Svar: Ondt i maven - små måltider - amning
Kære Marianne
Sådan som du beskriver situationen, så tænker jeg at din datter får ondt i maven, fordi hun netop spiser så hyppigt og så kortvarrigt.
Sandsynligheden for at hun får mest af en lidt tynde vandholdige mælk er stor, når hun spiser på denne måde og derfor er det vigtigt at hun spiser så længe på en side, at hun får den mere mættende mælk med ud. Den mælk ligger tungere i maven og giver dermed ikke samme uro i maven.
At du har masser af mælk er kun godt. Det at du har prøvet at få mælkeknuder og oplever at hun ikke får 'tømt' brystet taler kun i samme retning.
Jeg vil derfor foreslå dig at du amme hende fra en side, for at se om ikke det kan give et andet mønster.
Prøv at lægge hende til den ene side i almindelig stilling og lad hende spise 10 minutter der, hvor du prøver at holde hende igang undervejs. Du kan trykke hende under fødderne, i håndfladerne eller evt. køre en lidt fugtig klud igennem hendes hår.
Når hun så falder hen og virker for træt til at spise mere, så skifter du hende, så hun vågner lidt mere op og så lægger du hende til samme side igen, denne gang i tvillingestilling. Det har den fordel at hun får ...
... stimuleret og tømt dit bryst bedre og samtidig snyder du hende til at tro at hun bliver lagt til på den modsatte side. Lad hende gerne spise 10 minutter mere, således at hun spiser mindst 20 minutter på den ene side.
Hvis hun kan klare det, så kan du tilbyde toppen fra den anden side, men det skal kun vær et tilbud.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I takt med at hun bliver større vil hun sandsynligvis godt kunne spise et helt måltid på en side uden pauser ind imellem, når hun så har spist sig mæt på en side, så skifter du hende og tilbyder igen toppen fra den anden side. Nogle gange vil hun ikke have mere, andre gange kun toppen og atter andre gange vil hun spise længere tid der. Næste gang du ammer lægger du til på den side, hvor hun kun har taget toppen og følger ovenstående princip igen.
Det er sådan at det kun er lige i begyndelsen, altså i dagene efter fødslen, at man anbefaler 10 minutter amning på hver side, simpelthen for at stimulere begge bryster ligeligt. Med den alder din datter har nu, skal hun spise fra en side og spise i bund her, således at hun får den fede mættende mælk med ud.
Det burde kunne give en bedre rytme og mere overskud til jer begge. Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.