Svar: Ammestop når barnet ikke vil flasken
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg kan ikke anbefale, at du stopper med at amme. Din datter har brug for modermælk eller modermælkserstatning til hun er 12 måneder gammel, og hvis du ikke ammer, så skal hun derfor tilbydes en flaske i stedet. Hendes mælkebehov er stadig så stort, at hun ikke vil kunne drikke sit behov via en kop. Lige nu får hun sandsynligvis omkring 1000 ml mælk fra dig i døgnet - og derfor skal hun tilbydes flaske som alternativ til amning.
Det er desværre sådan, at hvis man på forhånd ved, at man ikke ønsker at amme, eller at far på et tidspunkt skal tage over og holde barsel, så far skal kunne give mælk - så må man ikke være for sen til at tilbyde en flaske. Hvis jeres datter bliver ret meget ældre end hun er nu, så kan det faktisk være for sent. Hun er så bevidst nu og nyder naturligt brystet så meget, at hun foretrækker brystet... og jeg kan desværre derfor ikke love dig, at det kan lade sig gøre.
Når det så er sagt, så er det dog vigtigt, at du forsøger, hvis det betyder meget for dig at stoppe amning. Det vil sige, at I give flaske hver dag for at se, om I på denne måde kan vænne hende til det, og hun så vil acceptere det. Og du skal stadig amme og også give skemad ved siden af.
Det kan være en fordel, at du eller far fast tilbyder flaske sen aften, fordi hun der måske vil acceptere den, fordi hun mere eller mindre sover. Derfor kan I forsøge at komme den i munden på hende, før I selv går i seng, og se om hun vil tage imod og fylde sig op til natten. Det kan også give dig lidt sammenhængende timer, måske kan du gå lidt tidligere i seng. At starte med at introducere en drømmeflaske kan derfor være en god idé og den skal således erstatte den amning, som ellers normalt ligger omkring kl 23-24.
I kan også forsøge før middagsluren. Når hun har spist frokost, fået vand af kop osv. og er blevet skiftet og gjort klar til putning, så kan I forsøge med en flaske. Enten sidde med hende i favnen og give hende den der, eller tilbyde flasken imens hun ligger puttet i sin barnevogn. Det kan også nogle gange hjælpe hende til at acceptere den, at den gives på dette tidspunkt.
Prøv igen og igen, flere dage i træk, for at se om rytmen, rutinen, genkendeligheden stille og roligt vil gøre hende tryg ved, at det ...
... er sådan det foregår nu. Lykkes det ikke, så må hun stadig ammes.
Derudover kan det nogle gange være en god idé at du forsøger med udmalket mælk, så hun kender smagen, får din mælk, som hun er vant til, men får den på en ny måde. Det lyder som om, at du allerede har forsøgt det, men forsøg igen - gerne sen aften eller før middagslur.
Det kan også hjælpe at forsøge med forskellige typer erstatning, fordi de alle smager forskelligt og hun måske bedre vil kunne lide noget end noget andet. Du kan prøve med erstatning på brik, det har ry for at være lidt sødere i smagen på grund af varmebehandlingen, og så går der ikke så meget til spilde, hvis hun ikke vil have det. I kan også prøve med den erstatning, som hun får i grød og mos, så hun måske allerede kender smagen lidt. Måske kan du forsøge med lidt vælling, som smager af lidt mere...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det også være en idé at forsøge med lidt kogt vand eller lidt tynd te - det kan være f.eks. lidt kamillete... Hvis hun gerne vil drikke vand af flasken, så er det ikke sutteteknikken, som er forvirrende for hende men smagen, hun ikke bryder sig om. Modsat - hvis hun ikke kan finde ud af at sutte på flasken, så er det fordi, det er en helt anden sutteteknik end at die ved brystet, og det er så dette, som forvirrer hende og irriterer hende, fordi hun ikke har lært det... her kan I som I allerede har forsøgt, prøve med forskellige flaskesutter, for at se om hun bedre vil acceptere en type fremfor en anden. Prøv evt. med en anatomisk formet, evt. elastisk...
Hvis det ikke lykkes, at få hende til at tage flaske, så bør du fortsætte med at amme. Det kan dog glæde dig at vide, at antallet af amninger naturligt trappes ned i takt med at hun bliver ældre, så hvor du lige nu måske ammer 6-7 gange i døgnet, så vil hun i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger, i 8-9 måneders alderen vil det være passende med 3 amninger, og i 10-12 måneders alderen vil 2 amninger være super fint. Du får altså på sigt mere frihed og det bliver lidt lettere for andre at passe hende og tage over, tilbyde mad og vand eller lidt mme af kop, hvis du en dag ikke er der et par timer :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke - håber det lykkes for jer - knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.