Svar: Endnu mere selvhjulpenhed

---

Kære Kris

Tak for dit brev og fine tanker :)

Der er ingen tvivl om, at det er en stor hjælp i hverdagen, når vores børn begynder at kunne flere ting selv, og derudover, så er netop følelsen af at kunne også vigtig for vores børn :) Det er altså ikke kun praktisk for dig, men også dejligt for børnene, når de kan flere ting på egen hånd, og de mærker, at vi har tillid til, at det kan de godt klare :)

Det er helt naturligt, at det er svært med jakken og lynlåsen, ligesom det kan være svært med strømper. Det kan derimod være lettere at tage bukser og bluse på selv, og det kan også nogle gange være lettere at komme (i hvert fald delvist) i en flyverdragt... Det kræver naturligt, at du vælger tøj som er let at komme i, og at du lægger tøjet frem på en måde, hvor du kan guide og forklare, hvordan dine børn skal gøre, for at det kan lykkes. Du kan f.eks. sige "sæt dig ned på numsen, så det ene ben, så det andet ben, op at stå, og bukserne op" eller lignende. Så de forsøger selv, men med guidning af dig, og måske hjælper du lige det sidste stykke vej :)

Lad dem selv stikke armene i ærmerne på jakken. Har jakken hætte, kan det nogle gange hjælpe at tage hætten på først og derefter stikke armene i ærmerne. Hvis lynlåsen særligt volder problemer, så kan det nogle gange hjælpe at komme en ekstra lille strop i lynlåsen, som deres små hænder og fingre bedre kan få fat i og trække op/ned i ... De kan selv tage hue/halsedisse på... Du hjælper naturligt, hvor det er nødvendigt, men du lægger også op til, at nogle ting kan de godt selv. Du støtter, guider, gør lynlåsen lettere med en strop osv.

På samme måde er det med sko og støvler. Det er naturligt lettere at komme i fodtøj, som har velcro-lukning frem for snørebånd, så at vælge denne type fodtøj, giver dem mulighed for at klare det bedre selv. Og så hjælper du naturligt med at lukke støvlerne, når det alligevel kniber. Nogle gange er selvhjulpenhed også, at de selv går ud og finder tøj og støvler frem, og så hjælper og guider du dem med at få det på. Igen, så du ikke gør det hele, men inddrager dem naturligt i det, som skal foregå.

Med hensyn til mad, så er det rigtig fint, at du selv lader dem tørre hænder, mund, kravle op og ned af stolen og sætte sig parat ved bordet. Det er rigtig godt at inddrage dem i borddækning, madlavning også i hverdagene. Det er også fint, hvis de vil bære deres tallerken ud, når de er færdige, men det kan også være, at det lige nu er lidt for meget for dem.. og har de været med til både borddækning, og deltaget aktivt i selve spisningen osv. så er det måske okay, at de ikke også skal bære tallerkenen ud selv. Naturligt afhængigt af situationen og deres overskud om aftenen. Måske er overskuddet til dette større til frokost end om aftenen... Det er vigtigt at være åben overfor, at de nogle gange mestrer visse ting på grund af tidspunktet, og andre gange har mere brug for din hjælp. Der kan også ligge lidt omsorg i at hjælpe :)

De må også gerne selv hælde vand op i deres glas med en lille kande, ligesom de begge kan spise med bestik osv. og igen vil de naturligt stadig kunne have behov for din hjælp. Det kan være svært at skære maden ude selv, det kan være svært at smøre brødet osv. så det hjælper du med, men de kan godt selv tage det stykke brød, som de gerne vil have op af brødkurven...

Det lyder som om, at I generelt er meget aktive, cykler og går ...

---

---

... ture, og jeg tænker, at det er helt naturligt, at de nogle gange har brug for at sidde i klapvogn, hvis I er ude på en længere gåtur. Derimod er det vigtigt, at du lader dem selv gå rundt i hverdagen f.eks. når de bliver afleveret i institution, så går de selv ind af døren og lægger også selv deres madpakke i køleskabet, sætter tasken på deres hylde osv. Når I handler kan de måske nogle gange gå rundt med deres egen lille vogn eller kurv, og behøver ikke sidde i indkøbsvognens sæde.

Det er naturligt vigtigt, at de bruger deres krop og bevæger sig rundt på egen hånd, - og at de ikke bliver kørt i klapvogn eller båret i din favn fra det ene til det andet. Det er dog en balance, for små ben skal tage rigtig mange skridt, og ingen af dem har ikke noget forhold til afstand og kan ikke fornemme, hvor langt de skal gå, og det øger ikke motivationen... Nogle gange kan det gøre gåturen sjovere, hvis I leger lidt undervejs eller du udpeger forskellige delmål "hvem kommer først hen til det store træ?" eller "hvem kan gå uden at træde på stregerne?" eller måske kan du synge en sang imens og I kan lege, at I er ude at marchere eller lignende...

Det lyder, som du selv skriver, som om, at jeres børn er rigtig godt med. Og jeg tænker umiddelbart, at du skal forsøge ikke at have fokus på enkelte ting, som de skal kunne, men i stedet prøve at medtænke, hvordan de kan inddrages i hverdagens små situationer og gøre flere og flere ting selv. Er de generelt aktive i de små ting i hverdagen, så er det rigtig godt.

Selvhjulpenhed (som nogle gange naturligt stadig kræver lidt støtte) kan f.eks. være:
Selv kravle op og sætte sig parat, når de skal spise
Selv finde sin hagesmæk frem
Selv hælde vand op i koppen
Selv tage mad fra skåle
Selv holde en skål og sende den videre til andre
Selv spise og drikke
Selv tage tøj af og på
Selv tage hue på, hvis du hjælper med jakken
Selv smide sin ble i blespanden
Selv finde en ren ble frem
Selv gå ind i institutionen, når I kommer om morgenen
Selv sætte madkassen i køleskabet
Selv sætte sin taske på hylden
Selv tage sine sutsko på
Selv rydde legetøj i kasser/på hylder efter leg
Selv finde bogen, som de gerne vil have læst højt
Selv sætte sig op i klapvognen, når I bruger den
Selv kravle op og sætte sig i sin autostol, når skal køre
osv. osv.

---

---

---

Selvhjulpenhed er vigtigt, fordi det giver barnet en følelse af at kunne selv og at have styr på visse ting og det giver selvtillid og tillid til også at afprøve andre ting. Altså at turde gå igang med en opgave, fordi man tror på, at det kan man godt finde ud af. At kunne selv motiverer også til at hjælpe andre.

Husk også på, at selvhjulpenhed og glæde af din guidning også afhænger af, at dine børn ved hvad stederne på deres krop hedder. De skal kende deres krop, de skal vide, hvad der er mave, numse, hænder, arme, albuer, hæle.. så hvis du guider og siger "sæt numsen der" eller " prøv at skubbe ned med hælen", så kan de rent faktisk forstå, hvad du siger :)

Rutiner er ofte også en god idé. Jo mere genkendeligt I gør tingene, jo mere forbereder det barnet på, hvad der skal ske, og jo lettere vil dine børn naturligt også kunne tage del i det der skal foregå... Det vil være særligt vigtigt for jeres yngste, men gælder også stadig for den ældste :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og rigtig god jul til jer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---