Svar: Vuggestuens rutiner
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og beskrivelse af jeres institution og alle de tanker du gør dig, - jeg vil meget gerne give lidt tanker tilbage til dig :)
Det du fortæller lyder bestemt ikke optimalt. Og selvom der kan være mange måder at gøre ting på og forskellighed kan være helt i orden, så skal jeres datter naturligvis ikke gå rundt og være sulten og direkte bede om mad, hun skal ikke ignoreres, når hun er ked af det og har brug for kontakt, hun skal ikke forstyrres i sin søvn, men sove det hun naturligt viser behov for...
Du skriver, at "i det område vi bor, er der ingen tvivl om, at vi har den absolut bedste institution" .. hvad baserer du det på? Måske var det en mulighed at besøge nogle andre institutioner for at fornemme, hvordan man gør tingene der, hvilke værdier og prioriteringer de laver andre steder, for at fornemme, hvordan pædagogerne andre steder møder børnene, ser dem, anerkender dem...
Jeg ved ikke, om du har fulgt med i nyhederne i DK. Der har det sidste stykke tid været en del i medierne omkring vigtigheden af nok pædagoger i institutionerne. Det vil sige minimumsnormeringer med 3 børn per voksen i vuggestuen og 6 børn per voksen i børnehaven. Der vises eksempler og dokumentarprogrammer i TV, som viser, hvordan pædagogerne er presset i hverdagen, selv de dygtigste pædagoger har simpelthen ikke mulighed for at gøre ret meget andet end brandslukning, som situationen er i dag. Undersøgelser viser, at flere pædagoger og mindre børnegrupper er afgørende for børnenes liv, trivsel og udvikling. Og måske er det samme gældende i Sverige, hvor du bor - så det ikke nødvendigvis er manglende vilje, lyst eller viden, men simpelthen manglende hænder, som gør det rigtig svært for pædagogerne at gøre det meget bedre end de gør lige nu.
Jeg tænker, at de fleste af os godt kan være enige om, at alle børn ville sove langt bedre, hvis de havde et soverum og ikke skulle sove, hvor andre børn leger, hopper rundt osv. Og de børn som leger, vil naturligt også kunne lege bedre, hvis de ikke skal tage hensyn til de sovende børn... Men manglende personale kan måske være årsagen til, at børnene ikke kan sove i et decideret soverum, og at alle børn er nødt til at være sammen hele tiden....
Økonomi kan spille ind på, hvor meget mad børnene får serveret. Og du og jeg kan sagtens være enige om, at lidt frugt om formiddagen burde serveres sammen med lidt brød, ligesom en tvebak om eftermiddagen med lidt ...
... smør, ikke er lødig kost til aktive børn, der skal vokse og have energi til at udvikles, lege og opleve... Måske er der ikke penge til bedre mellemmåltider - men i givet fald burde I som forældre så kunne give jeres børn lidt ekstra mad med, som børnenes kan få serveret. Din datter skal ikke gå rundt og være sulten, så skal hun naturligvis kunne have en bolle med hjemmefra, som hun kan spise sammen med sin frugt.
Det kan også være, at nogle familier har frugttræer i haven og derfor kan komme med lidt æbler, pærer eller lignende en gang imellem, så der på den måde kan blive suppleret op og børnene få lidt mere at spise. Det kan være mere eller mindre "tilfældigt", det kan også sættes i system, at forældre skiftes til at medbringe lidt, fordi økonomien er stram eller pædagogerne vælger at bruge pengene på legetøj eller lignende.. hvis forældre har lyst til og mulighed for at støtte på denne måde, så kunne det jo være en del af en løsning som kunne tilgodese alle...
Du har nogle vigtige pointer i forhold til børnenes kost og deres søvn. Derfor synes jeg ikke, at du blot skal acceptere, at tingene er som de er - for din datter trives ikke som det er på nuværende tidspunkt, og du skal ikke gå rundt med en dårlig følelse i maven eller ligge vågen om natten, fordi du ligger og spekulerer på forholdende i vuggestuen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det første skridt vil derfor være at holde et møde med lederen af institutionen og tale om de ting du oplever i hverdagen, og som du stiller spørgsmålstegn ved og bekymrer dig omkring. Det kan også være, at der skal holdes et forældremøde, hvor forældre og pædagoger i fællesskab taler om nogle af de ting, som rør sig. Og så kunne det også være, at du skulle melde dig ind i institutionens forældrebestyrelse for netop at få lidt mere idé om, hvilke værdier institutionen har, hvilke prioriteringer der laves og hvorfor og den vej igennem også være med til at skabe lidt indflydelse og nye tanker...
Og ja, du har naturligvis helt ret i, at din datter vil holde op med at bede om mad, når der ikke lyttes til hende, når hun giver udtryk for at være sulten. Det gælder i det hele taget, når børn søger vores kontakt - hvis vi ignorer dem, ikke lytter til dem, ikke reagere, ja så holder de naturligt til sidst op med at prøve.. de regredierer.. og det er bestemt ikke godt. Derfor bør der ske nogle ændringer.
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.