Svar: Jaloux storesøster

---

Kære udkørte mor

Jeg tænker at det er de helt rigtige ting I prøver og måden I tackler og har tacklet hele situationen på lyder rigtig fin. Det er således nogle gode overvejelser I gør jer.

Jeg tror dog det er vigtigt, at I prøver at fastholde de regler og grænser I normalt ville have, altså det som ville have været sådan, uden at I havde fået en lillesøster.

Jeg får lidt indtryk af, når jeg læser dit brev, at I hele tiden har været meget forberedt på at situationen skulle ændre sig. Derfor har I også ændret jer og det hele er pludselig blevet meget anderledes end det var før lillesøster kom. Det er mit indtryk, at I ændrer jer og ændrer på tingene eller forsøger alt muligt, for at tilgode se jeres 'store' pige. I princippet er det jo også godt, men det er bare sådan, at det i forvejen er voldsomt for et barn på 2½ år at blive storesøster, det er en ændring, en omveltning i sig selv.

Min pointe er, at I skal prøve at holde fast i at nogle ting og nogle af de reaktioner I møder hos jeres 'store' pige, ville have været der uanset om hun var blevet storesøster eller ej. Derfor skal I som sagt forsøge at fastholde de regler og grænser I normalvis ville have haft. Hvis I ændrer jer, så er det ikke kun 'storesøster- situationen' der ændrer sig, men hele verden omkring jeres datter og det gør hende ekstra utryg.

Det lyder som om at jeres pige er en rigtig fin og veludviklet god pige. At kunne komme med en udtalelse som 'jeg vil ha at lillesøster skal væk' er utroligt flot og jeg synes I skal se det som en sundhedstegn og som en styrke, at hun I en alder af kun 2½ år, kan give udtryk for sine følelser på denne måde.

Med den alder hun har, så kan hun alligvel godt fornemme at tingene er anderledes nu, end da hun havde jer for sig selv, og det er ...

---

---

... hårdt. Der er nogen som sammenligner det med, at ens ægtemand kom hjem med en ny kvinde og sagde 'her er endnu en kone, hun skal bo her' og så stod han der og holdt om hende og nussede og kyssede med hende osv. Hvilke følelser ville det ikke bringe op i os?

Når din datter bliver vred er det således kun forståeligt og helt naturligt. Når hun slår, så er det et udtryk for afmagt og frustration. Prøv at acceptere dette og prøv så i selve situationen at anvise hende noget andet at gøre. Prøv at finde en relationsform, som i stedet kan være acceptabel for jer alle sammen. Vis hende også i forhold til lillesøster, hvordan hun skal være sød ved hende, men prøv også at fortælle hende, at I godt kan forstå at lillesøster er smadder irriterende nogle gange.

Det kan faktisk hjælpe at fortælle den 'store' at de følelser hun har for den lille er okay og sætte ordene på for hende.

---

---

---

Problemerne med bleskift, tøj på, spisning, børste tænder osv. ville højst sandsynligt have været der, selv om lillesøster ikke var kommet til. Da de jo hører alderen til som du selv er inde på.

Til sidst vil jeg lige sige at det også er meget vigtigt, at du prøver at kigge på dine egne følelser i situationen. Som forældre kan man godt føle at den 'store' pludselig virker enormt klodset, stor, at de fylder så meget, at deres bleer pludselig er ulækre osv. fordi man jo sammenligner med den lille ny, som man går og pusler om. Der kan altså ske nogle ting i hovedet på forældre, ofte mere ubevidst, men som gør at man bare føler enorm irritation på den 'store'. Og det er klart at storesøster sagtens kan mærke dette.

Selv om du synes hun virker voldsom, som prøv at se på hende som en sund og dejlig pige. Prøv at vise hende din stolthed og ikke kun din frustration.

Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---