Svar: Hjælp til putning i barnevogn
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Det lyder umiddelbart som om, at du gør alt det rigtige - du putter din datter i dynen, giver hende flaske, lægger hende fra dig før hun sover helt, så hun registrerer, at hun er i sin vogn - og du forsøger at aktivere hende rigtig godt i hendes vågne perioder, så hun er motorisk og mentalt træt, når hun puttes... og alligevel ligger hun ofte vågen en time, før hun sover...
Som jeg læser dit brev, så falder hun ikke før i søvn af, at du kører hende. Så selvom du triller vognen eller kører en længere tur, så er hun stadig en time om at falde i søvn. Du fortæller også, at hun ofte ligger og kikker, virker glad og tilpas, hun er ikke ked af det men ligger blot og kikker...
Som udgangspunkt så falder børn i søvn, når de er trætte og har behov for at sove, og de vågner naturligt igen, når de har fået den søvn, som de har behov for. De vågner veludhvilede og parate til at opleve og mærke verden... og derfor tænker jeg, at når jeres datter ikke falder i søvn, så må det være fordi hun ikke har behov for at sove, når du putter hende...
Det betyder dog ikke, at du ikke stadig kan putte hende og hjælpe hende til en rytme, som giver hende 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en powernap sidst på dagen. Så du på den måde hjælper hendes indre ur med at fornemme behov for søvn og disse afbræk, som søvnen naturligt giver hende i løbet af dagen. Men det er okay, hvis hun har behov for at ligge og kikke lidt...
Små børn har det man kalder forskellige bevidsthedsstadier:
Stille årvågenhed: Jeres datter ligger og kikker. Studerer ganske stille omgivelserne, lyspletter der bevæger sig, kikker på dit ansigt, dine bevægelser. Ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: Her bevæger hun sig lidt mere, kikker aktivt rundt. Hun kommer med små lyde, kan virke søgende, virke lidt sulten. Hun vægrer sig måske lidt mod kontakt, vender blikket væk, har behov for hjælp til at koble fra og finde ro. Det er ikke det samme, som at hun har behov for at sove.
Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.
Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes eller gerne lige lidt før.
Det lyder umiddelbart som om, at du ofte putter jeres datter, når hun er i "stille årvågenhed" og ikke når hun er døsig. Samtidig har du dog helt ret i, at hvis hun har været vågen i 3 timer, så er det helt okay at du "insisterer" på, at det er puttetid og derfor netop forsøger at hjælpe hende til at koble fra og finde ro. Og hvis hun lige nu nyder at ligge i sin barnevogn og ligger stille der og kikker, måske netop ser på lyspletter der bevæger sig i vognen og kobler fra på denne måde, så er det helt okay at lade hende gøre dette. Netop fordi hun jo ikke er ked af det - og fordi hun allerede har været vågen længe, og du har aktiveret hende rigtig godt både ...
... motorisk og mentalt.
Nogle gange er meget vågne børn - sultne børn. Så derfor kan det også være en overvejelse værd, om hun måske skal have lidt mere skemad. Jeg ved fra et af dine tidligere breve, at I begyndte med skemad for en måned siden, og måske er hun parat til at få lidt skemad 3 gange dagligt nu. En plan kunne f.eks. se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 8: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød (anden slags end om morgenen) eller tilbydes lidt grøntsagsmos. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet osv. og aktiveres som nu rigtig godt både motorisk og mentalt.
Flaske og puttes til middagslur - måske omkring kl 12.30

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16-17: Flaske og puttes til dagens 3. lur som ofte er en kort powernap.
Aften 18: Grøntsagsmos, udgangspunktet de grøntsager, som I andre spiser. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten omkring kl 20 - tidspunktet kan dog variere efter, hvornår hendes 3. lur ligger og hvor lang den er...
Sen aften eller først på natten 23-01: Drømmeflaske
Måske kan du ud af denne dagsplan få lidt idé om, hvorvidt jeres datter måske skal have lidt mere at spise eller om der skal ændres lidt på hendes puttetidspunkter, som du kan se går der ofte ikke 3 timer imellem lurene først på dagen, så nogle gange kan det også hjælpe at putte hende lidt tidligere, så du rammer søvntoget bedre... :)
Søvntoget er et billede på, hvornår vi er parate til at sove. Du skal forestille dig, at der kører et søvntog fyldt med søvnhormoner, og det er først, når toget kommer forbi, når toget holder ved perron, at hun kan falde i søvn. Hvis du kommer for tidligt til toget, så kan hun ikke sove, og det samme sker, hvis I kommer for sent til toget, så er I nødt til at vente på, at næste søvntog kommer. Derfor er det vigtigt at ramme det rette tidspunkt...
Derudover kan du også overveje, om det måske kan hjælpe jer, hvis du giver hende flaske, der hvor du ønsker, at hun skal sove. En af fordelene ved flaske er, at den f.eks. kan gives direkte i barnevognen... Nogle gange vil børn vågne op, få ekstra energi, af at få deres flaske, så hun faktisk når at vågne for meget, når du giver hende flaske indendøre og derefter bærer hende ud i barnevognen - og det kan så godt være med til at gøre, at der går længere tid, før hun falder i søvn. Derfor kan det nogle gange være en idé, at du skifter hende, putter hende i dynen og ned i barnevognen - ligger hende lidt eleveret - og så giver hende flasken imens hun ligger der. Stadig skal hun slippe flasken før hun sover, men det vil måske gøre, at hun når dertil, hvor hun drikker, slipper sin flaske, smiler til dig og falder i søvn - når du putter hende og ikke efter en time...:)
Derudover tænker jeg, at hvis jeres datter ikke er ked af det, men blot ligger og kikker, så behøver du ikke trille hende rundt i barnevognen. Hun må meget gerne lære at sove uden at skulle være i bevægelse. Og det er helt okay, at hun kan have brug for at ligge og kikke lidt, før hun er klar til at overgive sig til søvnen - også uden at du behøver stå ved hende, men du skal naturligvis gå til og fra, så hun hele tiden fornemmer, at du er der og så hun hele tiden føler sig tryg ved situationen... ligesom du skal holde øje med, hvornår hun så falder i søvn :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.