Svar: 6 måneder og afviser skemad
Kære lidt mindre trætte mor :)
Tak for dit brev :)
Dejligt at høre, at det er gået godt med at gå over til flaske. Det lyder som om, at det fungerer langt bedre for jer begge, og det er super godt!
Det lyder også som om, at din dreng er begyndt med skemaden på det helt rigtige tidspunkt. Han er tydeligt interesseret og har spist rigtig godt, og han virker stadig interesseret i mad, vil gerne have noget i hånden - hvilket du skal sørge for at udnytte, men interessen for mos og grød lyder til at være faldet lidt... Jeg tænker, at det både kan handle om, at han sandsynligvis indtager større mængder mælk nu, fordi han får flaske, og at det derfor godt kan være en idé at du skruer en lille smule ned for mælkeindtaget på visse tidspunkter, så han får f.eks. 150 ml der og så giver ham 200 ml på andre tidspunkter, hvor det gerne må mætte lidt mere. Jeg tænker også, at han måske er lidt træt af grød og mos, fordi variationen ikke er så stor, men det er der mulighed for nu, hvor han er 6 måneder, og det skal du også udnytte....
Det vil være rigtig godt, at du giver ham forskellige typer grød - han må få det hele og kan derfor også begynde at få f.eks. havregrød og øllebrød, som han måske vil synes om. Han må også få alle slags grøntsager: Kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Så brug de grøntsager I andre skal have til aften og kog en mos til ham af dem.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Det betyder at hvis du laver en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en stor del af suppen, så må han gerne få det, men så skal der går ca 14 dage inden han tilbydes noget lignende igen. Du må også meget gerne give ham bagte kartofler, rodfrugter og lignende fra ovnen - han vil elske at sidde med disse i hånden og gumle og gnaske selv.
Han kan også tilbydes agurk, ristede rugbrødsbjælker, bløde frugtbåde f.eks. appelsinbåde eller lignende. Pas på med hårde æblebåde, som let knækker, og han må heller ikke få rå gulerod. Han må også meget gerne sidde med kogte grøntsagsbuketter i hånden og det vil være rigtig godt, hvis du kan starte hvert måltid med lidt mad i hånden, som han kan sidde og sutte og gumle på - og så følge efter med lidt på en ske. Det at sidde med mad i hånden vil hjælpe ham til at finde ud af, at det er spisetid og dermed gøre ham mere klar til skemaden efterfølgende.
Mit forslag ...
... til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, og som det kan se ud til et barn på 6 måneder, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske (100-150 ml) og sover videre
Morgen 7-7.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt grød, vand af kop.
Formiddag 8.30-8.45: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske (drikker måske 100-150 ml) og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Ristede rugbrødsstænger, agurk eller lignende i hånden. Tilbydes lidt øllebrød eller lidt grøntsagsmos - og der begyndes stille og roligt med kød og fisk i mosen. Vand af kop.
Flaske (drikker måske 150-200 ml) og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk blød frugt i hånden, lidt frugtmos af en ske og vand af kop.
Flaske (100-150 ml) og puttes til dagens 3. lur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Agurk, ristede rugbrødsstænger, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende og du følger efter med lidt grøntsagsmos og også her begyndes stille og roligt med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske (150-200 ml) og puttes til natten ca 19.30-20 - tidspunktet kan variere lidt efter, hvornår dagens 3. lur ligger og hvor lang den er
Sen aften 23-24: Drømmeflaske (200 ml) og sover videre
Begynder stille og roligt at kunne sove uden mælk om natten. Det vil sige, at han kan sove 5-6 timer uden mælk/flaske. Det kan være fra f.eks. 23.30 til 05. Mange børn tager dog deres lange søvnstræk om aftenen, så de 5-6 timer kan også ligge fra f.eks. 20 til 02 og det er også helt i orden :)
Sæt ham i den høje stol, når han skal have skemad og sæt dig foran ham, så han kan spejle sig i dig - det lyder det også som om, at du gør. Prøv også nogle gange at bruge f.eks. agurk eller ristede rugbrødsbjælker som en ske, så han får det dyppet i grød og mos og på den måde kan sidde og sutte og smaske og få lidt smag for skemaden igen.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :) Derudover vil jeg anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og mad", som guider igennem fra 4-18 måneder og hvor du finder opskrifter, dagsplaner osv. :)
Det gennemsnitligsøvnbehov vil være ca 14.5 time i døgnet, så vi kan godt være enige om, at 12 timer lyder til at være for lidt... vær dog opmærksom på, om jeres dreng nogle gange powernapper undervejs i sin spisning.. det kunne godt være derfor, at det tager 40 minutter for ham at tømme en flaske.. altså at han simpelthen småsover lidt undervejs... :) Rytmen du sender virker alderssvarende - jf. mine få tilrettelser - og hvis du følger dette, så giver du ham mulighed for at få den søvn, som han umiddelbart har behov for :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og fortsat god appetit!
- og rigtig god jul!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire