vipper” jeg ham forsigtigt ned ved siden af mig. Herefter sover vi i ca. Tre-fire timer, hvor han så vågner og søger brystet, og processen gentager sig. Vi går i seng ca kl. 21 og han vågner kl. 5-6 og er meget frisk.
Nætterne er sådan set ikke et problem for mig pt. På sigt vil jeg selvfølgelig gerne sove hos min mand igen, men lige nu er det vigtigere, at vi alle får vores søvn. Det store problem er, at han heller ikke kan sove uden mig om dagen. I de første uger af sit liv sov han fint om dagen, men han begyndte omkring de 5 uger at vække sig selv med sine hænder. Han kan ikke svøbes. Han bliver rasende, og endnu sværere at få til at sove.
Han kan sove ca. 30-40 minutter i barnevognen, hvis den kører. Det samme med slyngevuggen. Det eneste sted, han kan tage et langt stræk er på mig (eller far) eller i viklen. Det skal lige siges, han sagtens kan sove uden bevægelse, når blot der er kropskontakt.
Jeg har prøvet alt. Jeg har læst “sov igennem uden gråd”, og bruger metoderne, men det virker ikke for os. Jeg har brugt timevis på at amme, lægge ham lige når hans øjne er ...
... ved at falde i, men han slår øjnene helt op i det han bliver lagt, uanset hvor forsigtige vi er. Herefter står jeg med en hånd på ham, vugger og schysser beroligende, og forsøger at få ham til at tage sutten (han har svært ved at holde den i munden). Han har en lille bamse med mor-duft, som i kort tid kan få ham til at falde til ro. Han kan ligge sådan vågen i fem-ti min, men så begynder han at græde. Jeg forsøger at få ham til at falde til ro, men til sidst må jeg tage ham op og starte forfra, når han er faldet til ro. Efter en time med det giver jeg som regel op og putter ham i viklen.
Jeg har læst mange af dine svar til andre i samme situation, og desværre virker intet af et for os. Han falder højst i søvn i fem minutter og så er han vågen og utrøstelig, når han finder ud af, han er alene. Når jeg putter ham i viklen sover han på to minutter, og kan sove 2-3 timer uden problemer.
Han er tydeligvis et barn med rigtig stort behov for tryghed, og den vil jeg selvfølgelig gerne give ham, men det er hårdt at være “sovetræ” hele dagen, da jeg ikke kan komme nogen steder og min ryg gør ondt. Men jeg føler, jeg har prøvet alt. Han får nu ca. 14-15 timers søvn i døgnet, mod 9-13 tidligere, så selvom det er hårdt, så vurderer jeg alligevel, at det er vigtigere, han får sin søvn, end at jeg insisterer på, han skal sove selv.
Jeg tænker derfor, om det er for “tidligt” at forsøge at lære ham at sove selv? Måske er han bare ikke klar? Hvornår vil det give mening at “træne” ham til at sove selv? Er det normalt, at han slet ikke kan finde ro uden at have kropskontakt? Han får rigeligt mad, så det er ikke problemet.
Nogle gange føler jeg også, det er mere andres holdninger til vores søn, der påvirker mig, end min egen. Jeg har ikke noget imod i en periode at sove med ham i sengen eller have ham i en vikle på maven, hvis jeg bare ved, det får en ende. Det er (forhåbentligt) en kort periode set i forhold til resten af vores liv, og det virker jo i høj grad som om, det er noget, han har brug for. Men min mor, mødregruppe mv. er bekymrede for risikoen for vuggedød ved samsovning, at han vænner sig for meget til kropskontakt mv. Men for lidt søvn er jo heller ikke gavnligt, og jeg er ikke selv bekymret for vuggedød, da jeg vågner bare han bevæger sig det mindste, og vi ligger begge musestille hele natten.
Jeg håber, du ka hjælpe mig med at opklare, om det er normalt, og hvornår det vil give mening at insistere på, han skal sove alene. Skal jeg bare acceptere, at sådan er det lige nu, eller synes du, jeg skal fortsætte med at "presse på", selvom han bliver ulykkelig og mister søvn (overhovedet ikke ledende spørgsmål :) )
God jul.
Venlig hilsen
Sovetræet.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.