Svar: Ulvetime - 15 mdr.
Kære Christina
Tak for dit brev og fine spørgsmål :)
Du har naturligvis helt ret, - det kan være svært sidst på dagen, når der er stress på, praktiske ting som madlavning osv. der skal laves og samtidig et træt barn, som naturligt ikke har det store overskud efter en dag fyldt med indtryk og oplevelser. Så rigtig mange familier oplever ulvetimen - den der urolige, grædende time sidst på dagen - svær.
Du kan gøre forskellige ting for at minimere det, og den stress du selv føler:
Prøv for det første at lade være med at tage sorgen på forskud. Prøv at sige til dig selv, at det er okay, at det kan være lidt svært. Det er ikke fordi, du gør noget forkert eller ikke er god nok. I er bare naturligt begge trætte og overskuddet er ikke så stort.
Prøv om du kan planlægge dig lidt ud af de praktiske ting sidst på dagen. Det kan være noget af aftensmaden, som du forbereder, imens din datter sover til middag. Måske kan du lave en ret, som står og småsimrer i flere timer i ovnen eller på komfuret, så du om aftenen kun skal koge pasta eller kartofler...
Du kan også nogle gange lave dobbeltportioner, så du ikke skal bruge så lang tid på madlavning hver dag, men måske kun hver anden dag - og hver anden dag så kan nøjes med at varme rester...
Indkøb kan evt. lægges først på dagen i stedet for sidst på dagen, eller du kan bestille levering af købmandsvarer hjemtil. I Danmark køber mange familier også "kasser" med retter som er lette at gå til og som ikke tager for lang tid at lave...
Husk mellemmåltid om eftermiddagen til din datter. Det er vigtigt, at hun tilbydes mad om eftermiddagen og får et "før aftenmåltid", så hun ikke er sulten, når du går igang med maden.
Medtænk i det hele taget hendes måltider dagen igennem og pas på ...
... med for mange søde og hurtigtvirkende snacks.. Det hæver hendes blodsukker, og når det så falder, så falder humøret og overskuddet også. Derfor er det vigtigt med groft brød, grøntsager, frisk frugt og bær, evt. rester fra aftensmaden i forvejen - f.eks. en gnavefrikadelle sammen med et stykke rugbrød (eller lignende grovere brødtype).
Medtænk også søvnen, så hun stadig får sine 2 lure dagligt - formiddag og middag - og derfor ikke er alt for træt sidst på dagen :)
Inddrag hende i det du er igang med. Hun vil rigtig gerne op, følge med, se hvad du laver. Sæt hende i den høje stol, når du laver mad. Giv hende lidt gnavegrønt i hånden, som hun kan gumle på imens. Snak med hende, så hun oplever, at du ser hende, og at I er sammen, men så hun naturligt også er på afstand af de varme gryder og ikke kan komme til skade i køkkenet.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle gange kan det også være en idé at lave noget andet om eftermiddagen - før du går igang med f.eks. maden. Det kan være at gå en tur udenfor, kikke lidt på verden sammen, lade hende bruge sig selv motorisk og mentalt, så hun er mere parat til at sidde mere stille, når I så er tilbage igen...
Og måske har du også brug for lidt tid til dig selv.. Du skriver, at I ofte er alene og spiser uden far, og selvom det er dejligt at være sammen med din datter, så kan det, at du er hjemmegående naturligt godt give nogle lidt lange dage - og her er det vigtigt, at du også husker at prioritere dig selv. Måske skal du have et tidspunkt i løbet af ugen, hvor du kan gøre noget for dig - fordi det også er med til at give dig det overskud, der skal til, så du ikke stresser, bliver ked af det og føler, at du ikke gør det godt nok :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.